'Rigshofmesteren' (eller blot hofmesteren) blev under Erik 7. af Pommern i begyndelsen af 1400-tallet et betydeligt embede, som overtog drostens funktion som rigets førsteminister og regnskabsfører. Han var som regel også statholder i København og den verdslige leder af rigsrådet. Tidligere havde hofmesteren blot stået i spidsen for det kongelige hof.

Embedet blev afskaffet ved enevældens indførelse i 1660.

{| border=„1“