Forskelle
Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.
Begge sider forrige revisionForrige revisionNæste revision | Forrige revision | ||
jernbaner:boulevardbanen [2010/01/12 22:35] – ekstern redigering 127.0.0.1 | jernbaner:boulevardbanen [2020/12/28 16:56] (nuværende) – farallon | ||
---|---|---|---|
Linje 1: | Linje 1: | ||
+ | {{ jernbaner: | ||
+ | [[Rigsdagen]] vedtog i [[1904]] anlæggelsen af banen samt opførelsen af den nuværende hovedbanegård. Hovedbanegården blev indviet i [[1911]]. Udgravningen til Boulevardbanen begyndte i [[1913]] og [[1. december]] [[1917]] kunne to af Boulevardbanens fire spor tages i brug. Herefter afgik tog til [[Klampenborg station|Klampenborg]] og [[Helsingør station|Helsingør]] fra Hovedbanegården via Boulevardbanen. Pga. materialesituationen under [[1. verdenskrig]] måtte tog ad [[Nordbanen]] til [[Hillerød station|Hillerød]] dog afgå fra den gamle Nordbanegård helt frem til [[1. oktober]] [[1921]], hvor de to sidste spor kunne tages i brug og Nordbanegården endelig nedlægges. | ||
+ | |||
+ | Fra [[1897]] og frem til Boulevardbanens åbning i [[1917]] havde [[Kystbanen]] fra Helsingør haft endestation på Østerbro (nuværende Østerport) Station, og endnu før det blev togene mod nord ført over [[Nørrebro]] til Ryparken og herfra ad den nuværende [[Ringbanen|Ringbane]] til [[Hellerup station|Hellerup]], | ||
+ | |||
+ | Anlægget af Boulevardbanen var en del af en større anlægslov, der bl.a. også omfattede opførelsen af den nuværende hovedbanegård. Udgravningen foran banegården startede allerede året efter, mens [[viadukt]]en for [[Østerbrogade]] syd for Østerbro Station blev påbegyndt i [[1909]]. Fra [[1912]] begyndte man at fjerne de gamle volde, og i april [[1914]] var de sidste rester af Østervold fjernet med undtagelse af [[Pücklers Bastion]] i [[Østre Anlæg]]. | ||
+ | |||
+ | I banens sydende nord for [[Vesterbrogade (København)|Vesterbrogade]] skulle banen løbe hen over den gamle banegårds areal, så her måtte gravearbejdet afvente, at trafikken mod vest kunne overflyttes til den nye hovedbanegård. Det skete ved indvielsen [[1. december]] [[1911]], hvor også banegraven foran hovedindgangen samt viadukten for Vesterbrogade stod klar, og [[Frihedsstøtten]] var atter tilbage efter midlertidigt at være blevet fjernet for at gøre plads til anlægsarbejdet. Den er nu opstillet på en betonsokkel, | ||
+ | |||
+ | Udgravningsarbejderne var færdige i 1914, hvorefter man fortsatte med støbningen af støttemure. Oprindeligt var det ikke meningen, at der skulle være perron ved fjerntogssporene. Som følge af materialemangel pga. [[historie: | ||
+ | |||
+ | I februar [[1916]] blev nordenden af hovedbygningen på den gamle banegård revet ned for at give plads til anlægget af Boulevardbanen. Forinden havde den i vinteren 1911-12 været brugt som varmestue for hjemløse, og herefter blev den indrettet til biograf af [[Palads Teatret (København)|Palads Teatret]]. I efteråret 1916 blev resten af bygningen revet ned. | ||
+ | |||
+ | [[1. december]] [[1917]] kunne de to østlige af Boulevardbanens fire spor tages i brug. Herefter afgik tog til [[Klampenborg station|Klampenborg]] og [[Helsingør Station|Helsingør]] fra Hovedbanegården via Boulevardbanen, | ||
+ | |||
+ | [[Nørreport T|Nørreport station]] åbnede [[1. juli]] [[1918]]. [[Vesterport|Vesterport station]] blev indviet [[15. maj]] [[1934]] samtidig med omdannelsen af de to vestlige spor til [[S-tog|S-bane]]. | ||
+ | |||
+ | == Stationer == | ||
+ | * [[Københavns Hovedbanegård]] | ||
+ | * [[Vesterport T|Vesterport station]] (kun S-banen) | ||
+ | * [[Nørreport T|Nørreport station]] | ||
+ | * [[Østerport station]] | ||
+ | |||
+ | == Litteratur == | ||
+ | *Poulsen, John: '' |