7. januar 1948 opdagede lokomotivføreren på morgengodstoget at det ikke kunne standse ved ankomsten til Assens. Lokomotivføreren sandede og gav kontradamp og togpersonalet betjente personvognenes skruebremse, men på grund af faldet ned mod Assens var det forgæves. Toget - der bestod af J 16, en godsvogn, en personvogn til togpersonale, en pakvogn og yderligere 5 godsvogne - fortsatte over Willemoesgade i Assens og ind i stuen på et hus, men standsede foran soveværelset, hvor husets beboere befandt sig. Togføreren, der var hjemmehørende i Assens - blev så alvorligt kvæstet at han døde samme dag. En togbetjent blev derudover kvæstet, medens pakmesteren, portøren og 2 passagerer ikke kom noget til.
Defekt bremsesystem.