'Grevskabet Laurvig' (Larvik i Norge) blev oprettet 29. september 1671 af Frederik 3.'s uægte søn Ulrik Frederik Gyldenløve for ham og hans efterkommere, både mandlige og kvindelige, efter en nærmere bestemt arvefølge. Ved patent af 11. februar 1692 blev arvefølge dog ændret, således at det alene var Gyldenløves sønner og deres mandlige afkom, som kunne arve.

Ulrik Frederik Gyldenløve, gift med Antonia Augusta, grevinde af Altenburg, afgik ved døden 1704. Efter ham tilfaldt grevskabet hans Søn, grev Danneskjold-Laurvig (1688-1754), og efter denne hans Søn Frederik Ludvig greve Danneskjold-Laurvig (1723-1783). Med ham uddøde Gyldenløves mandlige efterkommere.

Der opstod nu en langvarig retssag om arveretten til grevskabet, hvor en række efterkommere af kvindelige efterkommere til Gyldenløve ønskede at overtage grevskabet.

Ved højesteretsdom af 1785 tilfaldt grevskabet kammerherre, generalmajor Christian lensgreve Ahlefeldt til Grevskabet Langeland (1732-1791), som var sønnesøn af en af Gyldenløves døtre.

Hans søn, Frederik lensgreve Ahlefeldt-Laurvig, kaldet „Generalen“, solgte dog allerede i 1805 grevskabet Laurvig med Fritzø Jernværk til kongen. Slægten fortsatte dog med at anvende navnet Ahlefeldt-Laurvig eller Ahlefeldt-Laurvigen. Kongen solgte grevskabet igen ved kgl. resolution af 26. august 1817.