Skåneland er en betegnelse for de gamle danske landsdele Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm, der tilfaldt Sverige ved Roskildefreden i 1658. Bornholmerne fik dog på mindre end et år gjort sig fri. Den hallandske ø Anholt forblev også dansk fordi øen simpelthen blev glemt da svenskerne overtog Halland. Også kaldet Skånelandene på dansk. I middelalderen kaldedes landet af og til Terra Scania, det vil sige „Skåne land“ på latin, så det er ikke en ny betegnelse.
Den svenske (inofficielle) betegnelse „södra Götaland“ for Skånelandene', er en påduttet kulturhistorisk bluf, som kan spores tilbage til 1600-tallet.
Geografi
Der er det modsætningsforhold i Sveriges geografi, med et stort tæt befolket område i sydenden, som har meget langt til Stockholm, hvorfra landet styres.
Skånelandenes grænse mod Sverige fastsattes i 1000-tallet, ved hjælp af fem sten langs Hallands grænse og en til Skånes og Blekinges. Disse sten står der stadig.
Efter slaget ved Svold ca. år 1000 afstod Danmark et lille landområde til Sverige. Det område som i oldtiden kaldtes Elvrige, der hvor siden Göteborg er vokset op. Tidligere gik Danmark helt til Vestfold, ud i ét stykke langs hele Kattegatskysten. Men efter den tid gik Norge til Göta elven
Symboler
Skånelands flag er rødt med gult kors.
Skånelands våbensymbol er en heraldisk skånsk „panter“ af guld i et rødt felt.
Myter
Der findes dem der tror at den ene af de tre blå løver i det danske rigsvåben symboliserer Skåneland, men som så mange andre heraldiske myter er der ingen særlig grund til at tro på den.
Man ved ikke med sikkerhed hvordan det forholder sig, men kulturhistorikeren Jonny Ambrius anser det for sandsynligt at en af de tre løver repræsenter Skåneland. I det tilfælde er de to andre Sjælland og Jylland, de andre to rigsdele.
Historie
Skånske Lov der gjaldt i hele 'Skåneland
', er den ældste af landskabslovene i Danmark, og blev optegnet i 1200-tallet.
Skåneland er et af de mest blodige områder i hele Europa. Få stater i verden har været så meget i krig med hinanden som Danmark og Sverige. Mellem 1276 og 1710 blev Skåneland invaderet 39 gange! Enhver svensk regent under perioden førte krig med mord, plyndring og voldsdåd i Skåneland som følge.
Ved freden i Roskilde skrev Sverige under på, at skånelænderne ikke måtte forsvenskes. De skulle have lov at bevare deres danske love og levevis. Det tilsagn blev gentaget i senere fredstraktater i København, Fontainebleau og Lund. Ikke desto mindre blev der omgående iværksat en brutal forsvenskning af de erobrede landsdele.
Et jerntæppe blev sænket gennem Øresund. Svenskerne indførte forbud mod kontakt over sundet og mod dansk sprog. Helt til 1857 var danske bøger forbudt i Skåneland.
I de første 60 år mellem 1658 og 1720 faldt befolkningen i Skåneland med 38% som følge af massehenrettelser, tvangsudskrivninger, flugt til Danmark, hungersnød og sygdomme. Det siges at den firlængende danske bondegård, blev så udbredt ved genopbygningen efter 1658, da man kunne have vinduer ind mod gården, uden at de talløse sultende skånske flygtninge brød ind igennem vinduerne.
Da svenske-kongen Karl XI i 1676 gik over grænsen mod Skåne blev han så oprørt over skåningernes fjendtlighed mod ham og alt svensk, at han foreslog at hele Skåne skulle renses for skåninger. Disse skulle deporteres til det svenske Baltikum og erstattes med svenske bønder, præster, borgere og adelsmænd. Det lykkedes dog kongens rådgivere at afværge den etniske udrensning af Skåne.
På fremtrædende plads i skånske byer er rejst monumenter for erobrerne. Det er stillet krav om undervisning i Skånelandenes danske historie i de skånelandske skoler i hele 1900-tallet, men disse krav er aldrig blevet hørt.
Hverken Sverige eller Danmark tilkender Skåneland eller skånelænderne nogen som helst minoritetsstatus. Sverige gør ikke officielt nogen forskel på nationalitet og medborgerskab. Det skånelandske sprog er ikke anerkendt og har ingen lovlig beskyttelse.
Skåneland blev på basis af sin specifikke baggrund og danske kobling i 1993 optaget som medlem i UNPO (Unrepresented Nations and Peoples Organisation), de kulturelle nationers og mindretals verdensorganisation der har hovedkontor i Haag, og i FUEN (Federal Union of European Nationalities) som har rådgivende status ved Europarådet.
