En 'købstad' var tidligere en by med særlige privilegier opnået ved kongelig - senere rent administrativ - indvirken. Disse privilegier indbefattede typisk handelsmonopol i et område, ret til egen administration (altså adskilt fra landets), ret til egen domstol, fritagelse for visse skatter og endelig fritagelse for militærtjeneste/værnepligt. Derudover kunne eksempelvis religionsfrihed (kendes bl.a. fra Fredericia) være en del af privilegiet.
Efterhånden blev privilegierne udhulet af landets love. Handelsmonopolet blev eksempelvis reelt værdiløst ved næringsfrihedsloven fra 1847, der trådte i kraft til nytår 1862. Allerede høkerloven i 1856 havde svækket købstædernes særstilling væsentligt. Indtil 1920 bevarede de dog eneretten på handel i en mils afstand fra deres centrum.
Ved kommunalreformen i 1970 ophævedes de sidste rester af købstædernes særstilling. I Slesvig fandtes en mellemform efter tysk forbillede kaldet flække, hvor visse rettigheder blev tildelt uden at byen opnåede fuld købstadsrettighed. I en del europæiske lande er der stadig en betydelig administrativ forskel på købstæder og landområder.
Se også
* Hanseforbundet * Kæmner * Stednavne
Eksterne links
*[http://www.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=koebstaeder.xml Købstædernes administration 1660-1970] *[http://sv.wikipedia.org/wiki/Svenska_st%E4der_med_stadsprivilegium Svenska städer med stadsprivilegium] *[http://sv.wikipedia.org/wiki/Hansastad Hansastad]
