Du er her: start » jernbaner » boulevardbanen

Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Begge sider forrige revisionForrige revision
Næste revision		Forrige revision
jernbaner:boulevardbanen [2011/09/02 04:19] – farallonjernbaner:boulevardbanen [2020/12/28 16:56] (nuværende) – farallon
Linje 1: Linje 1:
 +{{ jernbaner:boulevardbanen-aug-1914.jpg?x250|Boulevardbanen under konstruktion mellem Sølvgade og Stokhusgade. Øverst til venstre ses et hjørne af [[Statens Museum for Kunst]]. Fotografi fra august 1914.}}**Boulevardbanen** er betegnelsen for jernbanestrækningen mellem [[Københavns Hovedbanegård]] og [[Østerport station]]. Banen er nedgravet og er delvis overdækket, delvis i åben banegrav. Banen består af to [[S-tog|S-togs-spor]] og to fjerntogsspor. Den underjordiske strækning ved [[Nørreport T|Nørreport station]] benævnes populært //Røret//.
  
 +[[Rigsdagen]] vedtog i [[1904]] anlæggelsen af banen samt opførelsen af den nuværende hovedbanegård. Hovedbanegården blev indviet i [[1911]]. Udgravningen til Boulevardbanen begyndte i [[1913]] og [[1. december]] [[1917]] kunne to af Boulevardbanens fire spor tages i brug. Herefter afgik tog til [[Klampenborg station|Klampenborg]] og [[Helsingør station|Helsingør]] fra Hovedbanegården via Boulevardbanen. Pga. materialesituationen under [[1. verdenskrig]] måtte tog ad [[Nordbanen]] til [[Hillerød station|Hillerød]] dog afgå fra den gamle Nordbanegård helt frem til [[1. oktober]] [[1921]], hvor de to sidste spor kunne tages i brug og Nordbanegården endelig nedlægges.
 +
 +Fra [[1897]] og frem til Boulevardbanens åbning i [[1917]] havde [[Kystbanen]] fra Helsingør haft endestation på Østerbro (nuværende Østerport) Station, og endnu før det blev togene mod nord ført over [[Nørrebro]] til Ryparken og herfra ad den nuværende [[Ringbanen|Ringbane]] til [[Hellerup station|Hellerup]], hvor [[Klampenborgbanen]] og [[Nordbanen]] skiltes og førtes videre mod hhv. Klampenborg station og Helsingør over Hillerød. Undervejs lå et utal af jernbaneoverskæringer i niveau, hvilket var et stigende problem efterhånden som såvel vejnettet som bil- og jernbanetrafikken tog til.
 +
 +Anlægget af Boulevardbanen var en del af en større anlægslov, der bl.a. også omfattede opførelsen af den nuværende hovedbanegård. Udgravningen foran banegården startede allerede året efter, mens [[viadukt]]en for [[Østerbrogade]] syd for Østerbro Station blev påbegyndt i [[1909]]. Fra [[1912]] begyndte man at fjerne de gamle volde, og i april [[1914]] var de sidste rester af Østervold fjernet med undtagelse af [[Pücklers Bastion]] i [[Østre Anlæg]].
 +
 +I banens sydende nord for [[Vesterbrogade (København)|Vesterbrogade]] skulle banen løbe hen over den gamle banegårds areal, så her måtte gravearbejdet afvente, at trafikken mod vest kunne overflyttes til den nye hovedbanegård. Det skete ved indvielsen [[1. december]] [[1911]], hvor også banegraven foran hovedindgangen samt viadukten for Vesterbrogade stod klar, og [[Frihedsstøtten]] var atter tilbage efter midlertidigt at være blevet fjernet for at gøre plads til anlægsarbejdet. Den er nu opstillet på en betonsokkel, der går gennem brodækket og ned mellem sporene. Udgravningen nord for Vesterbrogade kunne herefter påbegyndes i september [[1913]], hvorfra man fortsatte gennem [[Aborreparken]], der var nedlagt få år før.
 +
 +Udgravningsarbejderne var færdige i 1914, hvorefter man fortsatte med støbningen af støttemure. Oprindeligt var det ikke meningen, at der skulle være perron ved fjerntogssporene. Som følge af materialemangel pga. [[historie:1. verdenskrig]] opstod der dog forsinkelser i anlægsarbejdet. Man indså, at togene til [[Rungsted Kyst station|Rungsted]], der dengang regnedes som lokaltog, i hvert fald midlertidigt skulle benytte fjerntogssporene, så man valgte også at bygge en perron her. Pladsen tillod dog kun en perron, der var væsentligt smallere end nærtogsperronen og lidt forskudt i forhold til denne.
 +
 +I februar [[1916]] blev nordenden af hovedbygningen på den gamle banegård revet ned for at give plads til anlægget af Boulevardbanen. Forinden havde den i vinteren 1911-12 været brugt som varmestue for hjemløse, og herefter blev den indrettet til biograf af [[Palads Teatret (København)|Palads Teatret]]. I efteråret 1916 blev resten af bygningen revet ned.
 +
 +[[1. december]] [[1917]] kunne de to østlige af Boulevardbanens fire spor tages i brug. Herefter afgik tog til [[Klampenborg station|Klampenborg]] og [[Helsingør Station|Helsingør]] fra Hovedbanegården via Boulevardbanen, mens tog ad [[Nordbanen]] til [[Hillerød Station|Hillerød]] stadig afgik fra Nordbanegården på den gamle hovedbanegård. De fleste bro- og jordarbejder var ganske vist fuldført, men ibrugtagning af sporene forudsatte desuden færdiggørelsen af det andet dobbeltspor mellem Østerport og Hellerup samt opstillingsspor, remise, signalposter mv. ved Hovedbanegården. Arbejdet med disse anlæg tog først fart i [[1919]], hvorefter de to sidste spor kunne tages i brug [[1. oktober]] [[1921]]. Hermed kunne den gamle hovedbanegård omsider endeligt nedlægges.
 +
 +[[Nørreport T|Nørreport station]] åbnede [[1. juli]] [[1918]]. [[Vesterport|Vesterport station]] blev indviet [[15. maj]] [[1934]] samtidig med omdannelsen af de to vestlige spor til [[S-tog|S-bane]].
 +
 +== Stationer ==
 +  * [[Københavns Hovedbanegård]]
 +  * [[Vesterport T|Vesterport station]] (kun S-banen)
 +  * [[Nørreport T|Nørreport station]]
 +  * [[Østerport station]]
 +
 +== Litteratur ==
 +  *Poulsen, John: ''Københavns banegårde''. Roskilde (1986).

Sti:

Print/export