Snaphane var i 1600-tallet betegnelse for samfundets værste elementer såsom røvere og banditter, hvilket det svenske militær også kaldte danske (skånelandske) modstandsmænd som friskytter og partisaner. Gennem denne betegnelse blev de fredløse, og svenskerne kunne henrette dem uden rettergang. Betydningen af ordet snaphane kan udledes fra tysk „schnappen“ (bortsnuppe, røve). I Tyskland var ordet snaphaner en benævnelse for fredløse og landevejsrøvere.
Især knyttet til Skåne, Halland og Blekinge samt til Sydsjælland (Svend Gønge), hvor ordet på senere tid fået et romantisk skær - især på grund af Carit Etlars bøger om Gjøngehøvdingen.
Se videre friskytter.
