Du er her: start » historie » sprogo

Indholdsfortegnelse

Sprogø er en lille ø med areal på 164 ha midt i Storebælt. Øen bruges som forbindelsespunkt til Storebæltsbroen, der forbinder Fyn og Sjælland. Oprindeligt hed øen Sproøe, af det gamle verb spro (= at spejde). Da øen beherskede overfarten mellem Korsør og Nyborg, var der nok at spejde efter - pirater ikke mindst. <ref>http://fynhistorie.dk/node/12276</ref>

Forhistorie

Øen er gennem 15.000 år formet af isen, havet og menneske. Således er bakkerne, de såkaldte hatformede bakker på øen, f.eks. Fyrtårnsbakken, formet langs en isrand, der for 15-13.000 år siden strakte sig fra Langeland til Halsskov. I årtusinderne derefter udgjorde Sprogø blot et højdedrag inde i et udstrakt fastland, der frem mod 6500 f.Kr. langsomt blev opslugt af en stor havstigning, hvorved Storebælt dannedes. Sprogø kom derved til at ligge centralt placeret midt i bæltet og har i årtusinder været base for beboelse og en bekvem mellemstation for sejlads mellem landsdelene. De tidligste bønder bosatte sig herude ca. 4000 f.Kr. for at drive landbrug, jage og fiske, og øen var derefter beboet i mange af Danmarks forhistoriske perioder.

Valdemar den Store

thumb|200px|Sprogø Fyr i slutningen af 1800-tallet Omkring 1170 byggede kong Valdemar den Store et vagttårn på Fyrtårnsbakken. Den var et led i et system af rigsborge, der bl.a. i Storebælt skulle sikre overfarterne og værne mod vendiske sørøvere. Borgen, der var af den såkaldte kastelstype, havde en firkantet ydermur, der afskærmede en borgplads på ca. 26 x 32 m, samt et firkantet tårn. Fundamenterne blev bygget af kampesten lagt i kalkmørtel. Derudover har der været anvendt munkesten, som dengang var et helt nyt byggemateriale.

Resterne af den nordlige del af muren omkring Valdemars tårn fremstår i dag som fredet fortidsminde lige nedenfor fyrtårnet på nordsiden af Fyrtårnsbakken, og kan ses fra tog og bil.

Øen nævnes som et af kongens mange jagtområder i kong Valdemars jordebog fra ca. 1230.

Sagnet fortæller, at den fredløse Marsk Stig benyttede øen som base for sørøveri efter kongemordet i 1286. Omkring 1520 bosatte Christian 2. hollandske bønder på Sprogø, hvis efterkommere drev landbrug der i hen ved 120 år.

"Gid du sad på Sprogø!"

Kong Frederik 2. befalede i 1572, at der skulle bygges et hus for nødstedte rejsende på Sprogø, så de var sikret mad og overnatning. Han havde selv under en rejse fra Kolding til København i 1569 oplevet at sidde landfast på øen uden at få hverken vådt eller tørt. Hans søn Christian 4. overnattede i logiet under en rejse i 1620. I 1810 nedbrændte englænderne alle øens bygninger, og under sin hjemrejse fra forhandlinger om Kielerfreden, tilbragte Frederik 6. i februar 1814 fem døgn på Sprogø under kummerlige forhold. I maj samme år fik Generalpostdirektionen ordre om at købe øen af stamhuset Juelsberg, og hente fem bindingsværksbygninger fra Korsør til logi for rejsende. I 1822 fik postvæsenet opført en bygning kaldet „Hotellet“ med ti værelser for pænere rejsende, og tyve loftsrum til de øvrige. I 1853 var prisen for en overnatning på Sprogø i egen seng 64 skilling, men delte man seng med en anden, var prisen kun 48 skilling på hver. Plads i hængekøje eller på madras kostede 32 skilling.

Ludvig Holberg måtte under en overfart i 1709 selv overnatte på Sprogø. Han var ikke særlig tilfreds med forholdene, og citatet i overskriften er hans! Den eneste seng, man havde at tilbyde rejsende, kostede hele to rigsdaler. <ref>http://www.teponia.dk/museumsposten/index.php?artikelid=495</ref>

Det 20. århundrede

I starten af 1900-tallet var øen ejet af De Danske Statsbaner og tjente som telegrafstation og mellemstation for isbådene, når Storebælt i isvintre frøs til. I 1922 blev øen forpagtet og dannede rammen om et hjem, som De Kellerske Anstalter drev for kvinder, som var kendt umyndige på grund af evnesvaghed, men som i virkelighed ofte bare - ifølge datidens moral - blev anset for seksuelt løsagtige af myndighederne. Kvinderne var på Sprogø isoleret fra det øvrige samfund, og de drev øen som landbrugsejendom. Den dækkede ca. 70 tønder land, indtil den faste forbindelse med Ny-Sprogø mere end fordoblede øens areal.

Storebæltsbroprojektet

Før Sprogø blev landfast i 1997 var det en 0,38 km² stor ø. Efter etableringen af broanlæggene er arealet ca. firdoblet til 1,52 km². Sprogø fyr blev fredet i 1987, et år før vedtagelsen af Storebæltsbroen i Folketinget. Broprojektet har derfor måttet tage hensyn til det gamle fyrtårn, omend det ikke er muligt for bilister at gøre holdt og bese fyret og om end der findes en station med mulighed for overgang mellem de to spor, kan heller ikke jernbanepassagerer stige af og besigitge fyr mv..

Den sydlige del af øen er fredet og lukket for offentligheden af hensyn til en bestand af klokkefrøer og den særlige flora, som er betinget af det særlige Storebæltsklima med ringe nedbør og mange solskinstimer.

Sti: • sprogo

Print/export