Den første banegård blev opført 1862 ved Ryesgade i forbindelse anlægget af banen til Randers, hvor der blev opført både administrationsbygninger og værksteder. Den blev opført af selskabet Peto, Brassey & Betts.

Allerede i 1884 blev der opført en ny og større stationsbygning, som også meget hurtig igen blev for lille på grund af byens hastige udvikling. Den anden banegård var opført i nyrenæssancestil, tegnet af kaptajn Thomas Arboe og W. A. Thulstrup og muligvis inspireret af Bonns hovedbanegård, der blev opført 1883-84.¹⁾ Der er tvivl om, hvem af de to arkitekter, der har bidraget med hvad. Ifølge Thulstrup var Arboe kun ansvarlig for facaden, mens Arboe selv tog æren for hele stationsbygningen.

Allerede ved århundredeskiftet trængte problemerne sig på omkring banegårdsforholdene. Perronerne var for smalle, overgangene var farlige for passagererne, og godsmængden hobede sig op overalt. I 1919 blev det besluttet at opføre en ny personbanegård i Århus. Da var jernbanen i Århus knap 60 år gammel, og nu stod man overfor at skulle opføre den tredje banegård. Det var en udvikling ingen havde drømt om, da det hele startede. Byen var vokset, banegården var ikke længere i udkanten af byen, og nu var der kræfter i gang, der ville flytte den længere væk fra byen, men borgerne og handelsstandsforeningerne ville have en banegård, der gik til bymidten. Det blev der megen røre og strid om, men enden på det blev, at banegården skulle ligge, hvor den altid havde ligget. Den nye banegård skulle være en højbanegård, altså således at togene skulle køre under banegårdshallen. Banegårdspladsen skulle løftes og dermed fuldstændig forandres, og der skulle foretages vældige sporomlægninger. En interimistisk træbanegård blev opført, og den kom til at stå i mange år, men med forståelse fra befolkningen og smidighed fra personalet, gik det forbavsende godt. I 1929 var den nye 3. stationsbygning (1929-) færdig, og bygningen fungerer den dag i dag.

• Centralværkstedet i Århus
• Århus historie
• Billeder fra Århus