S-banens strækninger

S-banens enkelte strækninger er anlagt i følgende rækkefølge:

• 1934: Frederiksberg-Vanløse-Hellerup-Klampenborg, København H-Hellerup og København H-Valby åbnes i tre etaper.
• 1936: Hellerup-Lyngby-Holte åbnes.
• 1941: Valby-Vanløse åbnes.
• 1949: Vanløse-Ballerup åbnes.
• 1953: Valby-Glostrup åbnes.
• 1963: Glostrup-Taastrup åbnes.
• 1968: Holte-Hillerød åbnes.
• 1972: København H-Vallensbæk åbnes.
• 1976: Vallensbæk-Hundige åbnes.
• 1977: Svanemøllen-Farum åbnes.
• 1979: Hundige-Solrød Strand åbnes.
• 1983: Solrød Strand-Køge åbnes.
• 1986: Taastrup-Høje Taastrup åbnes.
• 1989: Ballerup-Frederikssund åbnes.
• 1998: Frederiksberg-Solbjerg nedlægges (omstilling til metro).
• 2000: Solbjerg-Vanløse nedlægges (omstilling til metro).
• 2001: Ryparken-Vanløse omstilles midlertidigt til busdrift.
• 2002: Ryparken-C.F. Richs Vej genåbnes.
• 2003: Frederiksberg-Vanløse genåbnes som metrostrækning.
• 2004: C.F. Richs Vej-Flintholm og Flintholm-Danshøj-Gl. Køge Landevej åbnes i to etaper.
• 2005/06: Gl. Køge Landevej-Ny Ellebjerg åbnes.

Ved en del forlængelser har der i en årrække kun været enkeltspor. Senest blev Ballerup-Frederikssund ombygget til dobbeltspor i 1999-2002.

Der har været mange udbygningsplaner af forskellig art. I mange år talte man om banebetjening af Amager, hvor den nuværende fjerntogsbane København H-Kalvebod-Lufthavnen også har været skitseret som S-bane. Længst med ikke virkeliggjort projekter nåede man med Lundtoftebanen, hvor man fik udført en del arbejde med broer og dæmninger mv., inden projektet blev opgivet. I mange år kunne resultaterne af dette arbejde ses langs med Helsingørmotorvejen, indtil udvidelsen af motorvejen i 1990'erne meget sympotamtisk gjorde det af med nogle af disse anlæg.

Også tunnelbaneplanerne i København spøgte længe. Der var bl.a. planer om, at Køge Bugt-banen skulle indføres til Kgs. Nytorv i tunnel. Ved anlægget af denne bane gjorde man derfor plads mellem sporene til, at S-banen kunne have en tunnelnedkørsel syd for Ellebjerg station. I dag kan man blot se, at sporene over en strækning ligger med noget større afstand end sædvanligt.

I nyere tid havde man ret konkrete planer om omstilling af strækningen Høje Taastrup-Roskilde og eventuelt Roskilde-Lufthavnen og måske endda Klampenborg-Nivå til S-togsdrift med særlige tosystemtog, der både kunne køre på S-togsnettet og på fjerntogsstrækningerne. Dette stillede en del krav til det materiel, der skulle anvendes, idet fjerntogene kører på vekselstrøm, mens S-togene kører på jævnstrøm, ligesom perronerne på S-banen er højere end fjerntogenes perroner. Tilsvarende har man forskellige sikkerhedssystemer. Det var bl.a. disse vanskeligheder, projektet strandede på.