Et togsæt er – i snævreste definition – et tog bestående af to eller flere fast sammenkoblede vogne, heraf mindst én motorvogn og med overgang imellem vognene. Togsæt er beregnet til at køre selv og har ofte specialkoblinger, så de ikke umiddelbart kan kobles med almindelige vogne og lokomotiver. Togsættenes vogne kan kun deles på værksted. I nogle tilfælde har vognene desuden fællesbogier (ofte benævnt Jakobs-bogier), hvilket umuliggør adskillelse i driften.
Fordelen ved togsæt er, at man kun medbringer den nødvendige motorkraft. Man behøver altså ikke et 120 tons tungt lokomotiv med 3300 hestekræfter til at trække sølle tre vogne, men kan nøjes med en passende motor. Desuden kan togsæt kobles og deles uden brug af rangerlokomotiver.
Ulempen er, at man ikke umiddelbart kan sætte en ekstra vogn på toget, og, hvis der er problemer med en af vognene, skal hele togsættet på værksted.
I Danmark indførtes togsæt med MS-lyntogene i 1935. Det var dog først med IC3s indførelse i 1990, at togsættene for alvor blev udbredte også hos DSB, idet privatbanerne siden anskaffelse af Y-togene og udfasning af skinnebuserne primært havde anvendt togsæt. Efterhånden må det påregnes, at næsten al persontrafik på danske skinner vil blive udført med togsæt.
Eksempler på danske togsæt er
- Litra MQ (Desiro)
Er det togsæt?
For visse togtyper gælder, at det kan diskuteres, om det er togsæt. Det gælder således MA-lyntogene og privatbanernes Y-tog. De havde hhv. har overgang mellem vognene og for de flestes vedkommende specialkoblinger. Imidlertid kunne hhv. kan deres vogne godt skilles ad i driften og kombineres på forskellige måder alt efter behov.
Modsat gælder for 2. generations-S-togene, der ikke havde overgang mellem vognene, der imidlertid kun kunne skilles ad på værksted.
Udlandske forhold
Togsæt forekommer i en række lande, men bruges mest som højhastighedstog og som regionaltog.
