DSB type 1977 Sikringsanlæg.
Det første anlæg af typen idriftsattes på Grejsdal station 5. december 1980. Der var bestilt 14 anlæg i alt til brug på strækningen (Vejle)- Holstebro. Strækningens øvrige stationer fik idriftsat 1977-anlæggene i 1981.
I 1985 etableredes 1977-anlæg på de 7 „landstationer“ på Lille Syd.
Togveje, signalstillinger osv. vises på en farveskærm og sikkerheden realiseredes ved hjælp af en datamat med to programsystemer. I hvert sikringsanlæg indgik 2 relæhytter (koncentratorhytter) der var placeret i hver sin ende af stationen i nærheden af indgangssporskifterne. I den ene relæhytte var indrettet kontorrum hvor lokal betjening af sikringsanlægget kunne ske. Udvendigt på begge relæhytter var i et skab anbragt nødbetjeningspanel, hvorfra forskellige betjeningsfunktioner kunne udføres i tilfælde af datamatsvigt.
Fra omkring 1990 til 2006 var det ikke muligt at foretage anlægsgenerering, hvilket indebar at der ikke kunne ske ændringer og tilpasninger i de i drift værende sikringsanlæg af denne type.
Uddybende beskrivelse af type 1977
Sikringsanlæg type DSB 1977 er datamatstyret og er beregnet til anvendelse på fjernbanerne. Anlægget kan tilsluttes automatiske og manuelle linieblokanlæg og er indrettet for fjernstyring.
Sikringsanlæg type DSB 1977 er opbygget af standardelementer (grupper), der indeholder relæer m.v. Grupperne svarer til de objekter (sporskifter og signaler), der kan manøvreres med. Til hver sporisolation hører et sporisolationsrelæ. For at begrænse kabellængden mellem objekt og tilhørende relægruppe opdeles et sikringsanlæg i flere områder, hvori der anbringes en relæhytte med de til området hørende relægrupper svarende til de objekter, der indgår i området.
Eksempelvis vil en almindelig krydsningsstation på enkeltsporet strækning (som f.eks. Jelling) være opdelt i 2 områder.
I hver relæhytte er der placeret en koncentratordatamat, der har til opgave at formidle kontakten mellem relægrupperne og sporisolationsrelæerne til det overordnede styreorgan, sikringsdatamaten.
Sikringsanlægget kan betjenes via en CU-datamat (CAPP), hvis sikringsanlæggets driftsform er understationsdrift, eller via en FU-datamat, hvis sikringsanlægget er fjernstyret.
Til CU-datamaten (CAPP) kan tilsluttes en farveskærm og et alfanumerisk tastatur, men hvis sikringsanlægget kun sjældent betjenes ved understationsdrift, er der i stedet for skærm og tastatur tilsluttet en betjeningspult med trykknapper og lamper. Herfra kan sikringsanlæggets væsentligste funktioner betjenes, men betjeningsmulighederne er begrænsede.
Er sikringsanlægget fjernstyret betjenes anlægget via FU- datamaten, der har forbindelse til fjernstyringscentralen (FC) via strækningskablet. FU-datamaten modtager ordrer fra FC og videresender dem som manøvre til sikringsdatamaten og kontrollerne herfra videresendes til FC som indikeringer.
Fra et særligt nødbetjeningspanel anbragt på/ved relæhytterne kan foretages omstilling af sporskifter samt manøvrering af linieblokanlæg og tilhørende U-signal uden medvirken af sikringsdatamaten, hvis denne er fejlbehæftet/afbrudt.
Sikringsdatamaten (SID) er den centrale enhed som til stadighed overvåger sikringsanlæggets sikkerhedsmæssige tilstand og overvåger, at togveje er korrekt indstillet, at sporskifter har kontrol, at signaludvisende er korrekt o.s.v. SID behandler de fra CU- eller FU-datamaten modtagne manøvrer og vurderer, om det er sikkerhedsmæssigt korrekt at udføre manøvren. Er det det, udpeges den eller de pågældende KONC-datamater og manøvren videresendes. I modsat fald afvises manøvren. SID behandler endvidere de fra KONC-datamaterne modtagne kontroller og vurderer, hvorvidt en tilstandsændring i et objekt skal medføre ændring i andre objekter og iværksætter i givet fald denne. Kontroller videresendes efter behandling til CU- og FU-datamaterne.
Styring, overvågning og kontrol af de enkelte datamater sker ved hjælp af en række programmer. Hvor der er tale om sikkerhedsmæssige forhold er programmerne dubleret i et A-og B-programsystem. En manøvre og en kontrol vil således blive behandlet af et A- og et B-program, der er forskelligt opbygget og uafhængigt af hinanden. Resultatet efter gennemløb af A-programmet og B-programmet sammenlignes, og kun hvis resultatet er overensstemmende, bliver det accepteret.
Samtlige A- og B-programmer gennemløbes i en cyklusperiode dvs hvert sekund. Alle objektstatusændringer i såvel A- som i B-programmerne meddeles CU- og FU-datamaterne, hvor der løbende sker en historisk registrering i et elektronisk lager (LOG-bog) begge steder. Det elektroniske lager har en kapacitet svarende til minimum 20 minutters registrering af hændelser, men hvis der er tale om mindre anlæg og relativt få hændelser, vil der normalt være registreret de sidste 2 - 3 timers hændelser.
Ud over en registrering af ændringer med tidsangivelse, sker der i hver LOG-bog en total opdatering af objektstatus hvert 10. minut. Når LOG-bogen stoppes fra henholdsvis FC og betjeningspult „fastfryses“ indholdet, som derefter kan udlæses for granskning af hændelsesforløb.
Tidsregistreringerne i LOG-bøgerne er ikke absolut tid, men en relativ tid, der relaterer sig til tidspunktet for standsning af LOG-funktionen. Derfor kan forekomme en fast tidsforskydning mellem de to LOG-bogs-udskrifter, som skyldes unøjagtigheder mellem de ure der benyttes til notering af standsningstidspunkterne.
