'Litra ER
' - også kaldet 'IR4
' er et elektrisk togsæt leveret til DSB af ABB Scandia 1993-1997 i 44 eksemplarer. Togsættet er en videreudvikling af IC3.
Et togsæt er sammensat af motorvogn ER (2001-2044), to mellemvogne FR (2201-2244 og 2301-2344) og motorvogn ER (2101-2144) med indbyrdes overgang. Op til fem togsæt kan sammenkobles med indbyrdes overgang. Styresystemet muliggør kørsel med IC3 og IR4 i samme tog. I lighed med IC3 kan tog bestående af flere togsæt hurtigt samles og deles efter behov.
IR4 er oprindelig projekteret som et regionaltog, men anvendes også som fjerntog på elektrificerede strækninger. Derfor er togsættene udstyret med informations- og pladsreservationssystem. Togsættene findes med forskellige typer indretning og antal siddepladser, men interiøret vil muligvis blive ændret, så det fremstår ens i alle togsæt.
Togsættene har efter ombygning fået cateringfaciliteter svarende til IC3 og er blevet opmalet i det nye blå/grå design.
IR4 togsættene minder meget om IC3, dog er der visse forskelle. Først og fremmet er IR4 elektriske mens IC3 er dieseldrevne. Og som navnene siger består IR4 af fire vogne mod IC3's tre vogne.
Facts om IR4
* Drivkraft: Elektricitet * Leverandør: ABB Traction & ABB Scandia * Levering: 1995-1998 * Antal togsæt: 44 * Maks. Hastighed: 180 km/t * Tjenestevægt: 133 t. * Passagerrang: 1. klasse (DSB1') og 2. klasse (Standard). * Antal siddepladser: 183 + 24 (DSB1') + 20 klapsæder = 227 siddepladser pr. togsæt/togstamme. * Vognkassemateriale: Aluminium * Maksimal togstørrelse: 5 togsæt (Gælder også ved IC3-koblinger) * Sikkerhedssystem: ATC * Trafik: Intercity København-Odense-Sønderborg, Intercity og InterCityLyn København-Fredericia, regionaltog på samme strækninger samt Kystbanen.