Lille Skensved station Lw. Stationen ligger mellem Køge og Havdrup på den enkeltsporede jernbanestrækning Lille syd.
Stationsbygningen opførtes i 1908 med Heinrich Wenck som arkitekt. Bygningsmæssigt ligner den hovedbygningen på Herfølge station på samme strækning, samt stationsbygningerne på en række privatbaner.
Ved etableringen i 1908 fik stationen et mekanisk centralapparat af typen Siemens & Halske. Det blev i 1985 udskiftet med et sikringsanlæg DSB type 1977.
Sidesporsanlægget med læssevej og rampe lå - som på de fleste af strækningens landstationer - på samme side af hovedsporene som stationsbygningen; i Lille Skensveds tilfælde syd for denne. Sidesporene er nu nedlagt, men der blev i 2007 etableret et længere sidespor til transportcenteret ved Ølby.