thumb|125px|Princippet i en simpel talje En 'talje' er en mekanisk indretning, som kan fordoble eller halvere en kraft. „Prisen“ for at få fordoblet sine kræfter på denne måde, er, at der skal trækkes over en dobbelt så lang strækning, som hvis man udøvede trækket direkte, d.v.s. uden brug af en talje.

På illustrationen til højre ses en talje, der bruges til at løfte et lod en vis strækning s: Dette i sig selv kræver en vis kraft F, der modsvarer tyngdekraften på loddet. Taljen har et hjul, så det tov, der løber igennem den, kan rulle frit og (ideelt set) uden mekanisk modstand igennem den. Derved fordeles tyngden på loddet (og taljen selv) ligeligt på den bjælke, som tovet er bundet fast i i den ene ende og den krog, der løfter opad i tovets anden ende. Resultatet er, at krogen kun skal trække tovets frie ende opad med halvdelen af den samlede tyngdekraft.<br> Som det ses, er konsekvensen, at den frie ende af tovet skal trækkes en dobbelt så lang strækning opad (2&middot;s), som loddet bliver løftet.

I princippet kunne man bruge endnu en talje til at løfte tovets frie ende opad, og derved skal der kun en fjerdedel af den oprindelige kraft (idéelt set - i praksis skal der jo også tages hensyn til den ekstra vægt af taljerne selv) til at løfte loddet. Til dette formål benytter man i praksis et system med en mere avanceret talje, hvor der sidder to eller flere hjul i modsætning til det ene hjul i den viste talje, og hvor tovet løber igennem flere gange.

Taljer kan også anvendes til det modsatte formål, nemlig at mindske den strækning, der skal trækkes for at flytte f.eks. det viste lod en vis strækning. „Omkostningen“ ved dette bliver så, at der skal trækkes med (idéelt set) dobbelt så stor kraft.