Habanero Scoville er en enhed, som bestemmer en capsaicinbaseret smags styrke. Smagssans fremkommer ved brug af krydderier og frugter i familie med chili, f.eks. også cayennepeber, paprika og jalapeños. Styrken i chili er derimod ligesom en smertepåvirkning, så trods tilsætning af meget stærk chili kan man stadig skelne madens fine smagsnuancer.

Scoville-skalaen blev opstillet af Wilbur Scoville i 1912. Den gang blev den defineret ud fra menneskers subjektive smagsløg. I dag bliver den udvidet og forfinet ved hjælp af HPLC-teknikken.

En enkelt dråbe ren capsaicin opløst i 100.000 dråber vand er stærk nok til at give blister på tungen. Ren capsaicin har en værdi på 16 millioner Scoville-enheder - målt i laboratoriet.

Den stærkeste naturlige frugt er en habanero. Den højest målte styrke ved denne frugt er 577.000 Scoville. Styrken afhænger dog af dyrkningsvilkår – en habanero dyrket i Danmark når næppe op over 100.000 Scoville – der er ikke varme og lys nok.

I Assam-regionen i det nordøstlige Indien findes verdens stærkeste chilipeber, Bhut Jolokia. Chilipeberen blev fundet af Paul Bosland, professor ved New Mexico State University. Han fortæller, at navnet på chilien, Bhut Jolokia, kan oversættes med spøgelses-chili.

„Vi er ikke sikre på, hvorfor de kalder den det, men jeg tror, det skyldes, at chilien er så stærk, at du opgiver ånden, når du spiser den,“ forklarer Poul Bosvelt til AP.

Guinness Rekordbog har anerkendt, at Bhut Jolokia er verdens stærkeste chili. Den måler hele 1.001.304 Scoville enheder.

Dermed er Bhut/Naga Jolokia næsten dobbelt så stærk som Rød Savina, som den overtager førstepladsen fra.

Til sammenligning bliver en gennemsnits-jalapeno-chilipeber målt til omkring 10.000 Scoville enheder.

Eksempler på Scoville-værdier:

  • Krydderpaprika: 0 til 100 Scoville
  • Jalapenos: 2.500 til 10.000 Scoville
  • Cayennepeber: 30.000 til 50.000 Scoville
  • Habanero: 200.000 til 300.000 Scoville
  • Naga Jolokia: 1.001.304 Scoville
  • Ren capsaicin: 16.000.000 Scoville
Eksterne henvisninger
Print/export