'Korsfæstelse', henrettelsesmetode, kendt især fra Romerriget. Den anvendtes på sørøvere og andre forbrydere, samt på slaver og fremmede; ikke på romerske borgere.

Den dødsdømte (cruciarius) blev klædt nøgen af inden han blev ført til retterstedet. Her blev han først pisket.

I mangel af samtidige, autentiske afbildninger eller detaljerede skildringer af korsfæstelser ved man ikke med sikkerhed hvilken form de benyttede kors havde. Rimeligvis var der på retterstedet en eller flere pæle (lat. stipes) fast opstillet. Delinkventen fik armene fastbundet eller fastnaglet til en tværstang (patibulum), som derefter løftedes op og fastgjordes til pælen, således at hans fødder var et passende stykke fra jorden. Døden indtraf efter kortere eller længere tid som følge af kvælning, blodtab, udmattelse eller andet.

Se også Prometheus

Print/export