Johan Daniel Herholdt Johan Daniel Herholdt (13. august 1818 i København - 11. april 1902) var en dansk arkitekt og kommunalpolitiker.

Herholdt blev uddannet tømrersvend i 1837 og var tømrer indtil 1840. I denne periode boede han sammen med en ældre bror i en af Christiansborg Slots sidebygninger, hvorfra der var udsigt til byggepladsen for Thorvaldsens Museum; han fulgte med interesse opførelsen af dette monumentale værk, og det er sandsynligt, at denne omstændighed har bestemt hans Livsbane.

Samtidig gik han i de ledige måneder, som den gang vare temmelig hyppige for unge håndværkssvende, på Kunstakademiet om aftenen og på tegneskole om dagen, først hos Gustav Friederich Hetsch, senere hos Michael Gottlieb Bindesbøll. Af den første lærte han korrekt tegning og kendskab til den antikke stil, af den sidste kærlighed til kunsten uden hensyn til stilen, og respekt for en kunstners arbejde, i det han med opmærksomhed fulgte udførelsen af tegningerne til museet, som atter og atter omarbejdedes, før de tilfredsstillede mesteren.

Fra 1841 rejste Herholdt rundt i både Danmark, Norge og Nordtyskland, hvor han foretog en del opmålinger, og havde forskellige job undervejs blandt andet ved opførelsen af Altona Kiel jernbanen, men i 1845 vendte han tilbage til København for at færdiggøre sine studier.

Johan Daniel Herholdts første større opgave blev Universitetsbiblioteket, som han vandt ved en Konkurrence, hvori bl. a. også Bindesbøll deltog, og bygningen opførtes 1857-61. Som motiv benyttede han kirken St. Fermo i Verona, men disse norditalienske bygninger fordrede en teknik i murstensfabrikationen, som den gang var helt ukendt her hjemme; Herholdt fik fat i nogle ejere af mindre teglværker og fik dem til at lave gode facadesten, formsten og glacerede sten, et initiativ der har givet teglværksindustrien et betydeligt skub fremad. Også ved at anvende en større jernkonstruktion i bygningens indre til brandsikring, var han foregangsmand.

Herholdt var ikke kun udøvende arkitekt men han var lærer i Borgerlig Bygningskunst ved Polyteknisk Læreanstalt (1860-75), og hans betydelige viden og en stærk følelse for det gedigne og værdige i arkitekturen dannede skole, Den Nationale Murstensskole, som gav inspiration for den kommende generation af arkitekter Hans J. Holm, Hermann Baagøe Storck, Gnudtzmann Martin Nyrop, og Martin Borch. Hans princip var: Se med egne øjne og ikke gennem udlandets briller! Benyt så vidt muligt landets materialer og studér den hjemlige bygningskunst i dens bedste perioder!

I 1860 blav han gift med Johanne Caroline Elise Herholdine Blaunfeldt, datter af herredsfoged Blaunfeldt.

Embeder og tillidsposter mm

  • I 1861 indtrådte han i det særlige syn for enkelte udvalgte Kirker og blev der i 25 år, det sidste år som Formand;
  • 1861 blev han Medlem af Kunstakademiet;
  • 1861valgtes han til bygningskyndigt medlem af bestyrelsen for Kreditkassen for Husejere i Kjøbenhavn
  • 1864-76 var han Borgerrepræsentant,
  • 1881-92 kgl. Bygningsinspektør.
  • 1871 Etatsråd
  • 21. Okt. 1892 overrakte danske håndværksmestre Herholdt en stilfuld og kostbar mindetavle til tak for alt, hvad han i sit lange, flittige Liv har været for dansk Bygningskunst og dansk Haandværk.

Bygninger

Af private bygninger kan nævnes

  • Johanne Luise Heibergs villa i Rosenvænget 1862,
  • Grosserer Levins ejendom paa Hjørnet af Havnegade og Tordenskjoldsgade1866;
  • Sukkerfabrikkens pakhus ved Knippelsbro 1869
  • Bikubens bygning i Silkegade med den ejendommelige dekorative gård 1883-84.

Endvidere adskillige mindre opgaver som fodstykket til Frederik 7.s statue, mosaikbelægningen på Amalienborg Slotsplads 1886 (delvist fjernet 1998), indgangen til Ørstedsparken, forskellige villaer osv.

På Landet og i provinserne: Herregårdene

Han har restaureret og ændret:

Restaureret og ændret kirkerne: i

Udgivelser

*«Lommebog for Bygherrer og Bygmestre» (2. Udg. 1869) *«Vejledning i Husbygningskunst» (1875).

Eksterne kilder/henvisninger

* [http://runeberg.org/dbl/7/0387.html Om Herholdt] i Dansk Biografisk LeksikonProjekt Runeberg * Dansk Biografisk Haandleksikon red. Svend Dahl og P. Engelstoft, 1923

Print/export