Estonia 28. september 1994
Kort før kl. 02:00 den 28. september sank den Estisk registrerede ro-ro færge Estonia i østersøen mellem Tallin (Estland) og Stockholm (Sverige).
'MF Estonia
' var en bilfærge bygget i 1979 på værftet Jos. L. Meyer i Papenburg i Tyskland.
Skibet har vært drevet under flere navne og med flere ejere:
*1980-1990. Viking Sally var i rute mellem Åbo og Stockholm. Ejer: Viking-linjen.
*1991 Silja Star. Ejer: Silja line.
*1991-1993 Wasa King, i rute mellem Vaasa og Umeå. Ejer: Wasa line.
*1993 Fra januar MF Estonia. Ejer: det svensk-estiske shippingselskab EstLine Marine Company, som også drev færgeruten.
EstLine Maritime Company var halvt ejet af den estiske stat og halvt ejet af det svenske rederi Nordström & Thulin. MF Estonia sejlede fra 1. februar 1993 til forliset i rutetrafik mellem Tallinn i Estland og Stockholm i Sverige.
Efter opløsningen af Sovjetunionen og jerntæppets fald, blev det lettere at rejse mellem de nordiske og baltiske lande. Den første overfart mellem Tallinn og Stockholm fandt sted 1. februar 1993. Der var afgang hver anden dag fra henholdsvis Tallinn og Stockholm. Færgen blev hovedsageligt benyttet af svenskere og estere, men også af mange nordmænd.
Færgen Estonia (latin og engelsk for „Estland“) var natten mellem den 27. og 28. september 1994 offer for et af de større forlis i nyere tid. 852 mennesker omkom, da færgen sank i Østersøen mellem Sverige og Estland. 137 af de ombordværende overlevede ulykken.
Katastrofen indtraf, da Estonia
på vej fra Tallinn til Stockholm kom i et kraftigt uvejr. En stor bølge, der ramte bovporten omkring kl. 23, resulterede senere i at bovporten og den bagved liggende bilrampe blev revet af skibet. Forskere i Hamburg har simuleret færgens bevægelser og fundet de medvirkende årsager til forliset.
<ref>[http://www.spiegel.de/international/europe/0,1518,527875,00.html January 10, 2008, Der Spiegel: Scientists Unveil Cause of Estonia Ferry Disaster] Citat: „…They discovered that the vessel was traveling much too fast in stormy seas and that the crew's attempts to save the ship by turning it actually caused it to capsize…“</ref>
<ref>[http://ing.dk/artikel/86946 4. apr 2008, Ing.dk: Fire meter lang model gav vished om Estonia-forlis] Citat: „…Forsøget gik som det skulle, forstået på den måde, at det bekræftede forskernes konklusioner og datasimuleringer…“</ref>
Det blev senere besluttet, at skibet ikke skulle bjærges, og at gravfreden istedet skulle sikres. Derfor ligger Estonia
i dag begravet i flere tusind tons sand på bunden af Østersøen.
Danskeren Morten Boje Hviid var blandt de overlevende.
Der har været en del spekulationer og konspirationsteorier omkring forliset.
Se også
- 02.11.2006 - Chalmers Tekniske institut: Estonia begyndte at synke tidligere end hævdet