Afsporing ved Trustrup

Den 14. august 1878 blev eftermiddagstoget fra Randers til Grenå afsporet på Østjyske Jernbane ved Tolstrup mellem Trustrup station og Alsø billetsalgssted.

Lokomotivet - ØJJ2 - blev afsporet sammen med de tre personvogne og post- og bagagevognen. Lokomotivet og to vogne væltede om på siden, hvorved lokomotivpersonalet, der blev slynget væk fra lokomotivet, fik lettere knubs. Ingen passagerer kom til skade.

Kraftigt regnvejr havde skyllet jord ind over skinnerne og undermineret sporet i en overkørsel.

Det tog tre dage at rydde uheldsstedet og reetablere sporet; i den tid måte passagerer stige af toget og spadsere forbi stedet.

Print/export