'Jens Due' (død o. 1419), dansk rigshofmester.

Han var søn af Bonde Jensen Due og nævnes første gang i 1370. Moderen var en datter af Morten Due.

Han ejede bl.a. Torp i Thy og Fuglsang på Lolland. Den sidstenævnte gård fik han ved sit ægteskab med sin første hustru, Sidsel Andersdatter Mule.

Han var 1377-78 blandt de medlemmer af den danske adel, som støttede hertug Albrechts krav på den danske trone efter Valdemar Atterdags død; siden sluttede han sig til dronning Margrete og blev en af hendes betroede.

I 1396 var han høvedsmand på Helsingborg, og det følgende år blev han ved kroningen af kong Erik i Kalmar slået til ridder. I 1400-9 og igen 1414-16 er han rigshofmester. Han var i 1417 en af voldgiftsmændene i striden mellem kongen og biskop Jens Andersen Lodehat i Roskilde om retten til København og i 1418 deltager i forhandlinger med Holstenerne. Han nævnes sidste gang i live i 1419.

Han fik børnene Bonde, Lasse og Mette.

Efter sin første hustrus død har han muligvis giftet sig med en Anne Jensdatter.