Bekendtgørelse af lov om jernbane 1)

Herved bekendtgøres lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, med de ændringer, der følger af § 59 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, § 66 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, lov nr. 1422 af 21. december 2005 og lov nr. 477 af 30. maj 2007.

Kapitel 1 Formål

§ 1. Denne lovs formål er dels gennem fastlæggelse af rammerne for jernbanevirksomhed og jernbaneinfrastrukturforvaltning at fremme opfyldelsen af samfundets transportbehov på et bæredygtigt grundlag under hensyn til miljø, samfundsøkonomi, trafiksikkerhed, fremkommelighed og sociale hensyn, dels gennem fastlæggelse af rammerne for jernbanesikkerhed at medvirke til et højt sikkerhedsniveau for jernbanen.

Stk. 2. Ved udførelse af jernbanevirksomhed forstås befordring af personer og transport af gods m.v. på jernbane.

Stk. 3. Jernbaneinfrastrukturforvaltning omfatter drift af jernbaneinfrastruktur med dertil hørende regulerings- og sikkerhedssystemer samt tildeling af infrastrukturkapacitet.

Stk. 4. Ved en jernbanevirksomhed forstås enhver offentlig eller privat virksomhed, hvis hovedaktivitet består i godstransport eller passagerbefordring via jernbane, og som er forpligtet til at sørge for trækkræften, herunder virksomheder, som kun sørger for trækkraften.

Stk. 5. Transportministeren 2)fastsætter nærmere regler om jernbanevirksomheder, der kun sørger for trækkraften.

Kapitel 2 Lovens anvendelsesområde

§ 2. Loven gælder for al jernbanevirksomhed og jernbaneinfrastrukturforvaltning, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Loven gælder, bortset fra § 5, § 6, stk. 1, og § 7, for letbaner, herunder metro. Transportministeren bemyndiges til at fastsætte særlige regler om forhold vedrørende letbaner.

Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel 4 og 5 gælder alene for jernbanevirksomhed, som udføres på statens jernbaneinfrastruktur samt infrastruktur ejet af A/S Storebæltsforbindelsen og A/S Øresundsforbindelsen.

Stk. 4. Transportministeren kan bestemme, at kapitel 4 og 5 tillige helt eller delvis skal gælde for nærmere angivne enkelte baneafsnit eller skal gælde for al jernbanevirksomhed.

Kapitel 3 Tilladelse til at drive jernbanevirksomhed og forvalte jernbaneinfrastruktur

§ 3. Ret til at drive jernbanevirksomhed kræver tilladelse og sikkerhedscertifikat udstedt af Trafikstyrelsen for Jernbane og Færger (Trafikstyrelsen).

Stk. 2. Ret til at forvalte jernbaneinfrastruktur kræver tilladelse og sikkerhedsgodkendelse udstedt af Trafikstyrelsen.

Stk. 3. Tilladelse udstedt af andre medlemsstater i Den Europæiske Union i medfør af EU-regler gælder i Danmark.

§ 4. Tilladelse til at drive jernbanevirksomhed kan meddeles virksomheder, der

1) ønsker at drive personbefordring eller godstransport på jernbane som virksomhedens hovedaktivitet,

2) har økonomisk grundlag for at drive virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt,

3) ikke er erklæret konkurs,

4) ikke har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover,

5) ikke er blevet idømt straf for alvorlige lovovertrædelser, herunder for overtrædelser i erhvervsforhold eller på transportområdet,

6) ikke er blevet dømt for alvorlige eller gentagne overtrædelser af bestemmelser på det social- og arbejdsretlige område, herunder forpligtelser i henhold til lovgivningen om beskyttelse af arbejdstagere,

7) ikke er blevet dømt for alvorlige eller gentagne overtrædelser af forpligtelser i henhold til toldlovgivningen, når der er tale om en virksomhed, som ønsker at udføre grænseoverskridende godstransport, der er omfattet af toldprocedurer,

8) i faglig henseende er kvalificeret til at drive jernbanevirksomhed, herunder har etableret et godkendt sikkerhedsledelsessystem,

9) er i besiddelse af en gyldig ansvarsforsikring, jf. § 17, og

10) råder over trækkraft.

Stk. 2. Tilladelse til at drive infrastrukturforvaltning kan meddeles virksomheder, der opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2-6, og som

1) i faglig henseende er kvalificeret til at drive infrastrukturforvaltning, herunder har etableret et godkendt sikkerhedsledelsessystem, og

2) er i besiddelse af en gyldig ansvarsforsikring, jf. § 17.

Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte regler, hvorefter der kan udstedes tilladelse til infrastrukturforvaltning vedrørende særlig ubetydelige anlæg, uden at de i stk. 1, nr. 2-6, anførte betingelser dokumenteres opfyldt.

Stk. 4. Betingelserne i stk. 1, nr. 3, 5 og 6, skal ligeledes være opfyldt af direktørerne og alle bestyrelsesmedlemmerne.

Stk. 5. En tilladelse er gyldig, så længe virksomheden opfylder de i denne lov angivne vilkår. Trafikstyrelsen kan, hvis styrelsen finder anledning hertil, bestemme, at der skal foretages en fornyet vurdering af, om vilkårene er opfyldt. En fornyet vurdering skal dog senest finde sted 5 år efter udstedelsen af tilladelsen.

Stk. 6. Trafikstyrelsen kan suspendere eller tilbagekalde tilladelsen, hvis virksomheden ikke længere opfylder vilkårene i stk. 1, 2 og 4. Nærmere regler om suspension og tilbagekaldelse fastsættes af transportministeren.

Stk. 7. Transportministeren kan bestemme, at der kan knyttes særlige vilkår til tilladelser, herunder at tilladelser udstedes for en begrænset periode. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om udstedelse af tilladelser.

Stk. 8. Trafikstyrelsen kan opkræve et gebyr i forbindelse med udstedelse af tilladelse til jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne.

Stk. 9. Trafikstyrelsen underretter Europa-Kommissionen om udstedelse, suspension, ændring eller tilbagekaldelse af licenser.

§ 4 a. Transportministeren kan fastsætte regler om certificering af virksomheder og personer, som udfører opgaver for jernbanevirksomheder eller jernbaneinfrastrukturforvaltere.

§ 5. Ikke erhvervsmæssig jernbanedrift, der fortrinsvis gennem en begrænset personbefordring drives for at tilgodese jernbanehistoriske og turistmæssige formål og ikke tilsigter at dække noget egentligt trafikalt behov, skal opfylde bestemmelserne om sikkerhedsgodkendelse i denne lov og de krav om forsikringsdækning, som transportministeren måtte foreskrive i henhold til § 17, stk. 1.

§ 6. Transportministeren fastsætter nærmere regler om adgang for jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere til at få uddannet det til varetagelsen af deres opgaver nødvendige personale. Ministeren kan i den forbindelse pålægge jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere mod betaling og på lige og ikkediskriminerende vilkår at uddanne jernbaneteknisk personale for andre virksomheder.

Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om, at jernbanevirksomheder, der udfører passagertrafik som offentlig service, skal indgå i en pligtig betalingsordning efter objektive kriterier i forbindelse med lokomotivføreruddannelsens praktiske del.

Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte regler om certificering af jernbaneteknisk personale. Der kan opkræves gebyr for udstedelse af certifikater.

§ 7. Transportministeren kan i et regnskabsreglement fastsætte nærmere regler for udarbejdelse af interne virksomhedsregnskaber for jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere, herunder for hvilke forretningsområder der skal aflægges særskilt regnskab.

