| |
| — | opskrifter:emmer [2010/04/26 13:53] (nuværende) – oprettet farallon |
|---|
| | '''Emmer (''Triticum dicoccon'')''' er en [[Hvede]]art. Den er sammen med [[Enkorn]] én af de ældste, dyrkede [[korn]]sorter. Denne hvedeart med lang stak og med småaks, der for det meste har to blomster hver, dyrkes ikke ret meget i Europa (og når det sker, er det oftest ''sort emmer''). '''Vild Emmer (''Triticum dicoccoides'')''' er den oprindelige vildform. |
| | |
| | == Vildform == |
| | ;Systematik |
| | Vild Emmer (''Triticum dicoccoides'') er udgangspunktet for den tetraploide ”emmerrække” (der har 2n kromosomer = 4 x 7 = 28 kromosomer), som også rummer [[Durum-Hvede]] (''Triticum durum'') og [[Engelsk Hvede]] (''Triticum polonicum''). Af samme grund kan Vild Emmer danne frugtbare krydninger med de dyrkede, tetraploide hvedetyper. Da både vil og dyrket emmer danner frugtbart afkom med andre tetraploide hvedetyper, anser nogle systematikere alle tetraploide hvedeformer for at tilhøre sammen art, der så kaldes ''Triticum turgidum''. I det system tildeles vild og dyrket emmer pladser som underarter, henholdsvis: ''Triticum turgidum'' subsp. ''dicoccoides'' og ''Triticum turgidum'' subsp. ''dicoccon''. Disse tetraploide typer menes at være opstået ved krydsning mellem to diploide, vilde græsarter, nemlig ''Triticum urartu'' (der er tæt beslægtet med vild Enkorn, ''Triticum boeoticum''), og en endnu ikke fastslået art af [[Gedeøje]] (''Aegilops''), som står nær på ''Aegilops searsii'' eller [[Almindelig Gedeøje]] (''Aegilops speltoides''). |
| | |
| | ;Beskrivelse |
| | Det er en [[enårig urt|urteagtig]] græsart med en stiv, opret eller opstigende vækst. Stænglerne er hule og glatte med "knæ" ud for bladvækstpunkterne. Bladene er flade og linjeformede med hel rand. Begge bladsider er blågrønne. Blomstringen sker i det sene forår (afhængigt af voksestedets klima), og blomsterne er samlet i endestillede aks, der består af småaks med 2-3 blomster i hver. Frøanlæggene bærer lang stak. Frugterne er nødder, som sidder fastvokset i avnerne sammen med en stump af småaksets stilk. |
| | |
| | ;Ikke-synlige træk |
| | Rodnettet er kraftigt udviklet og dybtgående. Emmerkorn er rigt på [[protein]] og [[mineral]]er. |
| | |
| | ;Størrelse |
| | 0,70 x 0,25 m (70 x 25 cm/år) |
| | |
| | ;Hjemsted |
| | Vild Emmer findes endnu i den [[frugtbare halvmåne]] (det sydøstlige Tyrkiet, Syrien, Libanon, Jordanien, Palästina, Israel og det nordøstlige Irak samt det nordvestlige Iran<ref>Daniel Zohary og Maria Hopf: ''Domestication of plants in the Old World'', 2000 ISBN 0-19-850356-3</ref>. Nogle steder vokser den sammen med den vilde, tetraploide hvede, ''Triticum araraticum'', som den let kan forveksles med. Ifølge genetiske undersøgelser er den dyrkede Emmer tættest beslægtet med vildarten i det sydøstlige Tyrkiet.<ref>H. Özkan, A. Brandolini, R. Schäfer-Pregl og F. Salamini: ''AFLP Analysis of a Collection of Tetraploid Wheats Indicates the Origin of Emmer and Hard Wheat Domestication in Southeast Turkey.'' In: ''Molecular Biology and Evolution.'' 19, 2002, S. 1797–1801.</ref> |
| | |
| | == Dyrkningsformen == |
| | Dyrket Emmer har et AABB-[[genom]] og en stabil stængel i akset, som forhindrer, at græsarten selv kan sprede sine frø. Hos den vilde form går småaksenes stilke i stykker, når frøene er modne, og det betyder, at planten selv kan sprede sine frø. |
| | |
| | Dyrket Emmer er fundet i [[Tell Aswad]], i [[Abu Hureyra]] (lag 2) og i [[Cayönü]]. Derimod er det uklart, om Emmer fra [[Nevali Cori]] allerede er en dyrket form. Dyrket Emmer findes regelmæssigt på udgravede bopladser, som er yngre end det såkaldte [[prækeramisk neolitikum B]] (PPNB). |
| | |
| | Anvendelse |
| | På grund af dets ringe [[gluten]]indhold er Emmer ikke egnet til fremstilling af brød. Emmer giver derimod [[fuldkornsprodukt]]er en kraftig smag, og kornsorten bliver også brugt i fremstilling af [[øl]], som bliver mørkt, plumret og meget krydret. |
| | |
| | Den italienske specialitet, ''zuppa al farro'', der er en kraftig Emmersuppe, der er typisk for de landlige egne af [[Toscana]], hvor den anses for at være en klassisk ”fattigmandsret”. |
| | |
| | == Litteratur == |
| | * Thorkild Jacobsen og Robert M. Adams: ''Salt and Silt in Ancient Mesopotamian Agriculture'' i ''Science'' 1958 nr.128, side 1251-1259 |
| | * S. Jacomet: ''Plant economy of the northern alpine lake dwellings - 3500-2400 B.C.'' i ''Environmental Archaeology'', 2006 nr.11(1), side 65-85 |
| | * Michael Zohary: ''Plants of the Bible'', 1982 ISBN 0-521-24926-0 |
| | |
| | |
| | == Eksterne links == |
| | *[http://www.rbgkew.org.uk/scihort/ecbot/papers/nesbitt2001wheat.pdf Mark Nesbitt: ''Wheat evolution: integrating archaeological and biological evidence] |
| | *[http://www.hort.purdue.edu/newcrop/proceedings1996/V3-156.html G.F. Stallknecht, K.M. Gilbertson og J.E. Ranney: ''Alternative Wheat Cereals as Food Grains: Einkorn, Emmer, Spelt, Kamut, and Triticale''] |
| | *[http://www.springerlink.com/content/r5v47g7501235x41/ M.-C. Luo, Z.-L. Yang, F. M. You, T. Kawahara, J. G. Waines og J. Dvorak: ''The structure of wild and domesticated emmer wheat populations, gene flow between them, and the site of emmer domestication''] |
| | *[http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/489449.stm BBC News: ''First farmers discovered''], nemlig i Abu Hureyra |
| | *[http://www.bioversityinternational.org/fileadmin/bioversity/publications/pdfs/54.pdf S. Padulosi, K. Hammer og J. Heller: ''Hulled Wheats''] i ''Proceedings of the First International Workshop on Hulled Wheats'', 1996 ISBN 92-9043-288-8 |
| |
