L. G. C. G. Eir 30. januar 1862, distriktschef statsbanernes 1. distrikt 1916-1932. Telegrafkontoret på Københavns Anden Banegård med overassistent Eir i forgrunden Eir blev ansat som elev ved Det Sjællandske Jernbane Selskab den 1. maj 1879. Allerede i 1882 blev han udnævnt til assistent og i 1891 blev han stationeret i Helsingborg som DSBs repræsentant i forbindelse med at DSB den 10. marts 1892 indsatte jernbanefærger mellem Helsingør og Helsingborg. Indtil 1927 havde DSB en repræsentant på Helsingborg Dampfærgestation, der betragtedes som en dansk station helt frem til 1931, da man indførte et nyt tarifmæssigt grænsepunkt midtvands. Medens Eir var i Helsingborg belv han bl.a. anmodet om at udarbejde forslag til nogle af de reglementer, der skulle anvendes ved de svenske privatbaner, der udgik fra Helsingborg.

Fra Helsingborg blev Eir flyttet til en tilsvarende stilling på Malmø Dampfærgestation, hvor der alene sejlede dansk færge fra åbningen i 1895 til 1900, da også de svenske statsbaner indsatte en færge.

I 1897 var Eir blevet overassistent og sendtes til Østerbro Station og der fra til København Station II (Nordbanegården) hvor han i 1907 avancerede til trafikinspektør. I 1912 blev han konstitueret som trafikbestyrer i den daværende 4. trafikkreds i Struer og da DSB i 1916 lod kredsordningen afløse af en distriktsinddeling, vendte Eir tilbage til København som distriktschef for 1. distrikt (Sjælland-Falster). Han bestred denne stilling indtil pensionen i 1932 (han faldt for den af Knutzen indførte aldersgrænse). hvor han efterfulgtes som distriktschef af William Herschend.

Se også

*Vigerslev-ulykken

Print/export