Stk. 2. Regnskaber udarbejdet i henhold til et regnskabsreglement sendes til transportministeren, men er ikke offentligt tilgængelige.

Stk. 3. Transportministeren opstiller i tilknytning til fastsættelsen af en virksomheds regnskabsreglement retningslinjer og vilkår for overholdelse af konkurrenceretlige forhold.

Kapitel 4 Udførelse af jernbanetrafik som offentlig service

§ 8. Transportministeren sikrer jernbanetrafikbetjeningen for passagerer i et af ministeren nærmere fastlagt omfang gennem indgåelse af kontrakter med jernbanevirksomheder om trafik udført som offentlig service. Transportministeren sikrer i den forbindelse en passende køreplanskoordinering.

Stk. 2. Transportministeren bemyndiges til at bringe kontrakter om passagertrafik udført som offentlig service i udbud. Ministeren træffer afgørelse om, hvilken udbudsform og hvilke udbudsprocedurer der skal anvendes.

Stk. 3. Enhver virksomhed, herunder DSB, kan deltage på lige og ikke diskriminerende vilkår i udbudsforretninger om trafik udført som offentlig service, når den bydende enhed udgør en selvstændig økonomisk enhed. Transportministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 4. DSB er efter transportministerens beslutning forpligtet til at stille rullende materiel til rådighed for trafik udført som offentlig service, der bringes i udbud. Materiellet stilles til rådighed på lejevilkår og for en periode svarende til kontraktens længde. Transportministeren fastlægger nærmere vilkår for DSB’s forpligtelse.

Stk. 5. Transportministeren kan pålægge DSB at udføre trafik som offentlig service mod betaling.

Stk. 6. For trafik udført som offentlig service fastsættes regler om takster, befordringspligt, billetteringssystemer og køreplanskoordinering m.v. i kontrakterne.

Stk. 7. Træffes der i medfør af § 2, stk. 4, bestemmelse om, at kapitel 4 skal gælde for den trafik, der ved lovens ikrafttræden varetages af privatbanerne i medfør af koncession, kan transportministeren aftale med anden offentlig myndighed, at denne varetager transportministerens forpligtelse i medfør af stk. 1 og 2 for denne trafik. Transportministeren kan endvidere bestemme, at privatbanerne pålægges forpligtelser svarende til dem, der er pålagt DSB i medfør af stk. 4 og 5.

Kapitel 4 a Infrastrukturforvaltning

§ 8 a. Transportministeren kan fastsætte regler og normer for anlæg, vedligeholdelse, drift og nedlæggelse af jernbaneinfrastruktur, herunder for infrastrukturens forhold til omgivelserne, for entreprisebetingelser og for sådanne forhold, som i øvrigt er af betydning for jernbaneinfrastrukturens ensartethed og sikkerhed.

Stk. 2. Transportministeren kan pålægge infrastrukturforvaltere at afgive tekniske og statistiske oplysninger om den jernbaneinfrastruktur, de forvalter, i den form, som ministeren bestemmer.

§ 8 b. (Ophævet)

§ 8 c. Infrastrukturforvalteren skal stille de for kørslen på et baneafsnit fornødne tekniske forskrifter til rådighed for jernbanevirksomhederne.

Kapitel 4 b Beredskab

§ 8 d. Jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere skal foretage nødvendig planlægning og træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre jernbanen og jernbanedriften i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer. Jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere skal indbyrdes koordinere planlægning og udførelse af beredskabsopgaver, herunder også vedrørende jernbanesikringsopgaver.

Stk. 2. Jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere forpligtes til i de situationer, der er nævnt i stk. 1, mod fuld erstatning at stille transportkapacitet til disposition efter transportministerens nærmere bestemmelse.

Stk. 3. Trafikstyrelsen varetager den overordnede koordinering vedrørende beredskabsarbejdet og fører tilsyn hermed.

Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte regler om sikring af jernbanen og varetagelse af beredskabsarbejdet. Transportministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om udførelse af tilsyn med beredskabsarbejdet, herunder om jernbanevirksomhedernes og jernbaneinfrastrukturforvalternes fremsendelse af materiale som grundlag for tilsynet og om tilsynets beføjelser over for disse virksomheder.

Stk. 5. Personer, der deltager i beredskabsarbejdet, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til i forbindelse med beredskabsarbejdet, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. De fortrolige oplysninger, der er omfattet af stk. 5, kan videregives til udenlandske myndigheder og internationale organisationer, når det følger af Danmarks internationale forpligtelser.

Kapitel 4 c

Markeds- og konkurrenceovervågning

§ 8 e. Transportministeren kan fastsætte regler om udøvelse af markeds- og konkurrenceovervågning på jernbaneområdet og om jernbaneydelser i forbindelse hermed, herunder om organiseringen af opgaverne på området.

Kapitel 5 Adgangen til jernbaneinfrastrukturen og betaling herfor

§ 9. Infrastrukturkapacitet tildeles af det pågældende baneafsnits infrastrukturforvalter.

Stk. 2. Infrastrukturforvalteren kan efter transportministerens nærmere bestemmelse reservere infrastrukturkapacitet til særlige formål, herunder til internationale godstogskorridorer.

Stk. 3. I de tilfælde, hvor der foreligger modstridende ønsker om jernbaneinfrastrukturkapacitet på et baneafsnit, fordeler infrastrukturforvalteren kapaciteten efter nærmere regler fastsat af transportministeren. Fortrinsret gives inden for nærmere fastsatte rammer til offentlig servicetrafik og derefter til godstrafik i internationale godstogskorridorer, jf. stk. 2. Resterende kapacitet fordeles til ansøgende jernbanevirksomheder således, at der tages hensyn til virksomhedernes hidtidige kapacitetsrettigheder, at der inden for nærmere fastsatte rammer stilles kapacitet til rådighed for jernbanevirksomheder, som for første gang ansøger om rettigheder til baneafsnittet, og at infrastrukturen i øvrigt udnyttes på den samfundsmæssigt mest hensigtsmæssige måde.

Stk. 4. Tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet medfører ikke eneret til benyttelse af et givet jernbaneafsnit, men transportministeren kan meddele en jernbanevirksomhed eneret til afsætning og optagning af passagerer på udvalgte stationer og på udvalgte tidspunkter.

Stk. 5. I forbindelse med tildeling af infrastrukturkapacitet indgår jernbanevirksomheden aftale med infrastrukturforvalteren om samarbejdsrelationer, betingelser for benyttelse af infrastrukturen m.v. Aftalen kan indeholde bestemmelser om bod for togforsinkelser og for manglende overholdelse af aftalens bestemmelser. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler herfor.

Stk. 6. Banedanmark fastsætter regler om karakteren af den jernbaneinfrastruktur, der er til rådighed for jernbanevirksomheder, og vilkårene for jernbanevirksomhedernes adgang til jernbaneinfrastrukturen, herunder om baneafgifter og jernbanevirksomhedernes betaling for benyttelse af jernbaneinfrastrukturen. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 10. Stationer og jernbanevirksomhedsejede kombiterminaler eller dele heraf, skal kunne benyttes af jernbanevirksomheder, der befærder det baneafsnit, hvor faciliteterne er beliggende, på lige og ikkediskriminerende vilkår og mod betaling. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler herfor.

§ 11. Transportministeren fastsætter regler for de afgifter, som jernbanevirksomheder skal betale til Banedanmark for at benytte jernbaneinfrastruktur, samt en kompensationsordning med henblik på konkurrencemæssig ligestilling af jernbanegodstransport med andre former for godstransport.

