Ingefær (latin Zingiber officinale) er en gammel kulturplante, som har været dyrket i mange tusinde år i Indien og Kina. Den bliver brugt som krydderi i mange - måske de fleste - madlavningstraditioner i verden.

Madlavningsbrug

Unge ingefærrødder er saftige og har en meget mild smag, hvilket gør, at de ofte bliver syltet i eddike eller sherry som lækkerbidsken eller bare brugt i tilberedningen af anden mad. Ældre ingefærrødder er betydeligt mere tørre og har seje fibre. Saften fra ældre ingefærrødder har en stærk smag og bruges ofte i kinesisk madlavning til at skjule andre stærke smagsstoffer, såsom i lammekød og fisk.

Ingefær bliver også lavet til slik, brugt som smagsstof i småkager og er det primære smagsstof i ginger ale (oversat ingefærøl), en sød læskedrik.

I vestlig madlavning bliver ingefær næsten kun brugt til søde sager, såsom ginger ale, småkager, slik og kager.

Tørret ingefærpulver har en meget skarp smag, der ikke minder meget om frisk ingefær. Af denne grund kan man ikke anvende en af de to former for ingefær som erstatning for den anden.

Økonomi og udbredelse

Ingefær bliver dyrket i det meste af den tropiske del af verden. De dyreste varianter, og også dem af højeste kvalitet, kommer almindeligvis fra Australien, Sydindien og Jamaica, selv om det meste ingefær bliver dyrket i Kina. Plantens oprindelse er ukendt.

Medicinsk brug

Det er blevet bevist, at ingefær er effektivt mod kvalme forårsaget af blandt andet transportsyge. Ingefærrodden indeholder også mange antioxidanter, og pulveriseret tørret ingefær anvendes i medicinske piller. Drikken ginger ale har også altid været anbefalet mod kvalme i de lande, hvor den brygges.

Ingefær anvendes også mod ledsmerter, da den har en antiinflammatorisk virkning. Ud over effekt på ledsmerter har ingefær også mange andre gode egenskaber, men selve virkningen er ikke helt kortlagt endnu.dato=Uge 50, 2008

Litteratur

* T. M. E. Branney: Hardy Gingers, 2005, ISBN 0-88192-677-9

Eksterne Henvisninger

* [http://www.umm.edu/altmed/ConsHerbs/Gingerch.html Ingefær til medicinsk brug]

Print/export