Steff 23. maj 2012 i anledning af BDKs annoncering af grindstedbanens lukning pr. 4. juni 2012:

Med lukningen af banestykket mellem Bramminge og Grindsted, forsvinder den sidste rest af den såkaldte ”Skæve bane”, der som en diagonalbane mellem Laurbjerg (Langaa – Aarhus) ned over Silkeborg, Funder, Brande, Grindsted og Bramminge (Bramming), oprindeligt skulle forbinde Nordjylland med den store eksporthavn i Esbjerg. Banestykket mellem Bramminge og Grindsted blev åbnet den 1. december 1916 som en del af jernbaneloven af 27. maj 1908. Ud over persontrafikken, er banestykket nok mest kendt for transportvej for brunkul og tørv under den 2. verdenskrig og brunkul fra Fasterholt og til Esbjerg efter krigen med indledningsvis litra PR, afløst af litra N for at slutte med litra Mx som trækkraft. Persontrafikken blev efter krigen for det meste gennemført med litra Mo. Især Grindsted var et meget stort jernbaneknudepunkt med dels DSB strækningen som nævnt ovenfor, men ikke mindst privatbanerne Varde – Grindsted (VaGJ), Vejle – Vandel – Grindsted (VVGJ) og Kolding – Troldhede (TKVJ) jernbanerne som mulig omstigningssted. Yderligere havde Grindsted (og har stadig) Grindstedværket som godskunde. I 1971 blev persontrafikken generelt stoppet på ”den skæve bane” og delstrækninger fortsatte som godsbaner, men lukkede efterhånden. Privatbanestrikningerne til Grindsted blev også afviklet, VVGJ i 1957, TKVJ i 1968 og endelig VaGJ i 1972. Nu køre så sidste godstog den 4. juni 2012, hvorefter ”den skæve bane” tilsyneladende er historie. Så, hvis man skal dokumentere den sidste delstækning er det nu, om et par uger er det åbenbart forsent!

26.05.2012 til Mads: Kære Mads!

I 1955 var der ialt 6 litra PR, og da der efter maskinløbet af 02-10-1955 var 5 PR i tur, kan der på dette tidspunkt kun have været 1 PR ”uden for tur”, der kan have kørt brunkulstog til/fra Esbjerg, hvis det har været tilfældet. Det samme gælder efter maskinløbet af 03-10-1954. Det ser dog ud til, at kørsel med brunkulstog Esbjerg-Brande (Fasterholt) med PR begynder senest 28-09-1958, jf. maskinløbene, men 21-09-1957 efter anden kilde. Man forventede transport af op til 150.000 tons brunkul pr. år. På hverdage kørtes kun til/fra Brande. På søn- & helligdage til/fra Fasterholt. Efter maskinløbet af 29-05-1960 kørtes dagligt undtagen hverdage før hverdag til/fra Fasterholt. I 1959/1960 kørtes Esbjerg – Brande tog nr. 3511, 2513, 3511 og 2513 samt returløbene tog nr. 3512, 2516, 3512 og 2616 (PR 800 jf. TK 31-05-1959 og 29-05-1960). Kørslen overgik til litra N pr. 28-05-1961 og senere til litra MX. Så det var faktisk en meget kort periode at litra PR blev anvendt for kørsel med brunkulstog.

1957-62 brugtes i stammerne 99 vogne af litra PF, PJ og PH. Ud over godsvognene, medbragtes den traditionelle togførervogn, normalt af CU-typen.

Så kørsel med PR som ovenfor, har ikke N-løbene.

29. maj til Mads: God eftermiddag Mads!

Jeg har prøvet at finde lidt mere om anvendelsen af litra N på ”den skæve”, her mellem Brande (Fasterholt) og Esbjerg (Bramminge). Anvendelsen af litra PR var dokumenteret. Det er helt korrekt som du skriver, at det var litra N, der i slutningen af 1950´erne og et stykke op i 1960´erne var togmaskine for brunkulstogene til ”Midtkraft” i Aarhus med en daglig stamme. Maskine og stammen overnattede i Aarhus og returnerede om morgenen til Fasterholt, hvor så togmaskinen blev afkoblet og tilkoblet den tomme stamme, der var kommet dagen før. Altså et dagligt forbrug på et (to lokomotiver incl. udvaskning mv.) lokomotiv(er). Med hensyn til den anden vej, altså Brande (Fasterholt) – Esbjerg via Grindsted og Bramminge er der en bemærkning om, at der fra 1961 er afsat 2 litra N for brunkulstog Fasterholt – Esbjerg, hvilket jo også passer med standsningen af anvendelsen af litra PR hér. Om litra N har kørt i samme plan som litra PR ved jeg ikke, men det kan da være, at personer i Højbjerg eller i Næstved har noget liggende om dette? Ser man i TIB er der jo ej heller umiddelbart problemer i anvendelsen af litra N, da banen jo er udstyret med 37 kg/m skinner (16 tons akseltryk). MEN den tilladte maksimalhastighed for litra N (og MY!) på dette baneafsnit er 40 km/t og helst som ”Hjælpemaskine”. Litra N overnattede så i Esbjerg. Det er hvad jeg sådan har kunnet finde i mine gemmer (det jeg har opdaget og set) Jeg har ledt og ledt efter billeder af N på den ”nedre del” af den skæve, men uden held. Måske andre har liggende (i arkiv?).

29. maj Georg Schmidt: N-maskine kørslen Fra Esbjerg til Fasterholt brunkul har ikke varet ret længe, måske omkring et års tid 1960-61. N-maskinen har altid været hjemmehørende i Fredericia. Omkring tidspunktet for kørslen Esbjerg - Fasterholt var der to N-ture i Fredericia, tur 11 og 12. Tur 11 var den egentlige godstur med 4-5 maskiner med kørsel til Padborg, Esbjerg, Struer og i mindre omfang Nyborg. Tur 12 var brunkulsturen med 2 maskiner med to daglige ture Aarhus Fasterholt og udveksling af maskiner med hjemstedsdepotet med godstog Aarhus-Fredericia eller Brande-Fredericia. På en af turene til Esbjerg i tur 11 var der i planen 60-61 i hvertfald indlagt en dobbelttur Esbjerg-Fasterholt. Imidlertid var der jo ved at ske noget på „MX-fronten“. Indøvelseskørsel med MX 1002 og 1003 var planlagt til oktober-november 1960 i 2. distrikt og heri indgik også brunkulskørslen Aarhus-Fasterholt. MX'eren var så effektiv, at den kunne klare to dobbeltture Aarhus-Fasterholt på en dag imod N-maskinens ene, MX kunne køre 70 km/timen på hele strækningen hvorimod N-maskinen kun med 40 km/t Skanderborg-Brande. MX 1002 og 1003 blev leveret hhv 12/11-60 og 22/12-60 så kørslen er foregået lidt senere ende beregnet, men lynhurtigt overtog MX jo kørslen i det midtjyske.

Print/export