Stk. 2. Transportministeren kan bestemme, at jernbanevirksomheder mod særskilt betaling kan købe særlige ydelser af infrastrukturforvalteren.

Kapitel 6 Forretningsbetingelser og takster

§ 12. Jernbanevirksomhederne udarbejder forretningsbetingelser, hvori angives virksomhedens regler vedrørende befordring, beløbsstørrelse for erstatning for bagage, erstatning i forbindelse med national godstransport m.v., og anmelder disse til Trafikstyrelsen.

Stk. 2. Transportministeren kan udstede nærmere regler for udformningen af jernbanevirksomhedernes forretningsbetingelser og i den forbindelse gøre retten til at drive jernbanevirksomhed betinget af opfyldelse af disse.

Stk. 3. En jernbanevirksomheds forretningsbetingelser skal være offentligt tilgængelige og til salg for publikum på de jernbanestationer, som virksomheden betjener.

Stk. 4. Jernbanevirksomhederne kan inden for rammer fastsat af transportministeren frit fastsætte takster for befordring af passagerer. Jernbanevirksomheder, der driver regional personbefordring mellem stationer i hovedstadsområdet, er dog underlagt Hovedstadens Udviklingsråds takstkompetence for disse befordringsydelser, jf. lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik.

Stk. 5. Jernbanevirksomheder har pligt til at sælge personbefordringsydelser for andre jernbanevirksomheder mod betaling fra disse.

Stk. 6. Transportministeren kan bestemme, at jernbanevirksomheder, der driver passagertrafik, skal bidrage til et centralt system for kundeoplysning med informationer om egen togdrift og takster m.v. Transportministeren fastsætter i givet fald nærmere regler for administrationen af dette system.

Kapitel 7 Erstatning, forsikring og farligt gods

§ 13. Jernbanevirksomheden skal erstatte skader på passagerer, for hvem der ikke på grund af tjenesteforhold til jernbanevirksomheden eller infrastrukturforvalteren gælder særlige erstatningsregler, hvis skaden er en følge af en begivenhed i forbindelse med jernbanebefordring under passagerens ophold i tog eller under dennes ind- eller udstigning.

Stk. 2. Jernbanevirksomheden skal endvidere erstatte skader på og tab af genstande, som passageren medfører som håndbagage, hvis skaden er følge af en begivenhed i forbindelse med jernbanebefordring under passagerens ophold i tog eller under dennes ind- eller udstigning.

Stk. 3. Erstatning i medfør af stk. 2 kan ikke overstige 10.000 kr. for hver passager. Erstatningsbeløbet reguleres hvert år pr. 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 100 delelige kronebeløb. Transportministeren bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted.

Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om, at jernbanevirksomhedernes objektive erstatningsansvar efter stk. 1 begrænses til et bestemt beløb.

§ 14. Erstatningen for personskade eller tab af forsørger kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde forsætligt har medvirket til skaden. Erstatningen kan endvidere nedsættes og i særlige tilfælde bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde ved grov uagtsomhed har medvirket til skaden.

Stk. 2. Erstatningen for tingskade kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte forsætligt eller uagtsomt har medvirket til skaden.

§ 15. Jernbanevirksomheden skal erstatte skader på ejendom eller personer, der ikke befordres med jernbanevirksomheden, og som foranlediges ved påkørsel af andet end løsgående dyr. Ved sådanne skader finder bestemmelserne i § 14, stk. 1 og 2, og § 16 tilsvarende anvendelse.

§ 16. Jernbanevirksomheden kan gøre regres mod infrastrukturforvalteren, i det omfang skaden er forvoldt ved fejl eller uagtsomhed fra infrastrukturforvalterens side.

§ 17. Krav om erstatning for skader i forbindelse med jernbanevirksomhed eller skader, som er forvoldt af jernbaneinfrastrukturforvaltere, skal være dækket af en ansvarsforsikring, i det omfang skaderne ikke er dækket af statens selvforsikringsordning. Transportministeren fastsætter regler herom.

Stk. 2. Ophører forsikringen med at gælde, hæfter forsikringsselskabet over for tredjemand dog for skaden efter policens pålydende endnu i 2 måneder efter, at forsikringsselskabet over for Trafikstyrelsen har anmeldt forsikringens ophør, medmindre jernbanevirksomheden eller jernbaneinfrastrukturforvalteren er dækket af en anden forsikring eller skaderne er dækket af statens selvforsikringsordning.

Stk. 3. Erstatningsansvaret ved befordring af gods i national trafik følger reglerne i fælles regler for kontrakter om international befordring af gods med jernbane (CIM). For stykgods gælder dog den i konvention om fragtaftaler ved international godstransport ad landevej (CMR) fastsatte maksimale erstatning.

§ 17 a. (Ophævet).

§ 18. Transportministeren kan fastsætte regler om transport af farligt gods, herunder om afsenders erstatningsansvar over for jernbanevirksomheden, såfremt der ved indlevering af gods afgives urigtig, unøjagtig eller ufuldstændig betegnelse eller der sker overtrædelse af gældende sikkerhedsforskrifter.

Kapitel 8 Færdsel og ophold på jernbaneområde

§ 19. Jernbaneområde omfatter

1) banelinjer med tilhørende skråninger, banketter, grøfter, broer og andre anlæg,

2) stationernes område,

3) tog og andre jernbanekøretøjer samt

4) forpladser og adgangsveje til stationer og jernbanefærgesteder.

Stk. 2. Uden den pågældende jernbanevirksomheds eller infrastrukturforvalters tilladelse må ingen

1) færdes eller lade dyr færdes på de dele af jernbaneområdet, som ikke er åbne for offentligheden, eller

2) tage ophold i erhvervsøjemed, optage film eller fotografere i erhvervsøjemed eller til undervisningsbrug, foretage indsamlinger, omdele tryksager eller lignende på jernbaneområdet.

§ 20. Det er forbudt at hindre den automatiske dørlukning i tog. Når tog eller togdel er i bevægelse, er det endvidere forbudt at stige på eller af vognene eller at hjælpe andre dertil eller at åbne vognenes døre.

Stk. 2. Ind- og udstigning skal ske på den dertil bestemte side af toget og på de dertil bestemte eller anviste steder på stationer og færger.

Stk. 3. Der må ikke udkastes affald eller andre genstande fra tog.

Stk. 4. Nødbremsen i tog må kun benyttes, når virkelig fare foreligger.

§ 21. Enhver, der søger adgang til eller opholder sig på en jernbanevirksomheds eller infrastrukturforvalters område, skal rette sig efter de forskrifter til opretholdelse af orden og sikkerhed, der meddeles af virksomhedens personale, eller som af virksomheden er bekendtgjort ved opslag på virksomhedens område eller på anden hensigtsmæssig måde.

Stk. 2. Enhver, der overtræder bestemmelserne i § 19, stk. 2, § 20 og § 21, stk. 1, kan af virksomhedens personale udvises, om fornødent udsættes, fra virksomhedens område.

Stk. 3. Politiet skal efter anmodning bistå virksomhederne i håndhævelsen af virksomhedernes ordens- og sikkerhedsbestemmelser.

Kapitel 8 a Krydsende trafik

§ 21 a. På baner, hvor den højest tilladte hastighed overstiger 75 km/t, skal private overkørsler og overgange være forsynet med led, bomme, låger, drejekors eller anden lukkeindretning.

Stk. 2. Lukkeindretningerne etableres og vedligeholdes af infrastrukturforvalteren for det pågældende baneafsnit.

