Ulrik Frederik Gyldenløve (20. juli (eller 4. juni) 1638- 17. april 1704) var statholder i Norge fra 1664 til 1699. Han var søn af Frederik 3. og Margrethe Pape. Gift med Antonia Augusta, grevinde af Altenburg.
Gyldenløve deltog i Svenskekrigene, hvor han blandt andet udmærkede sig i Slaget ved Nyborg 14. november 1659.
Han blev 1666 øverstkommanderende for den norske hær, der vandt sejre i den Skånske Krig 1675-79, som nordmændene kaldte Gyldenløvefejden for at hædre ham.
Gyldenløve videreførte Hannibal Sehesteds reformer inden for skattevæsen, forsvar og retspleje og beskyttede fæstebønderne. Han var også virksom i dansk politik, fra 1670 i venskabeligt samarbejde med Griffenfeld. 1671 oprettede han Grevskabet Laurvig (Larvik) i Norge. Gyldenløve stod også for opførelsen af Charlottenborg.
Sjællands højeste punkt, Gyldenløves Høj er opkaldt efter ham, fordi han ejede herregården Skjoldenæsholm få kilometer fra højen.
Ulrik Frederik var gift tre gange