Railion EG rangerer DB Schenker Rail - tidligere Railion - er det største europæiske godsjernbaneselskab. Koncernen er opstået ved en fusion af de tyske og hollandske statsbaners godsdivisioner 1. september 2003 og er i Danmark, Holland, Italien, Tyskland, samt fra 1. juni 2007 desuden også Schweiz1) opdelt i nationale datterselskaber, hvor disse navne anvendes.

Navnet „Railion“ skulle oprindeligt minde om det engelske udtryk rely on (da. „stole på“), men som følge af dialekterne i de to moderlande slog dette aldrig rigtig igennem.2)

Moderselskabet Railion GmbH har sit hovedsæde i Mainz og dets aktier er fordelt med 92 % til Deutsche Bahn (DB) og 6 % til Nederlandse Spoorwegen (NS) og 2 % til Danske Statsbaner (DSB). Sidstnævnte fik sin andel af ejerskabet i forbindelse med, at dennes underskudsgivende godsdivision blev solgt fra.3)

Siden 2001 har DB Schenker Rail Scandinavia dermed drevet godstrafik på jernbane i Danmark fra hovedkontoret i Taastrup.

Som et led i en ensretning af selskabet, skiftede man 16. februar 2009 navn til det nuværende DB Schenker Rail.

Print/export