§ 21 b. Trafikanter, der skal passere private overkørsler og overgange, skal udvise særlig forsigtighed. Færdsel over overkørsler og overgange må ikke finde sted, når det kan ses eller høres, at tog nærmer sig. Når sporene passeres, skal dette ske uden unødigt ophold.

Stk. 2. Den, der skal drive eller trække dyr over banen, skal ligeledes udvise særlig forsigtighed og må ikke lade dyr stå stille på overkørslen.

Stk. 3. Særligt langsomt kørende transporter må kun passere overkørslen efter aftale med infrastrukturforvalteren.

Stk. 4. Led og bomme skal lukkes efter benyttelsen. Under arbejder, som kræver hyppig brug af en overkørsel, kan overkørslen dog holdes åben, når den er under konstant opsyn af en person, der til enhver tid kan standse færdslen over overkørslen.

Stk. 5. Brugeren af en privat overkørsel eller overgang skal straks anmelde mangler ved led eller bomme til infrastrukturforvalteren af det pågældende baneafsnit.

Stk. 6. Brugeren er endvidere ansvarlig for forseelser, som dennes folk under arbejde gør sig skyldig i ved benyttelsen af overkørslen eller overgangen.

Stk. 7. Uvedkommende må ikke benytte private overkørsler og overgange.

Kapitel 8 b Infrastrukturforvalterens forhold til borgerne

§ 21 c. Uden tilladelse fra infrastrukturforvalteren af det pågældende baneafsnit må der ikke

1) foretages udgravninger eller opfyldninger eller anbringes materiel eller materialer i en sådan nærhed af infrastrukturforvalterens grund, at der derved kan opstå fare for driften,

2) føres ledninger over, under eller langs med banen,

3) ledes vand til banen eller dennes grøfter eller

4) foretages arbejder i overkørsler eller overgange.

§ 21 d. Inden for de afstande, der fastsættes af transportministeren, skal rummet over og på begge sider af alle spor, der ligger på havneområde uden at være bestemt afgrænset fra dette, samt alle spor, der ligger i vej, gade eller plads, der er åben for almindelig færdsel, holdes fri for faste og løse genstande.

Stk. 2. § 21 c gælder tilsvarende for de i stk. 1 nævnte spor.

Stk. 3. Transportministeren fastsætter i et ordensreglement de nærmere bestemmelser vedrørende de i stk. 1 og 2 nævnte forhold samt de bestemmelser, der i øvrigt måtte findes fornødne til sikring af driften på sporene.

§ 21 e. Infrastrukturforvalteren eller Trafikstyrelsen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage jordbundsundersøgelser, opmålinger, afmærkninger og andre undersøgelser af udendørs arealer med henblik på at foretage undersøgelser og projektering af nye baneanlæg eller ændringer af bestående baneanlæg.

Stk. 2. Ejeren af arealet skal underrettes skriftligt senest 8 dage inden gennemførelsen af undersøgelserne m.v. efter stk. 1.

Stk. 3. Erstatning for skade, som måtte blive påført grundejeren ved de i stk. 1 nævnte foranstaltninger, fastsættes, hvis der ikke kan indgås aftale med ejeren herom, ved taksation efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

§ 21 f. Infrastrukturforvalteren træffer afgørelse om hegnstyper og om etablering, vedligeholdelse og nedtagning af egne hegn på sine baneafsnit.

Stk. 2. Hævd kan ikke vindes over arealer, der i matriklen er registreret som jernbanearealer.

§ 21 g. Reklamer og andre indretninger må ikke være anbragt således, at de er til ulempe for opfattelsen af signalerne på det pågældende baneafsnit.

Kapitel 8 c Jernbanesikkerhed og interoperabilitet

Regler og tilsyn

§ 21 h. Transportministeren kan fastsætte regler om sikkerhed og interoperabilitet på jernbaneområdet. Med henblik på at sikre gennemsigtighed og den fornødne uafhængighed i beslutningsprocessen kan transportministeren endvidere fastsætte regler om organiseringen af sikkerhedsopgaverne i Trafikstyrelsen, herunder direktørens og sikkerhedsdirektørens opgaver, og i hvilke forhold sikkerhedsdirektøren skal være den øverste ansvarlige på sikkerhedsområdet i Trafikstyrelsen.

Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om helbredsforhold for personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet, herunder om udtagning af blod-, sved- og urinprøver i forbindelse med helbredsundersøgelse.

§ 21 i. Trafikstyrelsen fører tilsyn med,

1) at gældende sikkerhedsregler overholdes,

2) at jernbanemateriel og -anlæg opfylder gældende sikkerhedskrav,

3) at personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner, besidder de nødvendige helbredsmæssige og faglige kvalifikationer,

4) at jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder har etableret og vedligeholder et sikkerhedsledelsessystem samt råder over de nødvendige sikkerheds-, registrerings-, og kontrolsystemer i forhold til de pågældende typer infrastruktur, materiel, trafik m.v.,

5) at jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder overholder de gældende regler vedrørende befordring af farligt gods med jernbane,

6) at jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere udarbejder handlings-, beredskabs-, og informationsplaner m.v., jf. § 8 d, stk. 3, og

7) at gældende regler om interoperabilitet overholdes.

Stk. 2. Trafikstyrelsen kan fastsætte nærmere regler og træffe afgørelse om, hvilke opgaver og funktioner der anses for at have et sikkerhedsmæssigt indhold.

Stk. 3. Trafikstyrelsen kan stille krav om, at der for jernbanevirksomhedens og infrastrukturforvalterens regning skal anvendes sagkyndig bistand i forbindelse med tilsyn.

Stk. 4. Trafikstyrelsen offentliggør hvert år senest den 30. september en beretning om sin virksomhed på jernbanesikkerhedsområdet. Samtidig med offentliggørelsen sendes beretningen til Det Europæiske Jernbaneagentur.

§ 21 j. Trafikstyrelsen godkender efter indstilling fra de pågældende jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder de i § 21 i, stk. 1, nr. 1-4, nævnte krav til sikkerheden og ændringer heri.

Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om, at andre end de i stk. 1 nævnte forhold skal godkendes.

Stk. 3. Trafikstyrelsen kan kræve, at virksomheder, der ønsker styrelsens godkendelse i henhold til stk. 1, skal anvende sagkyndig bistand, herunder assessorbistand, i forbindelse med godkendelsen.

§ 21 k. Rullende materiel må ikke tages i brug, før Trafikstyrelsen har udstedt en ibrugtagningstilladelse.

Stk. 2. Trafikstyrelsen kan udstede typegodkendelser for rullende materiel. Typegodkendelsen giver ikke ret til at ibrugtage det rullende materiel.

Stk. 3. Læsseenheder, herunder containere, veksellad m.v., må ikke tages i brug, før Trafikstyrelsens godkendelse foreligger.

Stk. 4. Jernbaneinfrastruktur må ikke tages i brug, før Trafikstyrelsen har udstedt en ibrugtagningstilladelse. Trafikstyrelsen kan endvidere udstede typegodkendelse af delsystemer.

Stk. 5. Trafikstyrelsen kan kræve, at virksomheder, der ønsker styrelsens godkendelse af anlæg eller rullende materiel m.v., skal bruge sagkyndig bistand, herunder assessorbistand, i forbindelse med godkendelsen.

Stk. 6. Trafikstyrelsen kan fastsætte nærmere regler og træffe afgørelser om godkendelse af rullende materiel, delsystemer, systemer og læsseenheder.

§ 21 l. Trafikstyrelsen og personer, der af Trafikstyrelsen er bemyndiget hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation adgang til områder, der hører til jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder eller private, med henblik på at udøve de beføjelser, som loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, tillægger styrelsen.

