Ejnar Packness
Ejnar Packness var arkitekten bag stationsbygningerne mellem Aars og Hvalpsund. Det er så vidt vides de eneste stationsbygninger, som han tegnede og er af den grund ganske spændende. Ejnar Packness var født d. 9. januar 1879 i Næstved, hvor faderen drev en stor manufakturhandel. I 1898 flyttede Packness til København, hvor han arbejdede som murerlærling samtidig med at han gik på Teknisk Skole. Derefter påbegyndte han arkitekststudiet på Kunstakademiet på Charlottenborg. Samtidig med studierne arbejdede han på tegnestuen hos arkitekst, professor Anton Rosen. Mellem 1904 og 1908 foretog Packness flere studierejser til Spanien, ialt ca. 2 år.
I 1908 tog han eksamen fra Akademiet. Arkitekt Rosen bad ham om at komme til Århus for at blive konduktør for “Model-Stationsbyen” og andre udstillingsbygninger til Århus-udstillingen 1908-1909. Packness arbejdede der sammen med tegneren og maleren Valdemar Andersen, der dekorerede udstillingsbygningerne udendørs og indendørs. Dette arbejde blev så fint, at mange af dekorationerne har fundet en blivende plads på Nationalmuseet og Kunstindustrimuseet.
I 1909 flyttede Packness til Aalborg. Han arbejde i et år på arkitekt Paludans tegnestue. Derefter oprettede han selvstændig arkitektvirksomhed. Blandt de første opgaver var stationsbygningerne på strækningen Aars-Hvalpsund, der sandsynligvis var udsprunget af indsatsen på Århus-udstillingen.
Uddrag af en artikel, som Ejnar Packness skrev i bladet ARCHITEKTEN
“Aalborg-Hvalpsund Jærnbanens Stationsbygninger”
De forenede nordjydske Privatbaner aabnede den 2. Juli d.A. Aars-Hvalpsund-Banen for Drift, og derved blev der i Himmerland afhjulpet et længe følt Savn. Egnen deroppe er magert Hedeland, og Befolkningen bor ensomt, saa Betagelsen var stor: nogle havde aldrig før hverken kørt med eller set et Tog.
Stationernes Navne fra Aars er: Havbro, Farsø, Fandrup, Ullits og Hvalpsund. Hvalpsund er Endestation, og om kort Tid vil det gamle, idylliske Færgeleje med Robaadene være erstattet med Dampfærge eller Bro til Salling. Forhaabentlig vil Banen bringe lidt Kultur med sig derop; der trænges sandelig saa haardt til det. Man turde vel have haabet, at dette uberørte Bondelands Befolkning kunde have skabt sig nogle venlige Stationsbyer, men det er saa langt fra, at jeg ingen andre Steder har set værre Bygningsformer end dem, der er skudt frem her midt paa den store Hede.
Stationsbygningerne er alle pudsede og kalkede, saa vidt muligt i de Farver, som findes i Landskabet. Jeg havde derved den Fornøjelse at vedligeholde Traditionerne og faa de to eneste Stationer, der var efter samme tegning, i forskellige Farver.
Planerne er udarbejdede efter opgivne Kvardratmaal. Farsø Station er den største og kostede ca. 16,000 Kr. De andre kostede gennemgaaende ca. 9,000 Kr.
Arbejdet blev overdraget i Hovedentreprise til Murmester Chr. Jensen og Tømmermester Lodberg, Dronninglund, samt Tømmermester Rasmus Welling, Arden. Taarnurfabrikant Bertram Larsen leverede Uret til Farsø Station.
Et spændende aspekt ved stationsbygningerne var, at de ved præsentationen i Architekten blev genstand for en polimik mellem Packness og den i USA bosiddende arkitekt Alfred Raavad. Raavad mente ikke, at Packness´ huse funktionelt var stationsbygninger og han fremdrog eksempler fra amerikanske jernbaner. Packness fremførte i sit forsvar bl.a., at de de små privatbanestationer havde en anden funktion. Han hævdede, at når der gennemsnitlig står 3-4 personer af og på hvert tog, gør det mindre, at der kun er een indgang til ventesalen. Dette verbale slagsmål fandt sted gennem bladet Architekten årgang 1912-1913.
Det er værd at bemærke, at da K. Varming og Vilhelm Lorentzen i 1912 udgav “Dansk Arkitektur gennem 20 år” er Packness´ stationsbygninger de eneste repræsentanter for tidens omfattende banegårdsbyggeri.
