thumb|90px|left thumb|250px|Havnefronten i Gdańsk thumb|250px|Udsigt over byen Danzig (Polsk: Gdansk) er en gammel pommersk havneby ved floden Weichsels tidligere munding. Byen var tidligere hansestad og tilhørte den Tyske Orden indtil 1454, hvorefter byen var en del af Polen-Litauen indtil 1773, derefter Preussen og fra 1871-1920 det tyske kejserrige. I mellemkrigstiden var byen fristad under Folkeforbundet. Byen blev efter 2. verdenskrig givet til Polen. Gdańsk er hovedstad i voivodskabet Pomorskie.
- Areal: 262,0 km²
- Befolkning: 462,700
- Beliggenhed: N 54°22' E 18°38'
- Telefonkode: (+48) 58
Navnet
Byen nævnes for første gang i 999 hos benediktineren Jan Kanaparius som Gyddanyzc urbs. Navnet Gyddanyzc kommer fra gammelslavisk Gdaniesk (Gdańsk); begge former har præfikset „gd“, som er knyttet til «fugtighed» eller «vådhed». Navnet har ikke nogen kendt tilknytning til ..dansk, som det tidligere er foreslået.
Den germaniserede form Danzig er gennem tiderne blevet transformeret og deformeret fra det polske Gdańsk. I historiens løb er navnet blevet skrevet på flere forskellige måder - Kdanzc (1148), Gdanzc (1188), Gdansk (1236), Danzk (1263), Danczk (1311, 1399, 1410, 1414-1438), Danczik (1399, 1410, 1414), Danczig (1414), Gdansk (1454, 1468, 1484), Gdańsk (1590), Gdąnsk (1636), Dantzigk (1645). I latinske dokumenter finder man navnene Gedanum og Dantiscum.
Historie
thumb|250px|Nærbillede af Mariakirken thumb|250px|Rådhuset thumb|250px|Den berømte kran på havnefronten thumb|250px|Katedralen i Oliwa Byen blev grundlagt på polsk / kasjubisk område i 1224 eller 1225, strategisk beliggende ved udløbet af floden Weichsel (i dag er denne flodarm udtørret, og floden udmunder længere mod øst). Byen blev en magnet for tyske købmænd og hurtigt underlagt Magdeburgbyretten. Som købmands-, handels- og havneby blev byen en magtfaktor i hele østersøområdet. Byen blev 1308/09 underlagt den Tyske Ridderorden og blev et af de ledende medlemmer af Hanseforbundet. Den kom senere i krig med dronning Margrete. I 1454 anerkendte byen Polen-Litauen som sin overherre mod løfter om rettigheder og autonomi. Byen var de facto en selvstændig byrepublik på linje med mange andre byer i Tyskland. I sin økonomiske storhedstid omkring år 1650 havde byen nærved 80.000 indbyggere og var over ti gange så stor som Berlin og væsentlig større end Hamborg.
Ved Polens 1. deling i 1772 forblev byen polsk, men ved den 2. deling i 1793 blev byen indlemmet i kongeriget Preussen. Under Napoleonskrigene blev byen ikke en del af Storhertugdømmet Warszawa, men fik en speciel status som fristad i årene 1807-1814. Reelt var byen dog under fransk kontrol, men blev tilbageleveret til Preussen ved fredsslutningen i 1815. 1815-29 og fra 1878 var Danzig hovedstad i den preussiske provins Vestpreussen.
Efter 1. Verdenskrig besluttede sejrherrerne, at byen skulle omdannes til en fristad i toldunion med Polen under Folkeforbundets overhøjhed . Det var et af den amerikanske præsident Woodrow Wilsons berømte 14 punkter for den kommende fred. Wilson anså ordningen for at være et kompromis mellem tyske og polske interesser. Polen ønskede at indlemme byen for at sikre sig en havn ved Østersøkysten, mens Tyskland ønskede at beholde kontrollen over byen. Den engelske regering arbejdede på at overtale Polen til at overtage byen Klaipėda (tysk: Memel) i stedet. Denne by forblev en del af Litauen indtil i Tyskland annekterede den i 1939.
Af de 330.000, der levede i Danzig ved folketællingen i 1910, var over 95 % tyskere og 3% polakker. I 1923 havde 97,6 % af befolkningen tysk som modersmål. Ved krigsudbruddet 1939 blev Danzig igen en del af Tyskland og fungerede som hovedstad i provinsen Danzig-Vestpreussen.
Byen blev besat af den Røde Hær i 1944 og reelt ødelagt. Næsten hele befolkningen flygtede eller blev deporteret på linje med de tyske indbyggere i de øvrige områder, som tilfaldt Polen og Sovjetunionen. Byen blev overgivet til Folkerepublikken Polen efter 2. verdenskrig. Omkring 100.000 af byens indbyggere omkom under krigen, og omkring 1950 levede ca. 285.000 tyske danzigere i eksil. Byen blev i 1950'erne og 1960'erne genopbygget af Polen og fremstår i høj grad i dag i sin tidligere skikkelse.