Stk. 2. Trafikstyrelsen kan for de pågældende jernbaneinfrastrukturforvalteres og jernbanevirksomheders regning udføre eller kræve udført afprøvninger, målinger og kontrol, forlange udtalelser fra jernbaneinfrastrukturforvalternes og jernbanevirksomhedernes ledelse og medarbejdere samt kræve al dokumentation udleveret.

Stk. 3. Trafikstyrelsen kan udstede påbud til jernbaneinfrastrukturforvalterne og jernbanevirksomhederne om, at disse straks eller inden for en nærmere angivet tidsfrist skal foretage de nødvendige foranstaltninger for at opfylde de krav, der følger af § 21 i. Efter udløbet af tidsfristen kan Trafikstyrelsen om nødvendigt lade disse foranstaltninger udføre for den pågældendes regning. Hvis de sikkerhedsmæssige forhold er klart uforsvarlige, kan det i et påbud fastsættes, at driften skal indstilles, indtil påbuddet er efterkommet.

Stk. 4. Ved konstatering af forhold, der udgør en risiko for jernbanesikkerheden, kan Trafikstyrelsen udstede påbud til jernbaneinfrastrukturforvalterne og jernbanevirksomhederne om, at disse straks eller inden for en nærmere angivet tidsfrist skal foretage de efter Trafikstyrelsens vurdering nødvendige foranstaltninger. I påbuddet kan fastsættes, at driften skal indstilles, indtil påbuddet er efterkommet. Efter udløbet af tidsfristen kan Trafikstyrelsen om nødvendigt lade disse foranstaltninger udføre for den pågældendes regning.

Stk. 5. Trafikstyrelsen kan, såfremt de sikkerhedsmæssige forhold er klart uforsvarlige, umiddelbart nedlægge forbud mod drift på en nærmere angivet strækning eller mod drift med nærmere angivet rullende materiel. Forbud kan meddeles mundtligt og har virkning fra modtagelsen. Et forbud gælder i indtil 14 dage, medmindre forbuddet forlænges. Et mundtligt meddelt forbud gælder dog kun i indtil 3 dage.

Stk. 6. Transportministeren kan fastsætte regler om, at der til brug for Trafikstyrelsens forebyggende jernbanesikkerhedsmæssige arbejde af personer, der er omfattet af § 6, stk. 3, og § 21 i, stk. 1, nr. 3, samt virksomheder på jernbaneområdet og ansatte i sådanne virksomheder, skal gives indberetning til styrelsen om sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder, der ikke har medført en ulykke eller hændelse på jernbaneområdet, herunder i hvilke tilfælde der skal gives indberetning, hvornår og i hvilken form indberetningen skal gives, og hvad denne skal indeholde.

Stk. 7. Ansatte i Trafikstyrelsen og eventuelle tilkaldte sagkyndige er under ansvar efter straffelovens §§ 152 og 152 a-e forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde oplysninger, som indberettes i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 6.

Alkohol og andre bevidsthedsforstyrrende midler m.v.

§ 21 m. En sikkerhedsklassificeret person må ikke udføre eller forsøge at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, når den pågældende har en alkoholkoncentration i blodet på 0,20 promille eller derover.

Stk. 2. En sikkerhedsklassificeret person må ikke udføre eller forsøge at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, når den pågældende har indtaget spiritus eller andre bevidsthedsforstyrrende midler i et sådant omfang, at den pågældende er ude af stand til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner på fuldt betryggende måde.

Stk. 3. En sikkerhedsklassificeret person må ikke udføre eller forsøge at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, når den pågældende på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse eller mangel på søvn eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at den pågældende er ude af stand til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner på fuldt betryggende måde.

Stk. 4. Det er forbudt at lade nogen udføre sikkerhedsklassificerede funktioner i forbindelse med driften af jernbanevirksomhed eller jernbaneinfrastrukturforvaltning, når den pågældende befinder sig i en tilstand som nævnt i stk. 1-3.

Stk. 5. Har en arbejdsgiver eller en anden foresat for­mod­ning om, at en person udfører eller forsøger at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner i forbindelse med jernbanevirksomhed eller jernbaneinfrastrukturforvaltning i en sådan tilstand som nævnt i stk. 1-3, skal arbejdsgiveren eller den foresatte sørge for, at den pågældende fritages for de sikkerhedsklassificerede funktioner.

Stk. 6. Politiet kan med henblik på at konstatere en eventuel overtrædelse af stk. 1 til enhver tid forlange, at en person, der er omfattet af stk. 1, foretager udåndingsprøve.

Stk. 7. Politiet kan fremstille en person til udtagelse af blod- eller urinprøve, hvis der er grund til at antage, at den pågældende har overtrådt bestemmelserne i stk. 1 eller 2, og en udåndingsprøve ikke er tilstrækkelig, eller den pågældende nægter eller er ude af stand til at foretage en udåndingsprøve. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan politiet tillige fremstille den pågældende til undersøgelse hos en læge.

Stk. 8. Transportministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren bestemmelser om de i stk. 6 og 7 nævnte prøver og undersøgelser.

Undersøgelse af jernbaneulykker m.v.

§ 21 n. Transportministeren ændrer opgaveområdet for Havarikommissionen for Civil Luftfart, jf. lov om luftfart, til også at omfatte undersøgelse af ulykker og hændelser på jernbaneområdet med henblik på forebyggelse. Havarikommissionen benævnes herefter Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane (Havarikommissionen).

Stk. 2. Havarikommissionens sammensætning fastsættes af transportministeren.

Stk. 3. Havarikommissionen skal beslutte, at repræsentanter for fremmede stater kan deltage i Havarikommissionens arbejde, i det omfang Danmark ved aftale har forpligtet sig hertil. I øvrigt kan Havarikommissionen beslutte, at sagkyndige kan deltage i Havarikommissionens arbejde, hvor den finder dette nødvendigt.

§ 21 o. (Ophævet)

§ 21 p. Havarikommissionen undersøger ulykker og hændelser på jernbaneområdet her i landet. Havarikommissionen kan endvidere iværksætte undersøgelser i forbindelse med jernbaneulykker og -hændelser i udlandet, såfremt den kompetente udenlandske myndighed anmoder herom.

Stk. 2. Når en jernbaneulykke eller en jernbanehændelse er indtruffet her i landet, skal Havarikommissionen omgående underrettes herom af den pågældende jernbanevirksomhed og jernbaneinfrastrukturforvalter. Ligeledes skal en jernbanevirksomhed, der benytter dansk registreret jernbanekøretøj, og hvor jernbaneulykken eller -hændelsen sker i udlandet, underrette Havarikommissionen herom. Trafikstyrelsen skal omgående underrette Havarikommissionen om de jernbaneulykker og -hændelser, styrelsen bliver bekendt med.

Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelsespligt og rapportering m.v.

§ 21 q. Havarikommissionen bestemmer omfanget af og formen for de undersøgelser, der skal foretages i anledning af en ulykke eller en hændelse på jernbaneområdet.

Stk. 2. Når en jernbaneulykke undersøges af Havarikommissionen, må de i ulykken indblandede køretøjer og den berørte jernbaneinfrastruktur, dele eller indhold heraf eller spor i øvrigt ikke fjernes eller røres, før Havarikommissionen eller politiet i forståelse med Havarikommissionen giver tilladelse hertil.

