Johan Christopher Frederik Dreyer Officer. Født i Køge 13. januar 1814, død 12. september 1898. Hans Forældre vare Major i jyske Jægerkorps Christoph Friderich D. (f. 1782 d. 1830) og Johanne Marie f. Stockfleth (f. 1782 d. 1819). I 1826 begyndte han sin militære Løbebane som Landkadet, erholdt 21. Dec. 1828 Anciennitet som Sekondlieutenant og udnævntes Aaret efter til Sekondlieutenant i Vejkorpset. Fra 1832-36 var han Elev paa den kgl. militære Højskole, blev i 1834 Sekondlieutenant og i 1836 Premierlieutenant i Ingeniørkorpset. I 1837-38 gjorde han Tjeneste i Rensborg Fæstning og var fra 1838-41 beskæftiget ved Forarbejder til jernbaneanlæg og ved Chaussébygning i Holsten og fra 1841-48 ved Vejtjenesten i Danmark.

Han blev i 1842 kaptajn af 2. klasse og i 1844 kaptajn af 1. klasse. I krigsårene 1848-50 gjorde han tjeneste ved Feltingeniørdetachementet, i 1849 som Stabschef ved og i 1850-51 som kommandør for samme og som højstkommanderende Ingeniørofficer ved den aktive armé.

Han deltog i Fægtningerne i Sundeved 28. Maj og 5. Juni 1848 og 3. April 1849, ved Kolding 23. april, Gudsø 8. Maj og i Udfaldet fra Fredericia 6. juli 1849 samt i Slaget ved Isted 25. juli 1850.

Mellem krigsperioderne fungerede han ved Vejtjenesten. I 1850 blev han karakt. Major uden Anciennitet. Fra 1851-55 var han Kommandør for Ingeniørtropperne og virkede i 1852-63 i forskjellige Stillinger ved jernbanevæsenet, nemlig som Indenrigsministeriets tekniske Konsulent i jernbanesager, som kontrollerende ved Anlægget af de sjællandske jernbaner og som medlem af selskabets direktion.

fra 1855-63 tillige som dirigerende Stabsofficer for Ingeniørkorpsets Vejtjeneste i Danmark. Han var imidlertid i 1855 bleven udnævnt til virkelig Major, i 1859 til karakt. Oberstlieutenant og i 1863 til Oberstlieutenant. I Krigen 1864 var han højstkommanderende Ingeniørofficer ved den aktive Armé og deltog i Dybbølstillingens Forsvar (Kommandant i Brohovederne) indtil dens Fald 18. April 1864. 29. s. M. udnævntes han til Kommandør af Danebrog af 1. Grad. I Slutningen af 1864 blev han midlertidig Chef for Ingeniørkorpset og i 1865 Oberst og Chef for samme. Han erholdt i 1866 Generalmajors Anciennitet og udnævntes i 1867 først til Generalmajor og ved den nye Hærlovs Ikrafttræden til General samt til Generalinspektør for Ingeniørtropperne og Chef for Ingeniørkorpsets øvrige Afdelinger.

1876 tildeltes der ham Storkorset af Danebrogsordenen, og s. A. ledsagede han Kongen paa sammes Rejse til Rusland. I 1877 traadte han uden for Nummer i Hæren, i det han fra 28. Juli 1877 til 4. Jan. 1879 var Krigs- og Marineminister, fra 1880-88 administrerende Direktør i Bestyrelsen for de militære Underklassers Pensionering og for Invalideforsørgelsen. 31. Marts 1881 erholdt han efter Ansøgning Afsked af Krigstjenesten, og i 1884, ved Ingeniørkorpsets 200 Aars Jubilæum, tildeltes der ham et nyt Afskedspatent som Generallieutenant.

D. ægtede 8. Dec. 1839 Ida Nikoline Margrethe Randrup (f. 28. Dec. 1812), Datter af tidligere Kontorchef i General-Toldkammer- og kommercekollegiet, Kammerraad Christian Frederik R. (f. 1787 d. 1865) og Christiane Frederikke f. Dreyer (f. 1787 d. 1849). Han har 3 Sønner i Live, nemlig: Kapitajn i Fodfolket Frederik Vilhelm Cajus D. (f. 1843), Amtmand over Ringkjøbing Amt Carl Vilhelm Johannes D. (f. 1845) og ndfr. ævnte Johan Ludvig Emil D. – d. 12. Sept. 1898.

Print/export