Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

opskrifter:margarine [2010/01/12 22:34] (nuværende)
Linje 1: Linje 1:
 +'''​Margarine'''​ er en blanding af [[fedtstof]] og [[vand]], der kan bruges som erstatning for [[smør]].
  
 +Margarine, der i dag mest fremstilles af forskellige [[planteolie]]r,​ blev oprindeligt fremstillet af [[animalsk fedt]] blandet med [[skummetmælk]],​ der i store mængder blev til overs ved smørproduktion. Det var mælkens proteiner, der gjorde margarinen fast ved [[stuetemperatur]] pga. deres egenskab som [[emulgator]]er og samtidig gav margarinen en syrlig smøragtig smag.
 +
 +Fremstilling af margarine vha. blanding af animalsk fedt og skummetmælk blev i 1860'​erne opfundet af den franske kemiker [[Hippolyte Mège-Mouriès]],​ der i 1869 i Frankrig fik [[patent]] på metoden.<​ref>​{{Citation|title=Margarine Timeline - An illustrated margarine timeline from the 18th Century to the present day|url=http://​www.margarine.org.uk/​main_his.htm|accessdate=2008-12-22}}</​ref>​ I Danmark blev den første '''​kunstsmør'''​-fabrik grundlagt af [[Otto Mønsted]] i 1883 (senere kendt som ''​[[OMA]]''​).
 +
 +For at beskytte den danske smøreksport til England, som på dette tidspunkt var betydelig, blev i 1885 vedtaget en lov, der umuliggjorde forveksling mellem det kunstige "​smør"​ og den ægte vare. Loven påkrævede bl.a. at kunstsmør kun måtte produceres, handles og eksporteres med ordet '''​Margarin'''​ indrammet i en ellipse og i emballager, der adskilte sig fra smørrets. I 1888 tilskærpedes yderligere, at den naturligt gråhvide margarine kun måtte farves i et nærmere bestemt omfang (en idé fra Belgien, der blev omsat i Danmark vha. psykologen Alfred Lehmanns farveskala),​ så det forblev væsentligt blegere end smør.<​ref name="​Faber1906">​{{Citation|title=Margarinelovgivningen i Danmark og i andre Lande. Foredrag i Nationaløkonomisk Forening den 23. November 1905|first=Harald|last=Faber|url=http://​www.tidsskrift.dk/​print.jsp?​id=88228|periodical=Nationaløkonomisk Tidsskrift|volume=3|number=14|year=1906}}</​ref>​ I disse år udviklede diskussionen om smør og margarine sig til den såkaldte ''​[[smørkrig]]'',​ hvor bønder og deres parti [[Venstre]],​ krævede strenge restriktioner eller forbud mod margarine for at beskytte deres mejerivirksomhed. Meget markant talte venstremanden [[Viggo Hørup]] med slagordene "rent land":
 +{{citat|Dersom vi vil reklamere for dansk Smør i England, saa skal vi sige: Danmark er et rent Land, der er intet Kunstsmor i Danmark<​ref name="​Holst-Jensen1946"/>​}}
 +Argumenterne fra margarinetilhængerne var, at margarinen ikke skulle være usund, men være et billigt alternativ til det ringe anden- og tredjeklasses smør.<​ref name="​Holst-Jensen1946">​{{Citation|title=Smørkrigen|first=Jørgen|last=Holst-Jensen|url=http://​tidsskrift.dk/​visning.jsp?​id=73663|periodical=Historie/​Jyske Samlinger|volume=5|number=8|year=1946}}</​ref>​ Bland tilhængerne hørte også [[Kristine Marie Jensen]], der i 1901 allerede i forordet til sin berømte ''​[[Frøken Jensens Kogebog]]''​ lovpriste margarinens fortræffelige og husholdningsøkonomiske egenskaber.
 +
 +Fremstilling af margarine fra [[planteolie]]r blev mulig omkring år [[1900]], hvor man opfandt en metode til at hærde planteolien. Processen kaldes [[hydrogenering]] og er en kemisk modifikation af planteoliernes fedtsyrekæder.
 +
 +== Sundhedsaspekter ==
 +Omkring 2. [[verdenskrig]] blev det opdaget, at de mættede fedtsyrer øger koncentrationen af [[kolesterol]] i blodet og dermed også risikoen for [[åreforkalkning]] og hjerte-karsygdomme.
 +
 +Plantemargarine har et meget lavere procentvist indhold af mættede fedtsyrer, men til gengæld et større indhold af de såkaldte trans-fedtsyrer,​ som er et biprodukt fra hærdningsprocessen. Forskning har vist at trans-fedtsyrer også kan øge [[kolesteroltal]]let,​ og margarineproducenter er begyndt at opfinde alternative hærdningsprocesser,​ som resulterer i et lavere indhold af trans-fedtsyrer.
Print/export