'Fredericia' (tidligere også Frederiksodde) er en by i Sydjylland ved Lillebælt med 39.484 indbyggere (2009) <ref>[http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2009/NR160.pdf Nyt fra Danmarks Statistik - tabel 2]</ref>. Fredericia blev oprindelig grundlagt som en militær fæstning (læs mere nedenfor), hvilket man stadig kan fornemme ved at besøge byen i dag. Byens gader ligger vinkelret på hinanden (nord-syd og øst-vest), og Fredericias centrum omkranses af Nordeuropas mest velbevarede voldanlæg fra 1600-tallet.

Byen er et vigtigt trafikknudepunkt takket være en dybvandshavn og en stor banegård. Hvad angår gods, bruges Taulov banegård også meget.

Telegrafregimentet holder til i Fredericia. Fredericias byvåben viser en kronet løve, der holder et sværd i den ene forpote og en laurbærkvist i den anden.

I Fredericia fejres 6. juli fest til minde om udfaldet fra Fredericia i 1849.

Baggrund for navnet

Christian 4. indså efter eventyret i 30-årskrigen og Wrangels uhindrede hærgen, at det var nødvendigt at bygge en stærk fæstning i Jylland, og at dette kunne kombineres med hans planer om en jysk storby Jyllands By.

Efter at Houens Odde var forkastet som mulig placering, blev Lyngs Odde valgt. Her blev anlagt en befæstet lejr med skanseanlæg, der i en halvbue strakte sig fra kyst til kyst. Imidlertid løb Torstenson nemt anlægget over ende, og det blev Frederik 3. der endeligt kom til at føre fæstningsplanerne ud i livet ved på rigsmarsk Anders Billes anbefaling at anlægge en flankefæstning på den ellers øde Bers odde.

Den 15. december 1650 satte kongen sin underskrift på det dokument, der gav byen de første privilegier, og anlægget af fæstningen og byen kunne begynde. I 1651 navngaves byen Frederiksodde efter kongen, og 22. april 1664 fik den sit nuværende latiniserede navn, Fredericia.

Udfaldet fra Fredericia - 6. juli 1849

Under Treårskrigen mellem Kongeriget Danmark og de slesvig-holstenske oprørere, som blev støttet af Det Tyske Forbund, fungerede Fredericia som garnisonsby for den danske hær. Oprørerne begyndte i sommeren 1849 at belejre Fredericia. De gik i gang med at anlægge kanonbatterier, som skulle ødelægge danskernes muligheder for at forsyne fæstningen.

Derfor besluttede hærledelsen at føre hovedparten af de danske tropper til Fredericia. Dette kunne lade sig gøre, fordi Danmark stadig havde søherredømmet.

Natten til 6. juli 1849 angreb den danske hær de stillinger, slesvig-holstenerne havde opført omkring byen. Efter hårde kampe lykkedes det den danske hær at ødelægge store dele af oprørshæren.

Fire dage efter angrebet blev der aftalt våbenhvile med Preussen, hvilket gjorde, at krigen i denne omgang var slut.

Galleri

<gallery> File:-Fredericia 1900.jpg|Fredericia omkring år 1900 File:prinsens port.PNG|Prinsens Port nær Landsoldaten </gallery>

Se også
Kilder
Eksterne henvisninger
Print/export