Stk. 3. Havarikommissionen kan forlange al dokumentation til brug for undersøgelsen udleveret efter reglerne i § 21 r, stk. 2, og kan forlange udtalelser fra jernbaneinfrastrukturforvalternes og jernbanevirksomhedernes ledelse og medarbejdere samt foretage afhøringer af enhver person, som må formodes at kunne give oplysninger af betydning for undersøgelsen.

Stk. 4. Havarikommissionen kan forlange retligt forhør efter reglerne i retsplejelovens § 1018.

Stk. 5. Politiets bistand kan kræves til undersøgelse, i det omfang det skønnes fornødent.

Stk. 6. Trafikstyrelsens bistand kan kræves til undersøgelse, i det omfang det skønnes fornødent.

Stk. 7. Foreligger der mistanke om strafbart forhold, kan politiet selvstændigt foretage de efterforskningsskridt, der af anklagemyndigheden skønnes fornødne, og kan hertil kræve bistand af Trafikstyrelsen og Havarikommissionen.

§ 21 r. Havarikommissionen har uden retskendelse adgang til at foretage undersøgelse af jernbanekøretøjer og jernbaneinfrastruktur, uanset om disse befinder sig på privat område.

Stk. 2. Havarikommissionen kan for de pågældende jernbaneinfrastrukturforvalteres og jernbanevirksomheders regning udføre eller kræve udført afprøvninger, målinger og kontrol.

Stk. 3. I forbindelse med undersøgelse af ulykker og hændelser på jernbaneområdet kan Havarikommissionen ved konstatering af forhold, der udgør en risiko for jernbanesikkerheden, anmode Trafikstyrelsen om at udstede påbud eller forbud til jernbaneinfrastrukturforvalterne og jernbanevirksomhederne.

§ 21 s. Havarikommissionen skal løbende holde Trafikstyrelsen underrettet om fund og omstændigheder omkring en undersøgelse, der skønnes af væsentlig betydning for jernbanesikkerheden, og skal på det tidligst mulige tidspunkt gøre Trafikstyrelsen bekendt med sine vurderinger heraf.

Stk. 2. Når undersøgelsen er afsluttet, udarbejder Havarikommissionen en rapport om undersøgelsens resultater og eventuelle anbefalinger. Rapporten sendes til transportministeren og Trafikstyrelsen. Rapporten offentliggøres, medmindre afgørende hensyn taler imod offentliggørelse. Såfremt Havarikommissionen ikke offentliggør en rapport, skal denne beslutning offentliggøres.

Stk. 3. Når den foretagne undersøgelses omfang taler derfor, kan Havarikommissionen fravige reglerne i stk. 2 og i stedet udarbejde en kortfattet redegørelse.

Stk. 4. Trafikstyrelsen giver mindst én gang om året tilbagemelding til Havarikommissionen om, hvilke foranstaltninger der er gennemført eller planlagt som resultat af anbefalinger i Havarikommissionens rapporter og redegørelser.

Stk. 5. Havarikommissionen, Trafikstyrelsen, tilkaldte sagkyndige og andre, der medvirker i en undersøgelse, som foretages af Havarikommissionen, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de bliver vidende om i forbindelse med undersøgelsen.

§ 21 t. Transportministeren kan pålægge Havarikommissionen særlige opgaver, der har et generelt jernbanesikkerhedsmæssigt sigte.

Stk. 2. Transportministeren kan på ethvert tidspunkt pålægge Havarikommissionen at foretage yderligere undersøgelser i en sag.

Stk. 3. Havarikommissionen kan genoptage en afsluttet undersøgelse, såfremt der fremkommer nyt og væsentligt materiale i sagen.

Stk. 4. Rapport eller redegørelse efter stk. 2 og 3 afgives i overensstemmelse med § 21 s, stk. 2 og 3.

Stk. 5. Havarikommissionen offentliggør hvert år senest den 30. september en beretning om sin virksomhed på jernbaneområdet. Samtidig med offentliggørelsen sendes beretningen til Det Europæiske Jernbaneagentur.

Gebyrer

§ 21 u. Transportministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af Trafikstyrelsens omkostninger ved varetagelse af opgaverne i henhold til denne lov.

Stk. 2. Hvis de i § 4, stk. 8, og § 6, stk. 3, nævnte gebyrer ikke erlægges rettidigt, tillægges renter i overensstemmelse med renteloven. Det samme gælder gebyrer fastsat i medfør af stk. 1. Transportministeren kan fastsætte regler om betaling for erindringsskrivelser vedrørende de nævnte gebyrer.

Stk. 3. Beløbene med påløbne renter kan inddrives ved udpantning.

Kapitel 9 Straffebestemmelser, kontrolafgift m.v.

Straffebestemmelser

§ 22. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der

1) driver jernbanevirksomhed uden tilladelse i medfør af § 3,

2) påbegynder eller driver virksomhed uden fornødne godkendelser eller tilladelser,

3) tilsidesætter vilkår eller betingelser knyttet til en tilladelse eller godkendelse,

4) hindrer Trafikstyrelsen i at foretage tilsyn eller Havarikommissionen i at foretage undersøgelse,

5) overtræder § 19, stk. 2, § 20, § 21, stk. 1, §§ 21 a-21 d, § 21 g, § 21 q, stk. 2, eller

6) ikke efterkommer kravene i § 8 d, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Den, der undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til loven eller de i medfør af denne fastsatte forskrifter, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Straffen for tilsidesættelse af et påbud eller forbud i henhold til § 21 l, stk. 3-5, kan dog stige til fængsel indtil 2 år.

Stk. 3. Straffen kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) forvoldt skade på personer, materiel eller miljø eller fremkaldt nærliggende fare herfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 4. Med fængsel indtil 2 år straffes den, som overtræder § 21 m, stk. 1-4, eller den, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner for en jernbanevirksomhed eller jernbaneinfrastrukturforvalter til trods for, at retten hertil er midlertidigt inddraget eller frakendt efter § 22 a. Under særlig formildende omstændigheder kan der dog straffes med bøde.

Stk. 5. Med bøde straffes den, der skaffer sig eller forsøger at skaffe sig befordring med ugyldig billet eller ugyldigt kort.

Stk. 6. I forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. I forskrifterne kan ligeledes fastsættes straf af bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelser i forordninger fastsat af Det Europæiske Fællesskab om forhold, som er omfattet af denne lov.

Stk. 7. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 22 a. Ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner skal frakendes, når

1) der ved tjenestens udførelse er blevet tilsidesat væsentlige hensyn til jernbanesikkerheden, eller

2) den pågældende har udført eller forsøgt at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner efter at have indtaget spiritus eller andre bevidsthedsforstyrrende midler, jf. § 21 m, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Frakendelsen sker ubetinget, medmindre der foreligger særligt formildende omstændigheder. Ubetinget frakendelse sker for et bestemt tidsrum af ikke under 6 måneder eller for bestandig. Betinget frakendelse sker på vilkår af, at den pågældende i en prøvetid på indtil 3 år fra endelig dom ikke udfører sikkerhedsklassificerede funktioner under sådanne omstændigheder, at ret dertil skal frakendes.

Stk. 3. Trafikstyrelsen kan midlertidigt inddrage retten til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, såfremt der under udøvelsen af tjenesten sker væsentlig tilsidesættelse af gældende regler og krav. Trafikstyrelsen skal i forbindelse med afgørelsen vejlede den pågældende om prøvelsesadgangen, jf. stk. 4.

Stk. 4. Den, hvis ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner er midlertidigt inddraget, kan forlange inddragelsen prøvet af domstolene. Domstolene træffer ved kendelse afgørelse om inddragelsen.

