Christiansstad på dansk, eller 'Kristianstad' på svensk, blev grundlagt i 1614 af kong Christian 4. som „Skånes bolværk“ mod Sverige. Byen har 74.000 indbyggere.

I 1612 ødelagde svenskerne den vigtige handelsby i det nordøstlige Skåne. Siden 1400-tallet var Væ gang på gang blevet ramt af svensk hærgen. Christian 4. opfordrede indbyggere i Væ til at flytte til den nye fæstningsby Christiansstad, som skulle beskytte Skåne mod de ubudne gæster.

I 1997 blev det lokale ønske i Christiansstad afslået af den svenske regering om at føre stavemåden tilbage til det oprindelige, med motiveringen at det strider mod svenske staveregler. Men Christianstad har fremdeles grundlæggeren Christian 4.'s monogram med cifret 4 i et kronet C i sit byvåben og anvender det i stor udstrækning på lygtepæle og andre kommunale installationer.

Christiansstad er sæde for Skånes selvstyrende organ Region Skåne og Skåneparlamentet, og er således Skånes hovedstad.

Print/export