Lille Røttinge sidespor og holdeplads (NPMB)

Fra Snesere station fortsættes over et lidt bakket landskab, hvor der er lavet nogle enkelte dæmninger og mindre udgravninger. Syd for Brøderup lå Lille Røttinge holdeplads, som på mange måder lignede Askov Huse holdeplads til forveksling. Begge steder lå roesidespor i nogen afstand til ventesalen, hvilket kan give anledning til at man kan kalde det et trinbræt. Her lå sidesporet også et stykke fra det lille læskur. Kommer man til stedet i dag, så er næsten alle spor slettet, hvilket ikke umiddelbart får ledt tankerne hen på en forhenværende jernbane på dette sted.

Print/export