Artikel i „Vendsyssel Tidende“ for den 9. Maj 1924

Den nye Bane Vodskov - Øster Vraa som aabner 20. Maj Endelig kommer med nogen Ændring i Retningen de Baneplaner til Udførelse, der var fremsat i det Forslag, der l. December 1856 lagdes paa Rigsdagens Bord. Disse gik nemlig ud paa at føre en Bane fra Nørresundby gennem det centrale af Vendsyssel og videre nordpaa, enten til Sæby eller til Frederikshavn, en Retning, som den daværende Repræsentant for Sæbykredsen, Statsrevisor, senere Kulturminister Fischer arbejdede for. At Banen senere kom til at lægge sin Vej om ad Hjørring, skyldtes maaske nok til dels, at Fischer i 1866 var faldet i Kredsen for en lokal Mand.

Sæbybanen, der aabnedes 1899, buede saa langt mod Øst, at der endnu blev et stort banetomt Omraade mellem denne og Statsbanen. Der var derfor stadig Kræfter i Bevægelse for en Jernvej gennem disse egne, saaledes var der Sammenkomster og Møder om Spørgsmaalet den 13.,14, 15, og 16. Januar 1905 i Jerslev, Hjallerup, Dybvad og Øster Vraa, og paa den store Jernbanelov af 1908 optoges en Bane fra Vodskov til Øster Vraa.

Men der skulde gaa mange Aar og Dage, inden dette Banespørgsmaal var bragt til Ende og Banen en Virkelighed. Der skulde gaa fra 1908 til 1924, en halv Menneskealder. I 1913 blev der givet Koncession paa Banen og

Koncessionshaverne blev følgende:

De fire førstnævnte udgør Forretningsudvalget.

Den nye Banes Længde er lidt over 36 Km, og det oprindelige Overslag gik ud paa, at Banen kunde anlægges for 1.100.000 Kroner, en Sum, der dog snart forhøjedes til 1.361.000 Kroner, men saa skulde ogsaa alt have været dækket, herunder Ekspropriation, Banelegeme, Bygninger og Materiel.

Denne Anlægskapital søgtes tilvejebragt paa sædvanlig Maade, nemlig ved at Staten tilskød Halvdelen og Amts- og Sognekommunerne udredede den anden Halvpart. Aalborg og Hjørring Amtskommuner tilskød omtrent en Sjettedel og de interesserede Kommuner den resterende Trediedel. I øvrigt fordeler Posterne sig saaledes: Staten 675.000 Kroner Hjørring Amt 240.000 - Aalborg Stiftsamt 15.000 - Aalborg By 34.000 - Nørresundby 4.000 - Horsens - Hammer Kommune 20.000 - Dronninglund 85.000 - Hellevad - Ørum 115.000 - Hellum 46.000 - Jerslev 62.000 - Torslev 45,000 - Private Tilskud 11.000 -

Men som paa alt andet har Verdenskrigen ogsaa influeret paa denne Anlægssum. Det blev ikke ved den først opførte Stigning paa ca, Million. Nej, den store Prisstigning har gjort sig gældende i den grad, at Banen, naar den aabnes, da staar i ca. 3½ Million Kr., altsaa en Sum, der er henimod tre Gange saa stor som den oprindelig projekterede, og saaledes, at de ovenanførte Tal nu skal omtrent tredobles, f. Eks. skal Hellevad - Ørum Kommune forrente og afdrage ca. 300.000 Kr. i Stedet for 115.000.

Saa snart Koncessionen var givet, gik Bevillingshaverne i Gang med Forhandlinger om Liniens Udstikning. Til ledende Ingeniør blev antaget Rye Clausen, København. Først i Aaret 1916 var man naaet saa vidt, at Anlægget kunde udbydes i Enterprise. Ved Licitationen blev selve Banearbejdet overdraget Entreprenørerne Andersen & Cordes, Aalborg, for en sum af 721.700 Kr., dog saaledes, at dette Beløb var bevægeligt i Forhold til Arbejdslønnen, og at Anskaffelsen af Skinner og Sveller blev Firmaet uvedkommende.

