Heinrich (Henry) Emil Charles Wenck Århus 10. marts 1851 - Charlottenlund 3. februar 1936. Overarkitekt ved statsbanerne 1894-1921. Akvarelmaler. Søn af oberst al la suite overvejinspektør Heinrich Theodor Wenck.

Heinrich Wenck studerede ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i tiden 1869-1876 og modtog 1878 Akademiets lille guldmedaille for et projekt til et bibliotek i gotisk stil. Wencks virke kom hovedsagelig til at ligge inden for Statsbanerne, og han var DSB's overarkitekt i perioden 1891-1921. I dette tidsrum gennemgik det danske jernbanenet en voldsom ekspansion, både i form af nyanlagte statsbaner og privatbaner, og Wenck kom til at tegne hovedparten af de mange stationsbygninger og andre jernbanebygninger, der blev opført i denne periode. Derudover har han tegnet et antal bygninger for Post- og Telegrafvæsenet og Toldvæsenet.

Stilistisk arbejdede Wenck først i den nationalromantiske stil for siden at bevæge sig i retning af nybarokken og nyklassicismen. Hans bygninger præges af rationelle, gennemarbejdede planløsninger og en høj håndværksmæssig standard i udførelsen.

Arkitekturværker

Heinrich Emil Charles Wenck(10/3 1851-3/2 1936): Modtog Kunstakademiets lillle Guldmedalje og Årsmedalje 1874, og Eckersbergmedaljen(specifikt for Kystbanestationerne). I statsbanernes tjeneste fra 1885, fra 1891 som chefarkitekt indtil han gik af 1921. Faderen var overingeniør ved Sjællandske Jernbane Selskab. Eksempler på hans værker:

Aså(1914), Brande(1914), Dalmose(1892), Ebeltoft(1901-1970), Esbjerg 2(1904), Gedser(1903), Glostrup (1918), Hammel(1902), Hedehusene 2(1917), Helsingør 2(1891), Herfølge 2(1908), Herning 2(1906-1978), Holstebro 2(1904), Kalvehave(1897), Klampenborg(1897), Korsør 3(1906), København H 3(1911), Lygten(1906), Nærum 1(1900), Nr. Åby 2(1909), Nørresundby 2(1907), Odense 3(1914), Præstø(1900), Skodsborg(1897), Sorø By(1903), Svendborg SNB(1897), Varde Vest(1903), Vedbæk(1897), Vejen 2(1917), Østerport(1892), Århus H 3(1929). Desuden samtlige stationer på Bramming-Funder, Skjern-Videbæk, AHTJ, ØSJS, OHJ, HTJ, KB, KSB og GDS. I alt regnes med ca. 150 stationer fra hans hånd. Og uden for jernbanevæsenet: Tietgensgade Postkontor, Sorø Postkontor og Toldkammer, Struer Toldkammer, Villa Søbæk og Nykøbing F Telegrafstation.

Print/export