En glødepære eller en glødelampe er en elektrisk modstand, der er designet til at kunne klare høje temperaturer (ca. 2500°C).

Glødepærer omdanner elektrisk energi til elektromagnetisk energi. Den er derfor en transducer. Noget af den elektromagnetiske energi er synligt lys - ca. 3%. Resten er infrarød (IR) varmeenergi.

Glødetråden er lavet af et stof som er elektrisk ledende og som kan tåle høje temperaturer; f.eks. grundstoffet wolfram (eng.tungsten). Glødetråden er indesluttet i en glaskolbe, der er pumpet delvis lufttom og fyldt med en inaktiv gasart som f.eks. Argon.

Glødepærevarianten - halogenpæren

En 'halogenpære' eller en 'halogenlampe' kan klare lidt højere glødetrådstemperatur og den afgiver op til 13% lys af den tilførte elektriske effekt.

Tidligere elektriske pærer

Arbejdet på opførelsen af den nye Holmens bro i København i 1878 blev udført under belysning af elektrisk lys. Stik fra Illustreret Tidende samme år. Elektrisk belysning var kendt før glødelampen, men det var den skærende lysbuelampe, der tillige var besværlig at have med at gøre, da dens kulelektroder gradvis blev ædt op af lysbuen.

Historisk

Edisons Glødelampe Glødelampen blev udviklet af flere opfindere i sidste halvdel af 1800-tallet, men det store problem var glødetrådens levetid. Man anvendte forskellige former for kultråde. Et tidligere patent blev opkøbt af Joseph Swan og forbedret til en betydelig længere levetid ved at anvende metaltråde. Thomas Edison udtog adskillige patenter på glødelamper og tilbehør til disse, og var den første, der indlagde elektricitet i en lille bydel (på Manhattan i New York) med gadelygter og tilhørende elværk.

Sokkeltyper

Glødetrådens to ender føres ud gennem glaskolben til dens sokkel, der passer i en tilhørende fatning. Disse udformes på mange måder:

Glødepærevarianter

Glødelampen fremstilles i mange varianter - i spændinger fra ca. 1 volt til flere hundrede volt, og med en optagen effekt fra få milliwatt til flere kilowatt. Fælles for alle glødelamper er den ringe effektivitet, da langt størsteparten af energien omsættes til varme. Et andet minus ved glødelampen er at tråden på et vist tidspunkt brænder over. Det skyldes det forhold, at det tyndeste sted på tråden har den største elektriske modstand, og dermed afsættes der mere effekt lige der, så tråden bliver varmere, så der fordamper mere materiale, så den bliver tyndere osv…

En del af denne fordampningseffekt forhindres i halogenlamperne, hvor glaskolben er fyldt med en passiv luftart. Det er så muligt at dimensionere glødetråden til en højere temperatur med større lysudbytte som følge.

Af andre lampetyper findes:

*lysbuelamper *lysdioder *lysstofrør *neonrør *sparepærer

Print/export