Et voldsted er rester af en borg eller et forsvarsværk fra middelalderen eller de tilstødende perioder. Der er fundet over 1.000 voldsteder i Danmark. De er som regel placeret, hvor landskabet gav en naturlig hjælp til opbygningen, for eksempel ved en bakke, i en eller nær et vandløb.

Ofte lå voldstederne i en opdæmmet sø, som samtidig var mølledam for en vandmølle, da vandmøller gav et stort økonomisk overskud. Normalt byggede man voldstedet, inden man opstemmede søen. Selvom en angriber kunne tørlægge søen, ville der gå lang tid inden søbunden var farbar.

Langt de fleste voldsteder er skabt i den kongeløse tid og revet ned under Margrete 1. Det vil sige i tiden fra 1332 til omkring 1400.

Print/export