Glumsø stationsbygning 2009 - baneside Glumsø station (Gz) var ved anlægget Midtbanens største og bedste.

DSB havde grund til at vente sig en hel del af den, da der fra byens og dens nærmeste omegns side udfoldedes store bestræbelser for at få banen lagt i en stor bue mod vest for at komme så nær landsbyen som muligt. Glumsø havde i 1924 havde over 500 indbyggere og ikke var langt fra at have lidt købstadspræg. Stationen havde givet fået langt større betydning, hvis banen var blevet bygget før lande­vejstrafikkens vækst. Så da banen endelig åbnedes, var interessen for sta­tionen dalet. Postvæsenet ville flytte til stationen, selvom stationsbygningen var indrettet rigeligt stor til også at rumme en postekspedition; denne blev imidlertid i byen, hvis midte ligger mindre end en kilometer vest for stationen. I stationsbygningen etableredes kun et postlokale.

Glumsø station 1959

Sporanlægget blev noget større end på de øvrige mellemstationer. Foruden læssesporet var der et overhalingsspor til 570 m toglængde og derfor to mellemperroner. Varehuset af træ blev bygget overfor hovedbygningen lige som på de andre mellemstationer.

Rutebiler og dagvogne havde et solidt greb om persontrafikken fra og til byen, der fra gammel tid har haft offentlig befordring, idet der var postruter fra Næstved til både Sorø og Ringsted; Glumsø fik brevsamlingssted i 1885. Den persontrafik, der i besættelsesårene atter havde fundet hen til banen fortsatte, så stationen ikke blev nedlagt i 1965 som Herlufmagle og Vrangstrup. Men godstransporterne var næsten forsvundet, så det offentlige sidespor blev nedlagt 15. november 1965. l 1965/66 omlagdes stationens sporarrangement således, at sidesporet, der herefter var forbeholdt DSBs egne transporter, kun havde sporskifteforbindelse i retning af Næstved. De to sidespor, der er bevarede på Glumsø station, benyttes af DSBs arbejdskøretøjer og tjenestevogne, og gods­pladsen har været benyttet til opbygning af sporelementer til hovedsporenes for­nyelse i forbindelse med strækningens overgang til fjernstyring. Glumsø stationsbygning 2009 - tilkørsel og forplads Efter Glumsø drejer banen i en lang kurve mod nordøst og passerer vejover­føringen ved landsbyen Aase (Aasø), hvis beboere ønskede trinbræt, selvom af­standen fra Glumsø er mindre end to kilometer. Beboerne i Tyvelse havde mere held med sig.

I dag (2009) har stationen kun de to gennemgående hovedspor og ved hjælp af disse overhalingsmulighed i nordgående retning. Dele af sidesporsanlægget - overfor stationen - er bevaret til brug for arbejdskøretøjer. Sikringsanlægget er DSB type 53/54 etableret 1968 og stationen er fjernstyret fra FC Nykøbing.

Ombygning 2009

I Glumsø skal vi ombygge stationen på flere måder. Vi skal blandt andet:

  • justere spor 1 og ændre på forløbet af spor 2, så det bliver muligt for togene muligt at køre hurtigere
  • bygge en ny perron til tog i retning mod Ringsted. Perronen kommer til at ligge ud mod aboretet og skal erstatte den nuværende perron mellem de to spor
  • udvide den nuværende perron ved spor 1
  • bygge en ny gangbro med trapper og elevatorer

Se også

Print/export