thumb|Sønderjylland i 1918 'Sønderjylland' ligger på den jyske halvø. Historisk er Sønderjylland det samme som Hertugdømmet Slesvig, nemlig området mellem Kongeåen i nord og Ejderen i syd. Området nord for Kongeåen samt Ribe-enklaven kaldes Nørrejylland.

Når man i nutidigt sprogbrug taler om Sønderjylland, mener man dog mest kun den danske del, også kaldet Nordslesvig.

Historie

Sønderjylland svarer til det oprindelige hertugdømme Slesvig. Knud Lavard, der var jarl af Sønderjylland, antog den tyske hertugtitel for sit jarledømme. I mange århundreder var Sønderjylland et dansk len inden for det danske monarki. Hertugdømmet Slesvig hørte dermed sammen med Holsten under den danske krone, men var ikke en del af kongeriget. De danske bestræbelser gik til stadighed ud på at få adskilt de to hertugdømmer, mens tyskerne stræbte efter det modsatte. De to slesvigske krige drejede sig netop om dette problem.

Hertugdømmet Slesvig blev indlemmet i Preussen efter Danmarks nederlag i 2. Slesvigske Krig 1864, men den nordlige del kom ved en folkeafstemning i 1920 efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig tilbage til Danmark. I 1920 blev de sønderjydske Landsdele den officielle betegnelse for de dele af Sønderjylland, der blev genforenet med Danmark.

I 1895 blev navnet Sønderjylland forbudt af tyskerne, med mindre det drejede sig om historiske fremstillinger <ref>Hans Schultz Hansen m.fl.: Sønderjyllands historie efter 1815. Bind 2, udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland, Aabenraa 2009</ref>.

Geografi

De sønderjydske landsdele er den eneste del af Danmark, som er direkte landfast med et andet land (Tyskland i dette tilfælde). Der bor 254.000 indbyggere i de sønderjydske landsdele.

Fra 1. januar 2007 er Sønderjyllands amt en del af Region Syddanmark sammen med det gamle Fyns Amt, Ribe Amt og de sydlige og nordvestlige del af Vejle Amt.

Undertiden forveksles Sønderjylland med Sydjylland, som er området lige nord for Kongeåen, dvs. omkring Esbjerg, Kolding og Vejle samt enklaven omkring Ribe.

Byer

De fem største byer på den danske side er Sønderborg (ca. 27.000 indb.), Haderslev (ca. 21.000 indb.), Aabenraa (16.000 indb.), Vojens (ca. 8.000 indb.) og Tønder (ca. 8.000 indb.). De største byer på den tyske side er Flensborg (ca. 88.000 indb.), Slesvig by (ca. 24.000 indb.), Egernførde (ca. 23.000 indb.), Husum (ca. 21.000 indb.) og Kappel ved Slien (ca. 12.000 indb.).

thumb|250px|[[Sønderborg Slot ligger smukt ned til Alssund]]

Nordslesvig

Nordslesvig er den danske del af Sønderjylland, det vil sige den del af det tidligere Hertugdømme Slesvig, der kom til Danmark ved genforeningen 1920.

I officielt dansk sprogbrug kaldes området for de sønderjyske landsdele, i almindeligt sprogbrug Sønderjylland. Det blev især logisk efter at Sønderjyllands Amt blev dannet i 1970. Der var dog nogle små forskelle på de sønderjyske landsdele (anno 1920) og Sønderjyllands Amt (anno 1970), nemlig nogle sogne syd for Kolding og syd for Ribe.

Indtil 1993 hed det Landsarkivet for de sønderjydske landsdele, derefter Landsarkivet for Sønderjylland. En af de særlige regler, der stadig gælder for de sønderjydske landsdele, handler om personregisterføringen. Det sker i Sønderjylland hos kommunen, mens det i resten af Danmark er sognepræsten der står for det.

Indtil 1920 var Nordslesvig ikke et helt fast begreb. Det betød mest den dansktalende og/eller dansksindede del af Slesvig. Flensborg blev af de fleste også regnet som Nordslesvig. Byen var økonomisk mest knyttet til de nordslesvigske egne, og historisk havde den været overvejende dansksindet indtil mange tyske industriarbejdere indvandrede sydfra i de sidste årtier i 1800-tallet. Det var en af årsagerne til Flensborg-krisen, hvor meget nationale danske kredse krævede at byen skulle indlemmes i Danmark, uanset resultatet af folkeafstemningen. Den sønderjyske politiker H. P. Hanssens svar på spørgsmålet var at erklære at Flensborg var Nordslesvig, men ikke det danske Nordslesvig.

Sydslesvig

Sydslesvig er den almindelige danske betegnelse på den del af Sønderjylland, der forblev ved Tyskland i 1920. Området er en del af den tyske delstat Slesvig-Holsten. På tysk kalder man oftest området Landesteil Schleswig, især i delstatens officielle sprogbrug.

Indtil 1920 betegnede Sydslesvig den sydligste del af Slesvig, omtrent syd for Slien og Dannevirke, dvs. den del hvor tysk sprog var altdominerende. Mellemslesvig var et område nord herfor med ret flydende grænser.

Litteratur

*Hans Schultz Hansen m.fl.: Sønderjyllands historie indtil 1815. Bind 1, udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland, Aabenraa 2008

Eksterne henvisninger

*[http://www.soenderjylland.dk/ Sønderjylland Portalen] *[http://www.graenselandsportal.eu/ Grænselandportal] *[http://www.museum-sonderjylland.dk/ Sønderjyllands museer] *[http://www.synnejysk.dk/ Æ Synnejysk Forening] *[http://www.sa.dk/laa/godehistorier/sdjhist/hist.htm Sønderjyllands historie] *[http://www.geschichte-s-h.de/vonabisz/nordschleswig.htm Nordslesvigs historie] (på tysk) *[http://www.nordslesvig.dk/cms/dan/ Nordslesvigs historie] (på dansk)

Print/export