'Hjul og stejle' var en vanærende straf, der blev brugt i forbindelse med henrettelser. Indtil 1866 kunne danske dødsdomme suppleres med krav om at sætte hovedet på en stejle (pæl) og lægge kroppen på et hjul. Bøddelen parterede kroppen i forskellige dele, anbragte hovedet på en pæl og de parterede kropsdele på vognhjul, der var lå vandret på høje pæle. Brugtes mest efter halshugning. Hovedet sattes evt. på stejle sammen med en afhugget højrehånd, som det skete efter henrettelsen af Struensee.

Grove forbrydere blev ofte straffet med kagstrygning, knibning eller afhugning af hænder forud for selve henrettelsen. Radbrækning var en særlig smertefuld henrettelsesform, der normalt fulgtes af stejling.

At lægge forbrydere på hjul og stejle tjente som skræk og advarsel. Hjul og stejle var som galgen, placeret uden for byens porte eller på herredets tingsted.

Blev pirater henrettet i en havneby, blev deres hoved ofte sat på stejler ud mod vandet for at signalere, at byen så alvorligt på sørøveri.