Lyntogsulykken 10. august 1967
Ved lyntogsulykken den 10. august 1967 blev det standsede lyntog Sydvestjyden mellem kl 10:05 og kl. 10.10 påkørt bagfra med 70-80 km/t af lyntog Nordjyden.
Ved påkørslen omkom 11 passagerer, 17 blev alvorligt kvæstet og 19 lettere kvæstet.
På grund af maskinproblemer standsede lyntog Sydvestjyden (tog 38) ved mellembloksignal (AM-signal) 1244 ca. 4,7 km øst for Odense. Sydvestjyden holdt med bagenden ca. 114 meter før signalet og forenden ca. 35 meter efter signalet - kun omkring 20 meter fra den kontakt, der ville have ændret signalet fra „kør igennem“ til „stop“.
På grund af det standsede lyntog Sydvestjyden viste det foregående AM-signal 1264 (ca. 2,7 km øst for Odense) „stop“ for tog 40 lyntog Nordjyden.
Nordjydens lokomotivfører fik af fjernstyringscentralen i Odense telefonisk tilladelse til at passere signalet. Personalet i fjernstyringscentralen undlod at benytte den såkaldte togtidsskriver, der ville have afsløret, at årsagen til at signalet viste „stop“, kunne være det holdende Sydvestjyden.
Lokomotivføreren på lyntog Nordjyden genoptog kørslen i overensstemmelse med tilladelsen. Hastigheden frem til næste signal måtte under sådanne omstændigheder - den gang - ikke overstige 30 km/t.
Da lokomotivføreren på god afstand kunne se næste signal (AM 1244, som Sydvestjyden kun delvist havde passeret) vise to grønne lys lodret over hinanden („kør igennem“) satte han farten op. På grund af træer og en kurve kunne han imidlertid ikke se, at der før signalet holdt et andet tog - Sydvestjyden - og at signalet gjaldt for dette tog.
Det holdende lyntog blev påkørt med 70-80 km/t og blev skubbet så langt frem, at AM-signal 1244 skiftede til „stop“ og visningen af afsnittet efter signalet skiftede fra grøn til rød i fjernstyringscentralen i Odense.
Kommissionsdomstolen
Der blev afsagt dom i Odense byret 24. april 1968
Den 17. maj 1968 nedsattes en kommissionsdomstol til undersøgelse af ulykken. Den afgav sin beretning i august 1969.
Kommissionen påpegede i sin beretning bl.a. behovet for efteruddannelse af lokomotivpersonale og - „på grund af den betydelige offentlige interesse, der knytter sig til opklaringen af alvorlige jernbaneulykker…“ at der blev skabt lovhjemmel for nedsættelse af undersøgelseskommissioner. Desuden berørte man behovet for radiotelefoner i togene og - på trods af at DSB trafikchef A.V. Jensen ikke mente bestemmelserne i sikkerheds- og signalreglementerne „…er uoverskuelige og kan give anledning til misforståelser…“ at reglementsudvalget i sit fortsatte arbejde skulle lægge vægt at de nævnte reglementer opstilles så klart og overskueligt som muligt.
Ulykken og kommissionsdomstolens beretning var den direkte anledning til etablering af DSBs havarigruppe.
