Fatah er en palæstinensisk terrororganisation, og den vigtigste deltager i PLO. Organisationen er grundlagt, og i mange år ledet af terroristen Yasser Arafat. Efter Arafats død 11. november 2004 ledes den af Farouk Kaddoumi.

Navnet „Fatah“ er et akronym for 'Harakat al-Tahrir al-Watani al-Filastini' (arabisk, bevægelsen for frigørelse af det palæstinensiske hjemland). Ordet „Fatah“ betyder også „Erobring“ på arabisk.

Historie

Fatah blev oprettet i 1959 med det formål at befri Palæstina og udslette Israel, som led i en verdensomspændende bevægelse startet i Egypten. I 1967-1968 sluttede Fatah sig til PLO og var allerede i 1969 den ledende kraft. Fatahs ledere blev udvist til Libanon fra Jordan efter voldelige sammenstød med jordanske styrker i perioden 1970-1971, som begyndte med Sorte September i 1970.

I 1960- og 1970'erne trænede Fatah et stort antal militante og oprørske grupper fra Europa, Mellemøsten, Asien og Afrika, og udførte en række terroraktioner, som kapring af civile fly og politiske likvidationer i Vest-Europa og Mellemøsten. Fatah tog også guerillametoder mod israelske sikkerhedsstyrker og udførte terrorangreb mod israelske civilister. Da Israel invaderede Libanon i 1982 blev organisationen spredt til flere lande i Mellemøsten.

Arafat undertegnede i 1993 en principerklæring med Israel, hvor han gav afkald på terrorisme og vold. Han fik derefter lov til at vende tilbage til de palæstinensiske områder, fra sit eksil i Tunis. Fatah fortsatte imidlertid med angreb på civile i Israel og de okkuperede områder, og med at føre guerillakrig mod israelske okkupationsstyrker på Vestbredden og Gaza-striben og mod israelske sikkerhedsstyrker i Israel. Fatah opretholder fortsat diverse væbnede grupper f. eks. Force 17, Hawari Special Operations Group, Tanzim og Al-Aqsa-martyrernes brigader.

Fatah modtog våben, eksplosiver og træning fra det tidligere Sovjetunionen og tidligere kommunistregimer i Øst-Europa. Folkerepublikken Kina og Nordkorea har angivelig også skaffet dem våben.

Fatah opererer under det officielle PLO-charter, som opfordrer til total udslettelse af Israel.

Se også

*Hamas opstod på grund af Hamas vandt valget.

Eksterne henvisninger
Print/export