Stk. 5. Det tidsrum, hvori retten har været midlertidigt inddraget, fradrages i frakendelsestiden.

Stk. 6. Er en person, der har ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, og som har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat eller ansat i en dansk jernbanevirksomhed eller hos en dansk jernbaneinfrastrukturforvalter, straffet i udlandet for et forhold, der bedømt efter denne lov ville have medført frakendelse af ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, kan sådan frakendelse ske efter offentlig påtale her i landet.

Stk. 7. Er en person, der har ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, i medfør af færdselsloven frakendt retten til at føre motordrevet køretøj ubetinget, kan Trafikstyrelsen, for det tidsrum frakendelsen er sket, fratage den pågældende ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, såfremt det strafbare forhold, for hvilket vedkommende er dømt, begrunder en nærliggende fare for misbrug af retten til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner. Den pågældende kan forlange fratagelsen indbragt for domstolene. Trafikstyrelsen skal i forbindelse med fratagelsen vejlede den pågældende herom.

§ 22 b. Den, der i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 21 l, stk. 6, har foretaget anmeldelse om forhold, der ikke har medført en hændelse eller ulykke på jernbaneområdet, kan ikke for det pågældende forhold straffes for overtrædelse af § 19, stk. 2, § 20, § 21, stk. 1, §§ 21 a-d, § 21 g og bestemmelser fastsat i medfør af § 21 h, 1. pkt., § 25, stk. 2, eller § 26.

Kontrolafgift

§ 23. Transportministeren fastsætter regler om jernbanevirksomhedernes adgang til at opkræve kontrolafgift og ekspeditionsgebyr for passagerer, der ikke foreviser gyldig rejsehjemmel (billetter og kort). Beløbene tillægges udpantningsret.

Stk. 2. Ubetalt kontrolafgift og ekspeditionsgebyr efter stk. 1 kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere inddrive skyldige beløb ved modregning i overskydende skat.

Stk. 3. Transportministeren kan i samråd med skatteministeren fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 4. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om indsigelser, som skyldneren fremsætter over for restanceinddrivelsesmyndigheden om kravets berettigelse, berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om berettigelsen af en gennemført modregning i overskydende skat. Begæringen fremsættes over for restanceinddrivelsesmyndigheden, som indbringer indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.

Stk. 5. Afgørelse efter stk. 4 træffes af fogedretten i den retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.

Stk. 6. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter stk. 4 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse eller modregning.

Stk. 7. Overskrides den i stk. 6 nævnte frist, afviser fogedretten sagen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelsen om lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse behandles. Begæring herom skal i så fald indleveres til fogedretten inden 4 uger efter tilladelsens meddelelse. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.

Stk. 8. Jernbanevirksomheden kan fastsætte regler om pligt for passagerer, der ikke er i besiddelse af gyldig rejsehjemmel (billetter og kort), til på forlangende at forevise legitimation med henblik på at fastslå passagerens identitet.

§ 23 a. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 23 efter reglerne i opkrævningsloven.

Kapitel 10 Klageadgang, Jernbaneklagenævnet m.v.

§ 24. Jernbaneklagenævnet består af fem medlemmer, der beskikkes af transportministeren. Formanden skal være dommer. De fire andre medlemmer skal repræsentere henholdsvis jernbaneteknisk, jernbanesikkerhedsmæssig, samfundsøkonomisk og konkurrenceretlig ekspertise. Formanden og de øvrige medlemmer har hver en suppleant, der også beskikkes af transportministeren. Nævnets formand og dennes suppleant beskikkes efter indstilling fra Domstolsstyrelsen. Medlemmerne med jernbaneteknisk og jernbanesikkerhedsmæssig ekspertise og disses suppleanter beskikkes efter indstilling fra Danmarks Tekniske Universitet. Medlemmet med samfundsøkonomisk ekspertise og dennes suppleant beskikkes efter indstilling fra Københavns Universitet. Medlemmet med konkurrenceretlig ekspertise og dennes suppleant beskikkes efter indstilling fra Konkurrencerådet.

Stk. 2. Afgørelser i medfør af § 6, § 8, stk. 1 og 5-7, samt §§ 9-11 kan påklages til Jernbaneklagenævnet. I sager, der vedrører priser, øvrige aftalevilkår og krydssubsidiering i medfør af § 6 og § 10 indhenter Jernbaneklagenævnet en bindende udtalelse fra Konkurrencerådet, inden nævnet træffer endelig afgørelse. Afgørelser i medfør af 2. pkt. kan indbringes for Konkurrenceankenævnet.

Stk. 3. Afgørelser i Jernbaneklagenævnet træffes ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

Stk. 4. Afgørelser i medfør af § 8, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3 og 4, kan påklages til Klagenævnet for Udbud. Bestemmelserne i lov om Klagenævnet for Udbud og bestemmelser fastsat i medfør heraf om klagenævnets sammensætning, dets sagsbehandling, sanktioner og adgang til at klage over klagenævnets afgørelser, herunder indbringelse for domstolene, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Transportministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der træffes i henhold til denne lov, herunder om klagefrister eller om, at afgørelserne ikke kan påklages til Transportministeriet. Transportministeren kan fastsætte regler om, at afgørelserne kan påklages til Jernbaneklagenævnet, herunder at de afgørelser, der kan påklages til Jernbaneklagenævnet, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, og at Jernbaneklagenævnets afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 6. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyr for indgivelse af klage.

Stk. 7. Jernbaneklagenævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 24 a. Transportministeren kan bemyndige Trafikstyrelsen, Banedanmark eller Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane eller andre statslige myndigheder til at udøve ministerens beføjelser i denne lov.

Stk. 2. Transportministeren kan bemyndige andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, som Trafikstyrelsen, Banedanmark eller Havarikommissionen er tillagt efter loven.

Stk. 3. Transportministeren kan bemyndige sagkyndige, private virksomheder eller offentlige institutioner til at udøve ministerens beføjelser efter denne lov til at foretage typegodkendelser, prøvninger og eftersyn af emballage til farligt gods m.v.

Stk. 4. Transportministeren kan endvidere bemyndige sagkyndige, private virksomheder eller offentlige institutioner til at udøve ministerens beføjelser vedrørende godkendelse og afprøvning af specifikke sikkerhedsmæssige tekniske indretninger m.v.

Kapitel 11 Internationale konventioner

§ 25. Transportministeren kan indgå konventioner med andre stater om befordring af personer, bagage og gods med jernbane. Bestemmelserne i sådanne konventioner gælder her i landet efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Transportministeren kan indgå aftaler med andre lande om anerkendelse af godkendelser på uddannelses- og helbredsområdet. Transportministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af aftalerne i dansk ret.

§ 26. Transportministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse og anvendelse af retsakter fastsat af Det Europæiske Fællesskab om forhold, som er omfattet af denne lov.

Kapitel 12 Jernbanehjemmeværn m.v.

§ 27. Transportministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren træffe beslutning om oprettelse af virksomhedshjemmeværn (jernbanehjemmeværn) samt fastsætte regler om, at virksomheder med tilknytning til jernbane og jernbanedrift mod økonomisk kompensation skal give ansatte frihed til at deltage i virksomhedshjemmeværnet.

Stk. 2. Transportministeren kan endvidere fastsætte regler om virksomhedshjemmeværnets adgang til og brug af jernbanearealer, herunder jernbanetekniske anlæg samt stationsbygninger osv. til øvelsesformål m.v. samt om, at virksomhederne mod økonomisk kompensation skal stille materiel samt lokaler til rådighed for virksomhedshjemmeværnet.

