• Køge station [0] >Lille syd, Østsjællandske Jernbaneselskab
• Køge Vest
• Københavnsvej T [1,0]
• Ølbyvej T [1,7]
• Aasen T [3,0]
• Lellinge Østermark T [4,4]
• Lellinge [5,9
• Ny Lellingegaard T [7,6]
• Yderholm T [8,3]
• Vemmedrup T [8,9]
• Bjæverskov station [11]
• Bjæverskov Mølle T 12,2
• Græsmarksvej T
• Gummersmarke T [14]
• Gørslevgård T 14,2
• Østervang [15]
• Gørslev vænge T
• Nyvang T [17,5]
• Enghave T 18,4
• Ørslev station [20]
• Ottestrup T
• Farendløse [23,3]
• Mosevej T fra 1929-1940
• Fredsgårde T [24,9]
• Sneslev [26]
• Allikegaarde T [27,7]
• Havbyrd [29,2]
• Tolstrupvej T [30,6]
• Ringsted station [33,2] > Vestbanen, Sjællandske Midtbane

Lidt om Køge - Ringsted Banen.

Åbnet 1/8 1917. Anlagt med 22,45 kg skinner, 33,2 km. - 7 mellemstationer (hvoraf Gummersmarke fra 1927 blev TS) og 3 trinbrætter; heraf Yderholm og Haugbyrd med sidespor. Endvidere anlagdes i banens første år en del private sidespor, hovedsagelig af hensyn til roetransporter.

Af materiel anskaffedes straks 2 damplokomotiver fra Nydquist, 3 personvogne, 1 post og rejsegodsvogn, 7 lukkede og 17 åbne godsvogne. Senere anskaffedes endnu et lokomotiv, godt brugt af Gjedser Jernbane og DSB, S 355; det udrangeredes i 1931. Af motormateriel begyndte man forsigtigt med at leje AHTJ M 3, en omnibuslignende fremtoning, der var for lille til Hammelbanen Efter 7 års kørsel på KRB var den moden til ophugning. Fra 1927 anskaffedes i alt 5 motorvogne, hvoraf M 2 (benzin-elektrisk med førerrum i begge ender, velegnet til veteranbanen!), M 3 og M 4 stadig eksisterer. Der har været 2 stk. M4.

Under krigen ombyggede en rutebil til en slags skinnebus, kaldet „Midtsjællænderen”; den fik ingen lang levetid. KRBs rigtige skinnebus Sm 5 kom fra VVGJ i 1957. - Den eneste tilbageværende personvogn er ikke af de oprindelige, men købt brugt af DSB. - Af godsvogne er siden åbningen anskaffet 2 lukkede og 3 åbne; endvidere ombyggedes nogle åbne vogne til lukkede, hvoraf en enkelt findes i fin stand. En videre udredning af KRBs godsvognsmateriel vil føre for vidt, da nogle forlængst er solgt, og nogle er indgåede i byttehandler med OHJ, som efterhånden har overtaget flere af KRBs lukkede godsvogne.

Oprindelig havde banen ingen rigtig station i Køge; med undtagelse af lokalt styk- og vognladningsgods ekspederede DSB alt for KRB. Men i 1934 opførtes Køge Vest station, hvor banen så fik lokaler til hovedkontor, billetsalg og ekspedition af rejsegods og banepakker. Bygningssummen var meget beskeden; da et overleveret vogntræk i 1956 ikke kunne bremses rettidigt og derfor påkørte stationen, som fik nogle revner, kostede reparationen af bygningen ikke stort mindre end de 17000 kr. den i sin kostede at opføre.

Trafikalt har KRB ikke noget exceptionelt at fremvise. Persontrafikken har ikke været overvældende - navnlig ikke lokalt. Kun når DSB har haft større snevanskeligheder, har der været virkelig travlhed.

Godstrafikken har været en del bedre; kultransporter fra Køge havn til Ringsted har givet gode indtægter, og der har til 1953 været betydelige roetransporter. Sidstnævnte er forlængst helt ophørte. Som turistbane havr KRB et godt aktiv i Lellingeskovene og Køge ås indtil bilismen tog overhånd, var der årligt tusinder af rejsende til Yderholm, hvis kro og banen gensidigt har støttet hinanden. Der er dog flere skønne steder på strækningen, f.eks. ved Nyvang og Farendløse.

KRB var virkelig vågen, da rutebilerne begyndte at konkurrere. Allerede i 1924 kundgjorde banen, at der standsedes ved alle vejoverskæringer. Og det var endda med damptog.

Det har dog nok været for broget og bekosteligt, for i 1929 var man mere moderat, idet den lokale køreplan meddelte, at „Motortogene standser paa Opfordring ved Køge Aas samt ved alle større Vejoverskæringer”. Det bevirkede, at banen blev usædvanlig befængt med trinbrætter en periode var der hele 20. Af disse er dog flere forlængst nedlagte. Af de private sidespor er der kun 3 tilbage, hvoraf det ene benyttes flittigt.

Før banens bygning var der de sædvanlige skænderier om linieføringen. Det var lige ved, at banen kom til at udgå fra Borup; beslutningen om tilslutning i Ringsted kom så sent, at Køge-Borup Banen kom på landkort. KRBs remiser og værksted ligger i Køge; remisen i Ringsted er DSBs. - Banen havde II og III kl. til 1934. Af velkendte grunde indførtes 1. kl. - men kun i godstoget - der var jo alligevel ingen med. - I 1956 fik KRB driftsfællsskab med ØSJS, både med hensyn til administration og materiel. Når KRB lukker 31/3-1963, skyldes det ikke så meget underskuddet som overkørslerne i Køge; bygning af viadukter vil kræve alt for store investeringer.

• Danske jernbaner
• Jernbane
• Jernbaneulykker