Der mangler en skanning af tegning
Fra Salmonsen
Drejeskive, en drejelig sporbærende Konstruktion, der ved Jernbaner og Sporveje bruges til at vende Lokomotiver ell. Vogne og til Forbindelse mellem Spor, der løber sammen omkr. D.’s Omdrejningspunkt. D.’s bærende Del anbringes forsænket i en Grube, den saakaldte D.-Grube, for at D.’s drejelige Spor kan komme i Plan med de tilstødende faste Spor.
Ved Jernbaner skelner man almindeligvis mellem Lokomotiv-D. og Vogn-D. De første er i Tidens Løb blevne større og større, efterhaanden som Lokomotivlængden er vokset, de sidste, der fornemmelig bygges til Godsvogne, har holdt et mere konstant Maal. I Europa har de større Baners Lokomotiv-D. 12-15 m Længde, i Amerika er man naaet betydeligt højere. Paa Atchi-son-Topeka og Santa Fe-Banen findes saaledes en Drejeskive med 36,5 m Længde. En alm. God,s-vogns-D. maaler som Regel 8,5-6,5 m, en D. for treakslede Personvogne 9 m og for 4-6-akslede Personvogne 16-20 m. Ved de danske Statsbaner har de største Lokomotiv-D. 20 m Længde og Vogn-D. 5 m Længde. Ved smalsporede Interimsbaner, Fabrikbaner o. 1. bruges ofte D. med blot 1-2 m Længde, for saa vidt de ikke erstattes af de saakaldte D r e j e p l a-n e r (s. d.).
En større D. kan bedst opfattes som en Svingbro. Den er ved Midten baaret af en enkelt D r e j e t a p, om hvilken den svinger, og ved Enderne støttet af Hjul, der løber paa en Kransskinne ved D.’s Omkreds. Sporet bæres af to Længdedragere, een under hver Skinne, der er støttede mod hinanden ved Træafstivninger og ved Midten befæstede til et Bærestykke, der hviler paa Drejetappen, og i hvilket D. altsaa hænger. Over Mellemrummet mellem Dragerne er der lagt Brodæk, og paa Drager-nes Ydersider er der anbragt Konsoller, forsynede med Brodæk og Rækværk, saaledes at der er Plads til at gaa hen paa Siden af et Køretøj, der holder paa D. Drejetappen er fastsiddende i en solid Opstander, den saakaldte Kongestol, der er anbragt paa en forsvarlig Fundamentklods af f. Eks. Beton.
Paa Tegningen ses en saadan D. Foroven er den vist fra Siden, forneden er den set fra oven. ss-ss er Sporet, der er ført hen over D., hvilende oven paa Dragerne d, med Brodækket b og Konsollerne k. Brodækket er i den nederste Tegning fjernet paa et Stykke ved den ene Ende, saaledes at den underliggende Drager og Tværafstivningerne mellem Dragerne kommer til Syne. Ligeledes er det fjernet ved Midten, og under den fjernede Plade ses her Bærestykket, hvori D. hænger, h er Løbehjulene, der støtter paa den paa Ringmuren r anbragte Kransskinne. Under Dragerfoden ses i det øverste Billede ved D.’s Midte Foden af Kongestolen.
Drejetappen blev tidligere almindeligvis lagt saa højt, at Løbehjulene ikke kom til at bære nogen væsentlig Del af Vægten under D.’s Svingning. Et Køretøj, der sattes ind paa D., blev ført siaa langt frem, at D. balancerede paa Drejetappen, og derpaa foretoges Drejningen. Formaalet hermed var at gøre D. let at bevæge, idet Friktionen ved Løbehjulene øver stor Modstand, naar Hjulene skal bære med. Da D.’s Ender imidlertid bøjer sig ned under Belastningen, maatte Drejetappens Overhøjde, efterhaanden som D. voksede i Længde, gøres større og større, og der kom da stærke Slag, naar D. vippede, idet et Køretøj førtes over den. Efterhaanden som man er gaaet over til ved større D. at anvende elektrisk Drivkraft, har Forholdet faaet mindre Bet, og Drejetappens Overhøjde er derfor nu mindre end tidligere. Den moderne Teknik kender ogsaa til at formindske Modstanden mod D.’s Bevægelse ved Anvendelse af Kuglelejer ved Drejetap og Løbehjul.
Medens en større D. minder om en Svingbro, har de mindre D. som Regel udpræget Skive-form. Ved disse er gerne hele D.-Gruben overdækket, saaledes at man fra oven kun ser Brodækket og Sporene. Vogn-D. er ofte forsynede med fl. Spor - f. Eks. 2-3 - der flugter med de Spor, der løber sammen om D., saaledes at der paa samme Tid er Adgang fra alle disse Spor til D. Skiven har da et Sæt Hoveddragere for hvert Spor og er - fornemmelig p. Gr. a. sin sammensatte Bygning - gerne udført af Støbejern. De mindre D. bæres ofte af Løbehjulene alene, og Drejetappen virker da kun som Styretap. Løbehjulene er i nogle Tilfælde fastsiddende paa Skiven, i andre er de anbragte paa Fundamentet og D. er forsynet med en Løbekrans, der støtter mod Hjulene, som det da er lettere at tilse. Endelig kan Løbehjulene være lejrede i en bevægelig Krans, der styres ved Centrum. Hjulene løber i saa Tilfælde paa en Kransskinne paa Fundamentet, og D. har en tilsvarende Kransskinne, der hviler paa Hjulene; ved denne Konstruktion bliver Modstanden mod D.’s Bevægelse væsentlig forringet.
Ved større D. indfattes D.-Gruben foroven af en af Støbejernsstykker samlet Krans - jfr Fig. -, af et i Cirkel bøjet I-Jern, af en mindre Ringmur e. L, der anbringes oven paa den Ringmur, der bærer Kransskinnen. Grubens Bund brolægges ell. forsynes med Beton-dække. I Bunden tilvejebringes undertiden en Revisionsgrube af Hensyn til Eftersynet af D. I Dybdepunkterne anbringes Nedløb. Ved min- dre D. er Foranstaltningerne mindre omfattende, ved de ganske smaa (1-2 m Diameter) dannes hele Gruben ofte af et Støbejernsstykke, formet som en Tallerken, der simpelthen henlægges i Sporet.
Mindre D. bevæges ved at skyde paa det Køretøj, der skal drejes; større er forsynede med Bomme ell. Spil, der bruges ved Drejningen. Ved de store Drejeskiver kommer nu, som foran berørt, maskinel Drivkraft mere og mere i Anvendelse. Den afbildede D. bevæges saaledes af et lille elektrisk Lokomotiv Z, der løber paa Kransskinnen og er sammenkoblet med D. I Hovedstillingerne fastholdes D. ved Overfald ell. Skudrigler. J. F.