§ 28. (Ophævet)

Kapitel 13 (Ophævet)

§ 29. (Ophævet)

Kapitel 14 Lovens ikrafttræden, ophævelse og ændring af andre love, overgangsbestemmelser m.v.

§ 30. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lov om DSB, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af 6. august 1996, ophæves.

Stk. 3. Lov nr. 117 af 11. marts 1921 om erstatningsansvar for skade ved jernbanedrift ophæves.

Stk. 4. I lov nr. 230 af 4. april 1995 om styrelsen af DSB m.v., som ændret ved § 8 i lov nr. 1230 af 27. december 1996, ophæves § 6.

Stk. 5. Bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af de love, der er nævnt i stk. 2 og 3, forbliver i kraft, indtil de afløses eller ophæves af bestemmelser fastsat i medfør af denne lov, dog ikke bekendtgørelse nr. 1262 af 20. december 1996 om politibestemmelser m.v. for Banestyrelsen, der ophæves.

§ 31. Kontrakter, aftaler, og lign., der er gældende for de enkelte jernbanevirksomheder på datoen for lovens ikrafttræden, forbliver i kraft indtil udgangen af 1998, til hvilket tidspunkt jernbanevirksomhederne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme alle lovens krav. Transportministeren kan forlænge denne overgangsperiode med op til to år, hvis forholdene taler derfor.

§§ 32-33. (Overgangsbestemmelser, udeladt).

§ 34. I lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik, jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 16. juni 1995, som ændret ved § 9 i lov nr. 1230 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 ændres »DSB, privatbanerne og letbanerne« til: »jernbanevirksomheder og de i medfør af lov om Ørestaden m.v. dannede letbaneselskaber«.

2. I § 5, stk. 1, ændres »DSB og med inddragelse af letbanerne« til: »jernbanevirksomhederne og med inddragelse af de i medfør af lov om Ørestaden m.v. dannede letbaneselskaber«.

3. I § 5, stk. 2, ændres »af DSB med tog, der alene betjener hovedstadsområdet, og af privatbanerne samt letbanerne« til: »og af jernbanevirksomheder med tog, der alene betjener hovedstadsområdet, samt af de i stk. 1 nævnte letbaneselskaber med tog«.

4. I § 7, stk. 1, ændres »DSB og de berørte privatbaner samt letbanerne« til: »jernbanevirksomhederne og de i medfør af lov om Ørestaden m.v. dannede letbaneselskaber«.

§ 35. I lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 493 af 16. juni 1995, som ændret ved § 10 i lov nr. 1230 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, ændres »DSB, de inden for amtskommunen værende privatbaner« til: »de jernbanevirksomheder, der driver trafik i amtskommunen,«.

2. § 2, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Planen skal angive linjeføring og kørselsomfang for den trafik, der udføres

1) som almindelig rutekørsel, jf. § 2, stk. 2, i lov om buskørsel, og som forløber inden for højst to amtskommuner eller en amtskommune og hovedstadsområdet,

2) med tog, der alene forløber inden for én amtskommune, samt

3) med tog, der alene forløber inden for 2 amtskommuner, når der foreligger konkret aftale mellem jernbanevirksomheden og de pågældende amtsråd.«

3. I § 6, stk. 1, ændres »DSB og privatbanerne« til: »jernbanevirksomhederne«.

4. I § 7, stk. 4, ændres »DSB-tog« til: »tog«.

§ 36. I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 16. december 1996, foretages følgende ændring:

1. I § 7 ændres »DSB og de i området værende privatbaner« til: »jernbanevirksomhederne i området«.

Lov nr. 124 af 27. februar 2001 om ændring af lov om jernbanevirksomhed m.v. samt ophævelse af lov om anlæg af mergelbaner m.v. og lov om Banestyrelsen m.v. (infrastrukturforvaltning m.v.), hvis § 1 ændrer §§ 1, 2, kap. 3, §§ 3, 4, 6, 7, 8, kap. 4 a, kap. 4 b, § 17 a, kap. 8, §§ 19, 21, kap. 8 a, kap. 8 b, §§ 22, 26 og 29, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. marts 2001.

Stk. 2. Lov nr. 183 af 20. marts 1918 om anlæg af mergelbaner m.v. og lov nr. 1230 af 27. december 1996 om Banestyrelsen m.v. ophæves.

Stk. 3. Forskrifter, der er udstedt i medfør af lov om Banestyrelsen m.v., forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af bestemmelser fastsat i medfør af denne lov.

Stk. 4. Virksomheder, som udøver infrastrukturforvaltning ved lovens ikrafttræden, skal inden den 31. december 2001 have erhvervet tilladelse og sikkerhedscertifikat. Transportministeren kan dispensere fra denne frist, hvis forholdene taler derfor.

Lov nr. 323 af 5. maj 2004 om ændring af lov om jernbanevirksomhed m.v. og lov om luftfart og om ophævelse af lov om jernbanesikkerhed m.v. (Jernbanereform), hvis § 1 ændrer lovens titel, § 1, kap. 3, §§ 3, 4, 6, 7, 8, 8 a, 8 b, 9, kap. 7, § 13, kap. 8 c, §§ 22, 22 a, 24, 24 a, 25 og 26, indeholder følgende bestemmelser:

§ 2

I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 13. juni 2001, som ændret ved lov nr. 1074 af 17. december 2002, foretages følgende ændring:

1. Efter § 134 indsættes:

»§ 134 a. Havarikommissionen undersøger endvidere ulykker og hændelser på jernbaneområdet, jf. lov om jernbane. Havarikommissionen benævnes herefter Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane (Havarikommissionen).«

§ 3

Transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at lovens enkelte bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 2. Lov om jernbanesikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 8. august 2002, ophæves. Transportministeren fastsætter tidspunktet for ophævelsen af lov om jernbanesikkerhed m.v. Transportministeren kan herunder fastsætte, at lovens enkelte bestemmelser ophæves på forskellige tidspunkter.

Stk. 3. Bekendtgørelser og andre regler, der er fastsat i medfør af lov om jernbanesikkerhed m.v., forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af bestemmelser fastsat i medfør af denne lov.

Stk. 4. De godkendelser, der i medfør af lov om jernbanesikkerhed m.v. er udstedt af Jernbanetilsynet, forbliver gældende, indtil Trafikstyrelsen beslutter andet.

Lov nr. 1422 af 21. december 2005 om ændring af lov om jernbane, lov om amtskommunernes overtagelse af de statslige ejerandele i privatbanerne og lov om trafikselskaber (EU's anden jernbanepakke, indberetning af sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder, forsikring m.v.), hvis § 1 ændrer §§ 2, 4, 17, 17 a, 21 i, 21 1, 21 p, 21 s, 21 t og 22 b, indeholder følgende bestemmelser:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. februar 2006.

Stk. 2. § 17, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, gælder for forsikringspolicer tegnet den 1. februar 2006 eller senere.

Stk. 3. Transportministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 3.

Transportministeriet, den 9. juni 2008

Carina Christensen

/ Hakon Iversen

1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/12/EF af 26. februar 2001 om ændring af Rådets direktiv 91/440/EØF om udvikling af Fællesskabets jernbaner (EF-Tidende 2001 nr. L 75 side 1 ff.). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/13/EF af 26. februar 2001 om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder (EF-tidende 2001 nr. L 75, side 26 ff.). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (EF-tidende 2001 nr. L 75, side 29 ff.). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i EU og om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (jernbanesikkerhedsdirektivet) (EU-Tidende 2004 nr. L 164, side 44 ff.).
Print/export