Henrik Christopher Glahn (12. april 1850 - 14. oktober 1931), var en dansk arkitekt.

H.C. Glahn kom i tømrerlære hos faderen, blev svend 1870, kom til København, gik på Teknisk Skole og var dimittent af Vilhelm Kyhn, blev optaget på Kunstakademiet i januar 1870 og tog afgang som arkitekt i december 1877. Han var 1874-1877 konduktør hos J.D. Herholdt ved restaureringen af Herlufsholm.

H.C. Glahn overtog 1879 sin fars virksomhed og levede derefter i Nykøbing Falster som tømmerhandler, bygmester og arkitekt. Han var en dygtig bygmester og byggede mange offentlige bygninger, for eksempel stationer, kirker og et epidemihospital. Hans hovedvirke var opførelsen af landbrugsbygninger. H. C. Glahn byggede for det meste i ganske nøgterne former eller betjente sig af en eklektisk stil. Hans egentlige indsats kom til at ligge på landbrugsbygningernes område, og han fik understøttelse af Det Classenske Fideikommis (1878), Den Raben-Levetzauske Fond og Landhusholdningsselskabet.

I Nykøbing lærte han den fremragende skibsbygmester E.C. Benzons konstruktioner at kende, og på sine studierejser, først og fremmest i Mecklenburg og Hannover, stiftede han bekendtskab med en moderne type landbrugsbygninger med flade tage, dækket med tagpap. Ved en kombination af sine erfaringer skabte Glahn fra omkring midten af 1890'erne på Lolland-Falsters storgårde de anselige lader og stakhjælme med lette trækonstruktioner og firkantet profil, som også i æstetisk henseende blev en nyskabelse.

Han var medlem af Akademisk Arkitektforenings bestyrelse, formand for Teknisk Skole i Nykøbing Falster, 1929 og æresmedlem af Industri- og Håndværkerforeningen. Han udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling 1879 og Rådhusudstillingen 1901.

Sønnen Carl Einar Glahn blev også arkitekt.

Værker

Eksterne kilder/henvisninger