Se også:
Slagmarker (slag) i Skåneland
- 945 - Lund
- 1062 - Nissan
- 1143 - Tjute å
- 1181 - Døsjø bro
- 1181 - Gettinge bro
- 1182 - Høje å
- 1223 - Bosted
- 1256 - Aranæs
- 1256 - Slaget ved Falkenberg
- 1256 - Glommen
- 1256 - Varberg
- 1262 - Åhus
- 1263 - Helsingborg
- 1276 - Rynebro
- 1284 - Laholm
- 1289 - Skanør
- 1312 - Skanør
- 1318 - Laholm (H)
- 1318 - Mjölkalånga
- 1332 - Helsingborg
- 1332 - Lund
- 1362 - Helsingborg
- 1368 - Lund
- 1368 - Malmø
- 1368 - Åhus
- 1384 - Laholm (H)
- 1394 - Malmø
- 1424 - Landskrona
- 1428 - Landskrona
- 1434 - Falkenberg (H)
- 1434 - Laholm (H)
- 1436 - Brömsehus (B)
- 1436 - Laholm (H)
- 1436 - Ryna bro
- 1452-53 Avaskär (B)
- 1452 - Dalby
- 1452 - Helsingborg
- 1452 - Lund
- 1452 - Sølvesborg (B)
- 1452 - Væ
- 1452 - Engelholm
- 1452 - Malmø
- 1507 - Laholm (H)
- 1507 - Lyckå (B)
- 1509 - Avaskär (B)
- 1509 - Væ
- 1510 - Fantehåla
- 1522 - Råå
- 1523 - Halmsted (H)
- 1523 - Malmø
- 1525 - Slaget ved Bunketofte (Lund)
- 1525 - Pukavik (B)
- 1525 - Åhus
- 1529 - Sølvesborg
- 1534-36 - Varberg
- 1534 - Halmsted (H)
- 1534 - Laholm (H)
- 1534 - Malmø
- 1535 - Helsingborg
- 1563-70 Avaskär (B)
- 1563 - Halmsted (H)
- 1563 - Marekjær (Mared) (H)
- 1564 - Falkenberg (H)
- 1564 - Lyckå (B)
- 1564 - Rønneby (B)
- 1565 - Slaget ved Axtorne (H)
- 1565 - Laholm (H)
- 1565 - Varberghus
- 1569 - Varberghus
- 1569 - Væ
- 1569 - Ysted
- 1569 - Åhus
- 1611 Christianopel (B)
- 1612 Skellinge (H)
- 1612 Varberg
- 1612 Vidsø
- 1612 Væ
- 1644 Annelev
- 1644 Eriksholm (Trolleholm)
- 1644 Halmsted (H)
- 1644 Helsingborg
- 1644 Hyby
- 1644 Hellestad
- 1644 Laholm (H)
- 1644 Landskrone
- 1644 Lund
- 1644 Malmø
- 1644 Sösdala
- 1644 Visseltofte
- 1644 Värpinge
- 1644 Västra Skrävlinge
- 1644 Engelholm
- 1644 Önsvala bro
- 1645 Dalby
- 1645 Borst (Börstbäcken)
- 1657 Eldsberga (H)
- 1657 Hemmeslöv
- 1657 Kattarp (H)
- 1657 Margretetorp
- 1657 Rya
- 1657 Sibbarp
- 1657 Skeinge
- 1657 Engelholm
- 1658 Malmø
- 1676-77 Christianopel (B)
- 1676-78 Christianstad
- 1676-79 Laholm (H)
- 1676-79 Ørje (Ørja)
- 1676 Bårslev
- 1676 Fagerhult
- 1676 Helsingborg
- 1676 Hönjarum
- 1676 Karlshamn (B)
- 1676 Landskrona
- 1676 Loshult
- 1676 Mørrum (B)
- 1676 Pukavik (B)
- 1676 Rössjöholm
- 1676 Ysted
- 1677 Asarum
- 1677 Finja
- 1677 Helsingborg
- 1677 Karlshamn (B)
- 1677 Malmø
- 1678 Alstad (Västra Alstad)
- 1678 Broby
- 1678 Båstad
- 1678 Eriksholm (Trolleholm)
- 1678 Helsingborg
- 1678 - Hovdala
- 1678 - Hønjarum
- 1678 - Karlshamn (B)
- 1678 - Malmø
- 1678 - Møllerød
- 1678 - Mörrum (B)
- 1678 - Pukavik (B)
- 1678 Spånga
- 1678 Södra Sallerup
- 1678 Engelholm
- 1678 Ørkened
- 1679 Bälteberga
- 1710 Boseup
- 1710 Fjälkinge
- 1710 Gullarp
- 1710 Hestveda
- 1710 Kristianstad
- 1710 Sibbarp
- 1710 Torsebro
- 1710 Västra Klagstorp
- 1711 Barsebæk
- 1714 Torekov
- 1788 Bosted
- 1788 Råå
- 1811 Klågerup