Denne Skinneleverance er vel nok det, der har voldt Anlægslederne de største Bryderier, thi selv om Skinnerne var bestilte i god Tid i Tyskland, saa viste det sig umuligt for Fabrikkerne dernede at overholde Kontrakterne. Kun et ganske ubetydeligt Parti blev leveret. Resten vilde man kunde levere til en uhyggelig Overpris.

Under disse usikre Forhold besluttede Bevillingshaverne at udsætte arbejdet med Skinnelægning og Ballastering til konjukturerne ændrede sig. Havde man dengang vidst det, man ved i Dag, havde man vel nok slaaet til. Men det er jo altid lettest at være bagklog.

Paa den maade blev Jordarbejderne bragt til Ende i Efteraaret 1919. Saa laa Arbejdet stille indtil Sommeren 1922, da der toges fat igen, idet Firmaet Andersen & Cordes ogsaa fik overdraget Retableringen af de allerede 1916 - 19 udførte Arbejder med Planering, Afretning o.s.v. Siden har Arbejdet uafbrudt været i Gang, og gennemgaaende har der i disse Par Aar været l00 Mand i Virksomhed.

Naturligvis har den afvigte regnfulde Sommer og det ikke mindre vaade Efteraar sat sine Spor paa og forsinket Arbejdet i mærkbar Grad indtil Frosten pludselig satte en Stopper for det hele. I det sidste halve Aar har det særlig været Ballastering og Justering, som ovennævnte Firma maatte have tilendebragt. Gruset hertil faas i en stor Grusgrav ved Hellum, som Banen nu har erhvervet for at kunne benytte den til Banelegemets senere Vedligeholdelse.

I Vodskov og Øster Vraa faar den nye Bane Station sammen med henholdsvis Sæby- og Hørbybanen, og Banens Række af Stationsnavne vil forøvrigt se saaledes ud:

Vodskov Uggerhaldne Lyngdrup Hjallerup Bjørnholm Klokkerholm Røgelhede Hellum Kirkholt Mylund Villestrup Øster Vraa

Af disse har Trinbrædterne Lyngdrup, Kirkholt og Villestrup endnu ikke noget Billetsalgshus, men foruden Perron er der afsat Plads til opførelse af eventuelt senere nødvendige Bygninger.

Ved Licitationen over de nye Stationsbygninger blev Opførelsen overdraget Murermester M. Jacobsen, Aarhus, der dog igen har overladt de stedlige Haandværkere Arbejdet. Der er anvendt to Typer, dels en større som i Hjallerup og dels en lidt mindre som i Uggerhaldne, Bjørnholm, Klokkerholm, Røgelhede, Hellum og Mylund. Tegningerne hertil er leveret af Arkitekt Sylvius Knutzen, København, medens arkitekt Vejby Christensen, Hjørring, har fungeret som Konduktør ved Bygningernes Opførelse. De nye Bygninger gør et smukt og tiltalende Indtryk. Med deres noget villaagtige Stil vil de pynte godt i Landskabet. Bygningerne synes at være praktisk indrettede. For Stationens Leder er der en rummelig Lejlighed i Tagetagen.

Efter disse orienterende Forbemærkninger vil vi med et af de Arbejdstog, der nu snart i et Par Aar har befaret Strækningen tage en Tur fra Syd til Nord, idet vi tager vort Udgangspunkt i Vodskov, den Station, hvor den nye Bane har Tilslutning med Sæbybanen.„

Der gives i Beskrivelsen af Køreturen en Gennemgang af den Egn, Banen løber igennem med Omtale af Egnens Skønhed, Seværdigheder, Sagn og Historie. Dette lange Afsnit skønnes dog at være uden større jernbanehistorisk Interesse, hvorfor Afskrift heraf er udeladt. Artiklen er illustreret med en tegnet Fremstilling af de to anvendte Stationstyper samt Fotografier af Stationsbygningerne og Gadepartier fra Stationsbyerne.