Frontal kollision mellem persontog og godstog mellem Haslev og Holme Olstrup 14. april 1994

14. april 1994 kolliderede et godstog og et regionaltog noget syd for den tidligere Bråby station ved Haslev. Godstoget, bestående af 25 vogne læsset med kævler samt to lokomotiver litra MZ 1439 og 1442, kom fra Næstved og skulle til Køge. Regionaltoget, trukket af ME 1523, kom fra Roskilde og skulle til Næstved. Lokomotivføreren i regionaltoget nåede at standse toget, så han kunne hoppe af. Lokomotivføreren godstoget løb ned i den anden ende af det forreste af de to lokomotiver for at bringe sig i sikkerhed. Ingen omkom under ulykken, én passager kom alvorligere til skade og 10 andre fik knubs. Der skete betydelig materiel skade på de tre lokomotiver og på vognene i regionaltoget. TV-indslag om ulykken her.

Godstoget bestod af 25 vogne og 2 lokomotiver med en samlet togvægt på 2099 t.

Regionaltoget bestod af lokomotiv og 4 personvogne.

DSB's Havarigruppe konkluderede, at kollisionen skyldtes at fjernstyringslederen i Roskilde havde givet regionaltoget tilladelse til at passere Haslevs U-signal i „stop“ uden at sikre sig at banestykket mellem Haslev og Holme Olstrup var frit. Godstoget havde umiddelbart inden passeret Holme Olstrup og det indikeredes ikke, at det befandt sig på strækningen.

Print/export