Indholdsfortegnelse

To persontog kollideret frontalt ved Bad Aibling

Tirsdag morgen den 9. februar 2016 kl 06:48 kolliderede to Meridian-persontog frontalt ved Bad Aibling (mellem Bad Aibling og Kolbermoor) på den enkeltsporede strækning mellem Holzkirchen og Rosenheim (Mangfalltalbahn). Togene tilhørte Bayerische Oberlandbahn medens strækningen, der er udstyret med togkontrolsystemet PZB90, drives af DB Netz AG.

Bad Aibling har et sikringsanlæg type SpDr S60, der styrer såvel Bf Bad Aibling som Bfu Kolbermoor og bloksignalerne ved Bad Aibling Kurpark. Strækningshastigheden er 120 km/t.

Tog 79505 fra Bad Aibling mod Rosenheim skulle planmæssigt have krydset det modkørende tog 79506 i Kolbermoor 6:44-6:45. Kollisionen skete mellem Bad Aibling og Kolbermoor. Tog 79506 er således kørt fra Kolbermoor inden krydsningen med tog 79505 var afviklet.

Der meldes om 12 dræbte og omkring 82 kvæstede, heraf 20 alvorligt. Begge lokomotivførere og to togførere samt en kørelærer (lokomotiv) var blandt de omkomne.

Begge togsæt var af typen Stadler Flirt 3.

Togenes køreplaner

Bemærk forsinkelsen på 79505, der kan have fået 79506 til at køre fra Kolbermoor før tid.

Meridian M 79505

  • Holzkirchen 6:10
  • B. Aibling 6:38+4 = 6:42
  • -„- Kurpark Hp. 6:40+4 = 6:44
  • Zusammenstoß
  • [Kolbermoor 6:44+4 = 6:48]
  • [Rosenheim 6:49]

Meridian M 79506

  • Rosenheim 6:37
  • Kolbermoor 6:45
  • Zusammenstoß
  • [-“- Kurpark Hp. 6:48]
  • [Bad Aibling 6:51]
  • [Holzkirchen 7:23]

Zugkreuzung geplant in Kolbermoor (6:44[+4] Gl.1 / 6:45 Gl.2)

Dommen

5. december 2016 blev trafiklederen (stationsbestyreren) i Bad Aibling, der havde været uopmærksom (spillet spil) og givet „forkerte signaler“ idømt 3½ års fængsel for uagtsomt manddrab.

Links

Print/export